Endnu et indlæg skrevet under æbletræet i haven

Hej verden. I dag er det søndag. Nogen vil også kalde det Grundlovsdag, hvilket er fint, det er altid godt med en anledning til at fejre demokratiet, plus det er en undskyldning for at gøre søndagen til en fest (hvilket jeg personligt har gjort ved at støvsuge hele huset, leve vegetarisk, lave denne film færdig (som generelt bærer præg af at være meget hjemmelavet):

forsøge at finde ud af, om jeg er ordentligt forberedt til imorgen, konkludere at det tror jeg, og sidde under æbletræet ved siden af køkkenhaven (der primært består af nogle plantekasser med kartofler i og noget højt græs). Min plan for resten af dagen er at tænke udelukkende positive tanker, som kan få min hjerne til at tro, at jeg kan alt, og at dansk eksamen derfor bare bliver en hyggelig og afslappende samtale (det skulle ikke undre mig, hvis det rent faktisk ender sådan). Under alle omstændigheder skal det nok gå godt, da jeg er nået frem til, at min hukommelse er ret god, og jeg desuden er ret sikker på, at min dansklærer er et godt menneske.

Men den 5. juni er ikke bare en søndag, eller Grundlovsdag. Det er også den såkaldte “Fars Dag”. Hvis man kender mig, så ved man, at jeg er meget imod Mors/Fars dag-konceptet rent principielt. Nej, der er ikke noget i vejen med at fortælle sin mor/far at de er fine mennesker (hvis de ellers er det), og hvis man føler for at give dem gaver, så skal man endelig gøre det, MEN hvorfor ikke være en smule selvstændigt tænkende og gøre disse ting på andre af årets dage, når du selv har lyst? Hvorfor lade nogle blomsterhandlere diktere, at nu skal du købe diverse materielle ting (dvs. blomster, smykker eller chokolade primært) for at udtrykke din taknemlighed?
Jeg har svært ved at se, hvad den gode grund er til dette. Jeg er en person, der hader når jeg bliver pålagt at skulle gøre noget bestemt på en bestemt dag, bare fordi nogle mener, at det skal man. Det bliver for kunstigt for mig, og jeg kan ikke tage mig selv alvorligt, hvis jeg skal tvinge mig selv til
Formålet er vel generelt at glæde andre (læs: at sælge blomster), og det er jo godt at glæde andre, men for mig at se skal man kun gøre det, hvis man virkeligt har lysten til det, og ikke gøre det fordi man føler sig presset til det. Det gør ikke en til et dårligt menneske, at man ikke køber noget til sin mor på Mors Dag. Det betyder ikke, at man er egoistisk, hvis man ellers er et godt menneske resten af året og behandler sine forældre som de fortjener at blive behandlet.
Desuden hader jeg det som pesten, når nogle forældre forventer af deres yngre børn, at de skal købe diverse ting til dem, og fx sender dem links til ting de ønsker sig (jeg har set dette ske flere gange). Nej, det er ikke den måde, man lærer børnene at udvise taknemlighed eller noget som helst andet på; tværtimod er det sådan man giver sine børn dårlig samvittighed. Børn bør aldrig føle, at de står i gæld til deres forældre.

Jeg har personligt aldrig følt, at mine forældre har forventet noget som helst på Fars/Mors dag, hvilket er rart, da det betyder, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over, at jeg egentlig synes det er fjollet at skulle købe en blomst fordi nogen siger, at jeg er et dårligt menneske hvis jeg ikke gør det. Desuden betyder det, at jeg så har resten af året til at finde på alle de gaver jeg har lyst til, fx et glas abrikosmarmelade, forskellige genstande fra Søstrene Grene eller et spontant maleri (man kan efter min mening sagtens give hjemmelavede gaver til folk selvom man teknisk set er voksen, det burde ikke handle om det materialistiske).

Generelt er min pointe, at det handler om at være ægte frem for at lade samfundet diktere, at man nu skal vise sine følelser/hvordan man skal gøre det. Så som sådan er det ikke Fars/Mors dag den er gal med, det er de unødvendige forventninger der er til det hele, som ikke skal have så meget magt.

Jeg ved, at dette er et ilandsproblem, og at jeg desuden taler ud fra et meget priviligeret synspunkt, da jeg har to gode forældre, der begge har det godt, og som er gode mennesker, og at vi intet mangler, og at jeg i teorien intet har at brokke mig over. Desuden er der mange folk, der ikke længere har deres forældre, og når jeg tænker på det, får jeg straks dårlig samvittighed over, at jeg ikke i dette øjeblik er igang med at købe blomster og chokolade og planlægge en stor fest for min far, men så kommer det igen til at handle mere om den dårlige samvittighed frem for reelle følelser, jeg føler for at udtrykke.

På den anden side har jeg det også med at blive meget stædig og få idéer om, at det “folk” gør, er det forkerte, og at jeg derfor skal gøre det modsatte/intet gøre, hvilket både kan være godt og skidt. Generelt handler det vel om at gøre det, jeg har det godt med at gøre, så kan det være lige meget hvad andre gør. Det er vel egentlig livets grundessens.

Nu håber jeg ikke, at jeg har ødelagt dagen for nogen, men vi har heldigvis ytringsfrihed og retten til at have hver sin holdning. Hurra

 

blogger-image-1006183490

(Køer er inspirerende dyr, de er skide ligeglade med hvad samfundet mener er rigtigt og forkert, vi kan lære meget af dem)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.