Jeg kan!!!

Hej verden. Den sidste uges har generelt været fyldt med mange ting, hovedsageligt kemi, og jeg har følt en smule stress, men det har egentlig været meget bedre end forventet. Jeg blev færdig med mine rapporter igår, og min lærer har allerede rettet 7/8 af dem, så jeg har netop læst dem igennem, og jeg er glad!! Det hele er ikke fuldstændig perfekt, men jeg har lavet langt det meste rigtigt, og de fleste fejl er småfejl, fx havde jeg skrevet, at ionbindinger er kovalente bindinger (fordi jeg havde slået hjernen fra, det sker jo), og diverse andre ting, som jeg ikke vil komme ind på her, da jeg ved, at de fleste af mine læsere (er mine forældre og Iris) ikke er interesserede i kemi (min far kan godt lide det, men han kan selv opsøge mig hvis han vil se mine fejl).

dsc_4198.jpg

Jeg føler, at dette viser, at jeg kan opnå det, som jeg sætter mig for, at jeg vil. Kemi har jeg gjort til et personligt livsmål at blive nogenlunde god til, og jeg vil selv mene, at jeg har arbejdet hårdt på det, da det tager mig fire gange så lang tid at lave en kemi-aflevering som fx en dansk-aflevering. Men jeg har besluttet mig for, at jeg simpelthen ikke gider at sige til mig selv at jeg er “dårlig” til de naturvidenskabelige fag, for det fik jeg bevist til eksamen i biologi og geografi sidste år, at jeg ikke er. Så bare fordi, at jeg igennem folkeskolen har troet, at det var sandheden, så har jeg lært, at man via motivation og hårdt arbejde kan lære langt det meste (jeg kan i hvert fald, jeg ved godt, at det ikke er sådan for alle). Derfor har jeg gjort kemi til et mål, som jeg vil opnå – ikke noget med, at jeg skal have 12 eller en anden bestemt karakter, jeg vil bare gerne føle, at jeg lærer, og at jeg er tilfreds med min indsats, og dette føler jeg i den grad er blevet opfyldt indtil videre. Der er kun gået tre måneder siden jeg startede med kemi, og der er sket utroligt meget i den periode. Jeg er rigtigt glad for, at jeg har muligheden for at lære kemi hovedsageligt via selvstudie, da det gør utroligt meget for min læring, at jeg selv er ansvarlig, og selv styrer, hvordan jeg gør. Det har været utroligt effektivt, og jeg kan se tydelige resultater, og det er virkelig rart.

dsc_4177.jpg

Det bedste ved det er, at jeg ikke presser mig selv til at memorere hele pensum, bare fordi jeg har en plan om at få 12. Det handler det umiddelbart ikke om for mig. Sandt, det er rart at blive belønnet for sit arbejde, men karakterer afspejler ikke nødvendigvis, hvor hårdt man har arbejdet for noget, og det må man huske på. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg føler, at jeg har rykket mig så meget på så kort tid, og at jeg har overlevet hele laboratorie-weekenden og skrevet alle 10 rapporter, lært af mine fejl og nu føler mig ret klar til eksamen (der går muligvis to måneder til eksamen, mindst halvanden, så det er lidt tidligt endnu). Jeg har i hvert fald en god følelse omkring det. Jeg kan mærke, at kemi er vildt godt for min selvtillid, det kan være udfordrende nogen gange, men det betyder bare, at det er en ekstra stor overvindelse når det så lykkes.

Et andet personligt mål jeg har opnået i denne uge er at kunne passe mine hullede (mega street) bukser, som jeg købte i slutningen af januar og ikke kunne passe. Disse bukser fik mig til at indse, at jeg burde dyrke mere motion og spise mindre kage, dette gjorde jeg så, og nu kan jeg passe dem, og det føles godt, da jeg samtidig har det bedre psykisk og fysisk. (Jeg er rigtigt irriterende at høre på, jeg ved det, men det er virkeligheden).
(Det er generelt også bare rart at kunne have de hullede bukser på hele tiden, da mine forældre ikke forstår, at jeg vil have sådan nogle bukser på med huller i, hvilket giver mig endnu mere lyst til at have dem på, da jeg nu er voksen og kan gøre lige hvad jeg vil!!!)

 

Apropos motion, så har jeg i dag købt en ny cykel fra Kvickly, der var ret billig men samtidig fin. Jeg købte den hovedsageligt for at den kan stå ved vores nye sommerhus (uhh ja, vi har købt et sommerhus, det kommer der mere om), så jeg kan bruge den til at cykle ned til vandet osv. Men det er også en form for overvindelse at få en almindelig cykel igen (jeg har en el-cykel jeg bruger normalt), da det generelt er en stor ting for mig, at jeg kan dyrke motion uden at få det skidt (før i tiden kunne jeg pga. sygdom ikke lave noget der var fysisk hårdt uden at få migræne og generel ubehag). Ikke, at jeg har det perfekt nu, jeg har haft hovedpine nogle dage her i ugen primært pga. stress tror jeg, og jeg kan heller ikke holde til at løbe langt eller cykle med alt for stor belastning (endnu), men der er generelt sket en stor forbedring indenfor den sidste tid, og det er en rar følelse, at jeg nu kan gøre ting, som jeg var forhindret i, i så lang tid.

Generelt føler jeg, at jeg gør nogle gode ting for mig selv, og at jeg er blevet god til at passe på mig selv, tage pauser fra livets strabadser når det er nødvendigt, og at sige til/fra til de rigtige ting.

Det er et godt liv.image-f4c0542c17fd4a72c06e2128a4b6c718bf4c654c9b915cca1deebbc66b29ac79-v.jpg

/A

4 tanker om “Jeg kan!!!

  1. Du ligner et lille barn på billede fordi det er så småt XD. Det er rart at indse at hårdt arbejde faktisk gør en forskel og at man ikke altid bare kan lale sig igennem eksemerne (det er selvfølgelig provokerende for en selv når man finder ud af at man ikke kan og at man ikke har gjort nok) 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.