Månedsarkiv: marts 2016

Hvis jeg havde verdensmagten..

Set fra et internationalt perspektiv har jeg næsten ingen magt. Men hvis jeg havde så ville jeg indføre følgende love:

1. Bøder (voldsomt store bøder) til folk der smider skrald eller på anden måde forurener naturen med uorganisk materiale der hører til i skraldespandene, som der i øvrigt er MANGE af hvis man kan finde ud af at bruge sine øjne. Og hvis der ikke er en skraldespand, så kan man tage skraldet med hjem og smide det ud der.
(Jeg går meget op i dette emne, jeg har utallige gange taget mine venners/fremmedes skrald med ud af diverse klasselokaler/samlet det op fra jorden, hvis de “glemmer” at tage det med sig. (man skal altså ikke smide skrald hvis man ønsker et varigt venskab med undertegnede).

2. Bøder til samtlige radiostationer hvis de spiller Rasmus Seebach mere end højst én gang om dagen (hvilket kun må være i tidsrummet fra kl. 24-6 om natten, da jeg sover på det tidspunkt). Og en fordoblet bøde hvis de spiller den samme sang mere end én gang.
(det samme gælder for alle Medinas sange – de handler alligevel om samme emne allesammen).

3. De radiostationer der ikke spiller den slags “musik”, skal belønnes med lønforhøjelser og forøget statsstøtte, især hvis de spiller Eva Cassidy, Pearl Jam, Nirvana, Simon & Garfunkel, Pink Floyd, Oh Wonder, The 1975, Metallica, Creed, Depeche Mode, Nephew, Keane, Tina Dickow, U2, Elliott Smith, Snow Patrol, The Killers, The Cure, Alberte Winding, Genesis, Carole King, The Shins og selvfølgelig ABBA! (og Lis og Per)

3. Generelt skal det dog være lovligt for folk at lytte til hvad de vil, jeg går ind for frihed. Dog burde det også give bøder hvis man hører så høj musik i bussen at resten af bussen også kan høre det, især hvis man tager en højtaler med ind i bussen (det er ikke en undskyldning at have drukket, man er altid ansvarlig for sine egne handlinger).

wpid-dsc_2150.jpg

(Her er et billede af min hund som hvalp, da hundehvalpe er meningen med livet)

 

4. Til gengæld burde det være lovligt at have bål i haven dagen lang, det er muligt at røgen forkorter ens liv med nogle år, men det er skide fedt at have bål.

5. Det burde desuden være ulovligt at udnytte ungarbejdere under 18 ved at få dem til at tage lange vagter, som er i strid mod loven. (det har aldrig været et problem for mig personligt, men jeg har hørt det fra mange andre. Desuden skal man ikke overlade hele ansvaret for en butik til en 16-årig, det burde også være ulovligt. Dette er allerede ulovligt, men hvis jeg bestemte, så skulle denne lovgivning implementeres ordentligt så man rent faktisk holdt styr på, om folk overholder loven eller ej.

6. En vigtig ting er, at der skal indføres kønsneutrale toiletter overalt. Jeg kan ikke se den store grund til at det skal opdeles efter køn, det er åndssvagt og gammeldags og det skriger også på, at vi ikke anerkender transkønnede og folk, der ikke ønsker at identificere sig selv med én bestemt kønsidentitet.

7. Der burde også indføres en lov om at ALLE skal bruge cykelhjelm (medmindre de er bilister eller generelt ikke bevæger sig ud af hjemmet). Det er nu og engang sikkerheden der kommer før alt andet, også frisuren. (generelt er det svært at cykle og samtidig bevare den smarte frisure, jeg har i hvert fald opgivet). (jeg har i tre dage ikke brugt min cykelhjelm fordi min bror har ødelagt den (det er en længere historie, men det var ikke bevidst), så jeg går ud fra, at jeg burde give mig selv en bøde)

8. Jeg går desuden ind for, at dyrevelfærdene skal forbedres markant, og at vi desuden skal spise mindre kød, da vi mennesker opfører os som om, at vi ejer hele verden, hvilket vi ikke gør, og dermed tror, at vi har ret til at gøre hvad der passer os, når det kommer til dyr, natur og klima. (jeg burde melde mig ind i Green Peace).

9. Jeg ville desuden tvinge EU til at lave en fælles plan for, hvad der skal gøres for de mange flygtninge, der kommer til Europa. Der skal laves kvoter for, hvor mange de forskellige lande tager hver især, så det ikke bliver ligesom nu, hvor alle lande generelt ønsker at lukke grænserne og lade nogle andre tage sig af problemet. Hvis EU ikke engang kan tage ansvar i sådan en situation, så ved jeg snart ikke hvad meningen er med noget.

10. Generelt går jeg ind for at alle mennesker skal være lige, derfor skal det være ulovligt at forskelsbehandle nogen ud fra deres køn, klasse, religion, hudfarve, etnicitet, vægt, udseende, tøjvalg, og sociale baggrund. Vi er alle mennesker, vi skal give plads til hinanden, ellers ender vi meget hurtigt med at udrydde os selv som race og få et trist liv.

 

11. Flere rettigheder til folk med mentale problemer og psykiske sygdomme. Jeg synes, at Danmark er et godt land ift mange andre lande, men der er mange områder, hvor vi stadig kan forbedre os. Psykisk syge er også mennesker, og de fortjener bedre vilkår end de har nu de fleste steder i verden.

12. Det skal forbydes VED LOV at tage andre menneskers telefoner – det er heldigvis nogle år siden det sidst er sket for mig, men jeg husker tydeligt hvor irriterende det var, især dengang da en “ven” tog den og gemte den og derefter lod mig løbe forvirret rundt for at lede efter den indtil at jeg til sidst fik vedkommende til at give mig den tilbage (hun SAD oven på den!!!). Det skal man heller ikke gøre hvis man ønsker at være venner med mig. Og man skal heller ikke gøre det mod nogen andre, så kommer der bøder!!

13. Adskillelse af kirke og stat, jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke for længst har gjort op med det. Og jeg går også ind for, at man først kan blive døbt og konfirmeret når man er mindst 13-14 år, jeg kan ikke se, hvorfor ens forældre skal have ret til at beslutte på ens vegne, at man skal være medlem af folkekirken, uden at man selv får et valg. Ja man kan melde sig ud senere i livet, som jeg selv har gjort, men jeg er træt af, at jeg automatisk er medlem, når jeg ikke selv har besluttet det. Desuden er jeg ikke interesseret i at betale kirkeskat, jeg vil personligt hellere støtte Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors eller andre nødhjælpsorganisationer, der rent faktisk gør noget aktivt for at gøre folks liv bedre, og ikke bare fortæller dem, at de skal tro på noget, der står i en gammel bog. (Folk har lov til at være religiøse, men jeg vil have lov til ikke at være det, og desuden burde konfirmationsforberedelsen ligge uden for skoletiden, så man ikke bliver tvunget til at deltage bare fordi, at man er 13, og skal igennem et helvede for at blive meldt ud).

Det var alt for nu. Måske kommer jeg på noget mere på et senere tidspunkt.

Hyg jer.

/A

Meningen med livet m.m

Hej verden.

Om 15 dage er det 10 år siden, at jeg havde min første runde fødselsdag. Så kan I selv regne ud, hvad det betyder.
Jeg har tænkt overraskende lidt over det i denne måned ift. hvad jeg havde forventet. Generelt set tror (håber) jeg, at det skyldes, at jeg ikke er i en alderskrise, og at jeg ikke lægger diverse store betydninger i det at blive 20. Men det gør jeg nok alligevel, i en eller anden grad.
Jeg veksler mellem at have en følelse af, at det vel ikke kan have den store betydning, at jeg officielt set bliver et år ældre, og på den anden side have den samme følelse som jeg tydeligt husker, at jeg havde som 12-årig i dagene inden min 13-års fødselsdag. “Nyd den sidste tid!” tænkte jeg, da jeg af en grund ikke havde de store positive forventninger til at blive teenager.

Generelt har jeg haft et godt liv (nu bliver det rigtig dybt), men jeg har aldrig følt mig vildt godt tilpas med at være teenager, hvis jeg skal være ærlig. Ikke fordi, at jeg ønskede at blive voksen hurtigere, heller ikke fordi, at jeg ønskede at forblive barn (selvom det ville være lettere på mange måder). Nok nærmere fordi, at jeg i lang tid troede, at jeg skulle kunne identificere mig med alle de klassiske teenage-ting (at elske boybands, høj larmende diskoteks-musik, være interesseret i alkohol og div. andre substanser, osv) for at kunne være teenager. Dette kan jeg godt se nu er fjollet, men det var nok sådan, at jeg følte det dengang. Det interessante er, at det, der hjalp mest på mine aldersproblemer var da jeg kom på HF og mødte alle mulige forskellige folk der alle var ældre end mig. Det gav mig et nyt syn på, hvilken betydning alder har, og at det egentlig ikke nødvendigvis gør det store forskel hvorvidt en person er 17, 22 eller 31; man kan stadig have en masse til fælles, og det, at man bliver ældre, betyder ikke, at man som sådan bliver en anden person, eller ved mere, end en der er yngre.
Min pointe er, at alder ikke skal begrænse en i, hvad man gør og ikke gør, og at det handler om at gøre det, der gør en glad. Det er vel egentlig meningen med det hele, er det ikke?

Så jeg ved godt, at der ikke kommer til at ske noget i sig selv, bare fordi, at jeg bliver 20, udover, at jeg officielt ikke er teenager mere, hvilket jeg vel burde være glad for. Jeg ved det ikke. Når jeg spørger folk, jeg kender, om de havde en identitetskrise da de blev 20 sagde de allesammen meget hurtigt “Nej, slet ikke”, så der var ikke meget hjælp at hente. Men min hjerne skal nok bare indstille sig på den nye situation, ligesom det har været tilfældet til alle mine andre fødselsdage.
Det gode er, at min bedstemor virker meget stolt over, at hun har et barnebarn, der bliver 20 år. “Tænk at du bliver 20 år, Amanda!”, sagde hun flere gange, da jeg var på miniferie hos hende og min bedstefar i vinterferien. Jeg ved ikke helt, om det er angstprovokerende eller sejt at være det første barnebarn, der bliver 20 (min fætter bliver 20 fire dage efter mig, men alligevel, jeg kom først!), men det er nok noget lignende en blanding.
Hun blev også meget begejstret da jeg sagde, at jeg har en plan om at skulle på universitetet efter sommerferien: “Hvor bliver jeg altså stolt, Amanda! Så kan jeg gå over til nabodamen og sige, at jeg har et barnebarn på 20, der skal på universitetet!”. Jeg tror ikke, at hendes begejstring skyldes en forundring over, at jeg er nået så langt i uddannelsessystemet, det er nok nærmere et udtryk for, at hun ikke havde tænkt over, at jeg var gammel nok til det. Det forstår jeg sådan set godt, jeg kan heller ikke forstå det selv.

Nu skal jeg stoppe med at tænke mere over min alder, jeg kan mærke, at min hjerne koger over. Men det går vel nok alt sammen.

Farvel og tak for nu.

/A

Feriebilleder og andre spændende ting

Hej verden. I dag har jeg et overraskende stort overskud, på trods af at jeg har været ude i samfundet i 10 timer for at gøre min borgerpligt. (Jeg skulle til 6 timers dansk terminsprøve og derefter på arbejde. Plus, jeg var social sammen med fremmede mennesker, jeg havde rent faktisk længerevarende samtaler med hele to fremmede personer, og vi talte ikke om vejret én eneste gang, så jeg føler, at det var relativt vellykket. For en gangs skyld føler jeg, at jeg har kunnet leve op til samfundets forventninger, bare én dag, hvilket er en sjælden og god følelse).
Nu vil jeg udnytte overskuddet til endelig at få skrevet mit “hvordan var ferien-indlæg”, da jeg kan fornemme, at der er mange der sidder derude og venter i spænding på at høre om min ferie (da det jo altid er fantastisk at høre en masse ævl om andre menneskers rejser og se billeder af den eksotiske mad, de har proppet i sig på ferien).

Vi starter fra begyndelsen. Lørdag den 27. februar stod min far og jeg op kl. 5 og præsterede at blive klar til at køre kl. 5.45, hvor vi begav os mod Hamborg lufthavn. Det gik relativt hurtigt, da der ikke var ret meget trafik, det var først da vi nåede til Hamborg at vi fik problemer, da vi pga. vejarbejde glemte at tage den rigtige frakørsel (det er altid godt at kunne give skylden til vejarbejde). Men vi ankom til lufthavnen næsten 2 timer før tid, så alt var godt. Vi købte sandwich af lyst tørt brød til frokost (hvilket var kl 10 om formiddagen) og spiste dem imens vi så på flyene der lettede og folk der stressede rundt for at nå hvad de skulle. Derefter gik vi igennem sikkerhedskontrollen, hvilket var en relativt stressende oplevelse, som fik mig til at svede (I får alle detaljerne i dette indlæg).
Ellers gik det fint med at komme op i flyet og at komme afsted, vejret var godt, så vi var så heldige at udsigten var god det meste af tiden.

dsc_3644.jpg

Jeg havde ikke de store psykiske problemer med at flyve, det eneste der var en smule træls var det voldsomme lag af margarine, der var på den “sandwich” de serverede for mig i flyet. Men det skal jeg ikke klage over, jeg tror ikke det gjorde den store forskel i ugens samlede kalorieregnskab (som jeg heldigvis ikke har holdt styr på, hvilket vil sige, at jeg ikke behøver at offentliggøre hvor store mængder af mad vi endte op med at indtage).

Nåh, men da vi så ankom til Mallorca det for en gangs skyld regnvejr og ikke specielt varmt, så det mindede meget om danske tilstande (resten af tiden var det dog ret varmt efter min mening). Vi fandt frem til det sted hvor vi skulle afhente den bil, vi havde lejet, og derefter læssede vi kufferterne på bilen og kørte mod hotellet med hjælp fra GPS’en i min fars telefon (den var nødvendig at bruge på de fleste køreture vi var på, så til sidst var vi begge godt trætte af at høre på den, da den ofte fandt på sindssyge ruter, der ingen mening gav).

Derefter checkede vi ind på hotellet og gik derefter ret hurtigt ud for at finde en restaurant, der havde åbent (klokken var 17 og vi var sultne, margarine og vand mætter tydeligvis ikke ret godt). Vi endte op på turens første italienske restaurant, som langt fra blev den sidste (der var italienske restauranter overalt). Det var et nogenlunde måltid og vi blev mætte. Derefter gik vi en tur ned til havnen, som vores hotel lå lige ud til. Det endte selvfølgelig med, at vi kom forbi en isbutik, der solgte billig og god is, og så kan I selv regne jer frem til, hvad der skete. Som den sundhedsrealist jeg er, spiser jeg sjældent is, men det blev der lavet om på, på den tur.

Vi endte op med tidligt at gå hver til sit og slappe af på vores hotelværelser. Jeg brugte personligt tiden på at tage et karbad (som var relativt vellykket, jeg følte ikke, at jeg blev kogt levende, kun lidt) og derefter se Svampebob Firkant på spansk.

dsc_3672.jpg

(Udsigten fra min altan).

Om søndagen tog vi på en længere gåtur rundt i Palma, men først startede dagen med morgenmad på hotellet, som var en voldsom oplevelse:

dsc_3670.jpg

På det tidspunkt var vi de naive turister der tænkte “næh, bacon og æg OG hvidt brød, det må vi have!”. Snart lærte vi bedre. Medmindre man er interesseret i blodpropper og andet skidt, så tror jeg ikke det kan anbefales at spise dette til morgenmad i en hel uge, og heldigvis indså vi begge to det efter én dag. Ellers ved jeg ikke, om jeg havde levet nu (det hele svømmede i fedt, jeg ved ikke helt hvad meningen var med det).

img_20160228_164532.jpg

Efter morgenmaden gik vi som sagt på tur i Palma. Her så vi katedralen, både udefra og indefra, hvilket var interessant. Den er flere hundrede år gammel og den holder stadigvæk, hvilket jeg personligt synes er imponerende.

Derefter gik vi rundt i gaderne, som ofte var meget smalle ligesom denne her:

dsc_3699.jpg

Palma er en interessant by, da den både består af ret smalle gader og store, åbne pladser. Mange af bygningerne er ret gamle, ikke alle er velholdte, og jeg tror, at det er en smagssag hvorvidt man mener, at det er flot og interessant eller om det ligner noget, der er løgn. Jeg kunne personligt godt lide det, da det er rart at se noget, der er en smule anderledes end danske murstensvillaer.
Vi var også på et marked, hvor der var masser af små boder, hvor de solgte store oste og kæmpe stykker tørret kød. Vi købte noget honning og holdt os fra det andet.

Om mandagen var vi på den første køretur. Vi kørte mod nordvest, og var i byerne Valldemossa, Sóller og til sidst Port de Sóller, hvor vi spiste aftensmad. Det var en god dag, jeg kunne godt lide at få set nogle af de mindre byer og at se noget mere af øen. Vi fik også is og kaffe, så alt var godt. Og vi kørte i bjergene på nogle ret smalle veje. Man skulle tro, at det ville gøre mig nervøs, men det gjorde det ikke; jeg var flere gange ved at falde i søvn, så helt skidt var det ikke.

img_20160229_174847.jpg

(Togstationen i Sóller).

dsc_3721.jpg

(Port de Sóller).

Tirsdag og onsdag var de dage, jeg havde for mig selv, da min far skulle arbejde de dage. Onsdag var helt klart den bedste af de to dage, da jeg tirsdag følte mig ret overvældet og kogt (vejret var pludseligt blevet ret godt, så jeg kom hurtigt til at have det alt for varmt i min jakke og tykke trøje (jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet)). Desuden var det en spansk helligdag om tirsdagen, så der var fem gange så mange mennesker på gaden som normalt. Varme + for mange folk samme sted = ikke en god blanding. Derfor gik jeg tilbage til hotellet igen efter to timer da jeg havde købt brød, müslibarer og cola light. Jeg valgte at sætte mig på hotellets terasse og læse i nogle timer, da jeg ikke orkede at gå ud igen. Det var rart nok at få slappet af, men samtidig følte jeg, at jeg burde have udnyttet tiden og oplevet noget i stedet. Det er nok mit primære problem når jeg er på ferie/rejse, jeg har en tendens til at føle, at der er noget andet jeg i stedet burde have gjort.dsc_3740.jpg

(Udsigten fra hotellets solterrasse).

Om onsdagen gik det til gengæld meget bedre. Jeg havde overskud igen og den spanske helligdag var ovre, så derfor gik jeg igen ind til centrum og oplevede ting (dvs. at jeg endte i et storcenter, hvor jeg købte en t-shirt og derefter endte i storcentrets caféteria, hvor jeg fik en salat med store mængder mayonnaise). Jeg hyggede mig gevaldigt.

dsc_3753.jpg

Jeg tror, at det er en god øvelse for ethvert menneske at tage på tur og på restaurant alene; det fik mig til at føle mig selvstændig og jeg havde tid til at bruge alle sanser imens jeg spiste min salat (som jeg blev opmærksom på ikke havde den store smag i sig).

dsc_3762.jpg

Derefter gik jeg lidt mere rundt, jeg købte turist ting og fik kaffe på en form for café, der samtidig var et supermarked. Det var interessant.

dsc_3760.jpg

Om aftenen var vi på en fantastisk restaurant, jeg tror aldrig, at jeg har været på så perfekt en restaurant før. Det var ikke engang specielt dyrt, akustikken var god, bygningen var flot, tjenerne var flinke (selvom de flere gange prøvede at få mig til at bestille en ekstra cola og til sidst endte op med at komme med et fad fyldt med desserter, for at vise os hele deres dessertmenu, som de selvfølgelig syntes, at vi skulle præsenteres for, selvom vi netop have spist et halvt kilo kød hver). Det var en god oplevelse, og derfor tog vi også tilbage dertil fredag aften.

dsc_3692.jpg

Torsdag var vi igen ude at køre, denne gang til nordøst siden af øen. Først var vi ude at se en drypstenshule i en by der hedder Champanet, hvilket var vildt interessant. Det var en guidet rundvisning, og det betød, at jeg først var skeptisk (da guider for det meste er kedelige gamle mænd), men sådan var det langt fra på denne tur. Vores guide var ung, kvinde og havde en god humor + hun kunne tale fem sprog (hun undskyldte endda for, at hun ikke kunne tale dansk, selvom hun kunne nogle få ord og vendinger på dansk, jeg ved ikke, hvordan det er muligt). Nåh, men vi fik både rundvisningen på tysk og engelsk, da over halvdelen var tyskere, og der så var mig, min far og nogle englændere/en amerikaner/portugiser med. Det var meget sjovt, jeg kan godt lide englændere og deres accenter.

dsc_3779.jpgDerefter fik vi paella (jeg spiste kun risene og undgik fisken) imens vi så på denne udsigt. Arrhh.
Derefter kørte vi videre for at se et fyrtårn og derefter til Alcudia, hvor vi spiste. Torsdag var en fin dag bortset fra, at jeg følte mig lidt stresset, da min hjerne af en eller anden grund mente, at jeg skulle have styr på, hvad der skulle ske i påskeferien den dag, så jeg stressede lidt over det. Sådan er det nogen gange. Dybest set bunder det nok i, at jeg havde oplevet så meget indenfor få dage, at min hjerne var fyldt med indtryk, der skulle bearbejdes, og sådan er det jo nogen gange.

Fredag var også en vildt god dag. Vi gik op til et slot ved navn “Castillo de Bellver” (fint skal det være). Det var en hård tur da vi skulle op af en masse trapper og derefter vandre i et stykke tid, men jeg havde egentlig forventet, at det ville være hårdere. Vi gik så rundt på slottet og så nogle forskellige udstillinger, og jeg udnyttede muligheden til at tage panaroma billeder af Palma:

dsc_3804.jpg

dsc_3798.jpgdsc_3797.jpg

Jeg udnyttede også muligheden til at bryde loven (det var af en eller anden grund forbudt at spise deroppe og tage billeder, så jeg spiste en müslibar imens vi tog billeder. Hurra for rebeliteten.

wp-1457548202366.jpg

(Her ses jeg iført min smarte Fjällräven taske og vandrestøvler, lidt vildmarksmenneske er man vel altid).

Senere gik vi ned til centrum, hvor vi havde besluttet os for at spise på en slags fortovscafé vi havde været på om mandagen, da der var en mand med en akustisk guitar, der spillede flot musik, hvilket min far gerne ville opleve endnu en gang. Så vi gik derhen og heldigvis var manden med guitaren der imens vi spiste, så alt var godt. Efter det havde vi planlagt at gå hen til en isbutik (og ikke blot en tilfældig isbutik, nok den bedste isbutik i verden (ifølge min far men nu også mig) nemlig Häagen-Dazs. Da vi jo ikke havde spist nok allerede på den ferie, så tænkte vi, at vi måtte udnytte chancen imens vi havde den. Det var en god oplevelse, men også meget voldsom, da det er begrænset hvor meget is man kan spise når man har spist middagsmad kort tid før (det er i høj grad first world problems, jeg ved det).

image-97ba5df5276a9afd9a10c06d92b870b751737e409fb5ca1d74b838f80ba7f91e-v.jpg

(Her ses jeg med min is, den var god og kvalmende).

Da vi var færdige med at spise, gik vi tilbage til hotellet, hvor vi slappede af i nogle timer. Jeg tog endnu en gang et karbad og endte med næsten at glemme at vi skulle afsted hen til vores yndlings restaurant (nok mest fordi, at jeg ikke var sulten efter det store indtag af mad). Men nu skulle vi så indtage endnu mere mad, og heldigvis var der halvanden kilometer derhen, så vi fik bevæget os lidt inden. Vi endte op med at leve livet vildt og få en treretters menu, jeg kan pt. ikke huske hvordan det var muligt for mig at spise det hele, men det var det, med undtagelse af noget af desserten, der kunne jeg ikke mere. Men det var så god mad at vi måtte udnytte muligheden når vi havde den, hvem ved, om vi nogensinde kommer tilbage igen.

Om lørdagen handlede det primært om at få pakket (hvilket var stressende, jeg fik kørt mig selv helt op over det så vi endte med at måtte tage en pause på altanen og trække vejret). Derefter tog vi ud til lufthavnen og afleverede bilen og gik igennem sikkerhedskontrollen (hvilket også var stressende, de ville have mig til at tage skoene af, og der stod en lang kø af mennesker bagved, hvilket altid er træls). Men så fik vi noget at spise og drikke og satte os og slappede af et nogenlunde roligt sted, og så var alt godt igen. Derefter handlede det om at komme op i flyet og hjem. Jeg endte med at falde i søvn på flyveturen, hvilket nok må være et definitivt tegn på, at jeg ikke lider af flyskræk, så det er jo glædeligt.

dsc_3817.jpg

Til sidst ventede der os en køretur på 3 en halv time, og der ville vi egentlig bare gerne hjem, så det var ikke så festligt, men vi fik snakket om en masse ting fx realkreditlån og livsstil og sundhed. Så det var alt sammen meget vellykket. Vi skulle også et smut forbi grænsen, det gik ret hurtigt (jeg fandt alt det vi skulle have indenfor 3-4 minutter), og efter det købte jeg nogle franske hotdogs til os og SÅ kørte vi hjem og var hjemme klokken kvart over 10.

Og det var slut på den tur.

dsc_3822.jpg

Næste dag vågnede jeg op til sne, så kan man tale om klimaforandringer.

dsc_3830.jpg

Her ser i min flotte påskedekorationsagtige-ting, (ja, det I kan se er en mini-udgave af katedralen, jeg er jo en sand turist).

Og det var alt for nu.

Hyg jer.

/A