Verden er ikke ideel

Vi lever ikke i en ideel verden.

For mange mennesker behandler hinanden, dyrene og naturen dårligt. For mange behandler dem selv dårligt. For mange bliver behandlet som om, at de ingen rettigheder har, og at de ikke er ligeså meget værd, som andre. Nogle har ingen rettigheder. Regeringen skærer i kontanthjælpen og sætter afgiften på de dyreste biler ned. Flygtninge virker ikke til at være velkomne i Danmark, hvor størstedelen af befolkningen ikke virker til at kunne forstå, at der er mennesker, der har større problemer end dem selv. De rigeste danskere bliver rigere imens de fattige bliver fattigere. Vores samfund som ( jeg troede) er baseret på lighed, demokrati og fællesskab bliver mere og mere opdelt. Os og dem. Indvandrere og “danskere”. Sorte og hvide, religiøse og ateister, blå og røde, rige og fattige. Sjællændere vs. jyder og fynboer, mand vs. kvinde.

Vi lever i en verden, hvor terror er en reel trussel. Hvem ved, hvor det næste angreb finder sted og hvornår? Hvad skal vi frygte og ikke mindst hvem skal vi frygte? Hvordan skal vi stå sammen mod terror, når vi bliver ved med at bilde os selv ind, at dem, der ikke ligner os selv (enten udenpå eller indeni) er vores fjender? Hvordan skal Danmark, og resten af verden, kunne bestå, når vi mennesker bruger vores tid på at danne fjendebilleder og frygte for vores fremtid, i stedet for at være der for andre mennesker, der har brug for os?

Hvis vi skal have det godt, så skal vi tænke på andre end os selv. Hvis vi skal stå sammen, så skal vi indse, at vores forskelligheder kan føre til noget godt. Vi skal indse, at der ikke er nogen grund til at frygte dem, vi ikke kender. Vi skal tro på at bedste i andre mennesker, for ellers bliver det en kold verden at leve i.

Verden er ikke ideel. Men det betyder ikke, at jeg skal gå rundt og være i dårligt humør for altid. Det kan godt være, at jeg ikke kan ændre på alting, og at der altid vil være uretfærdighed til. Men jeg har et ansvar for at gøre hvad jeg kan, for at gøre verden til et godt sted for mig selv og andre at være, og hvis det skal ske, så skal jeg starte med mig selv. Hvad kan jeg gøre, for at gøre bare noget af verden til et bedre sted?

Jeg kan bruge tid på de mennesker, der gør mig i godt humør, så jeg forhåbentlig kan hjælpe med at gøre dem i godt humør også.

Jeg kan gøre de ting, der gør mig glad. Læse, skrive, gå ture med Kalle, føle at jeg udretter noget, lære nye ting, bage, spille guitar, spise julekager.

Jeg kan gøre ting, der gør andre glade, for så bliver jeg også selv glad. (Det siger alle jo, men det er sandt).

Jeg kan sige nej til de ting, jeg ikke har lyst til, så der er mere tid til det, jeg har lyst til.

Hvis jeg gør verden til et godt sted for mig selv at være, så er det et godt udgangspunkt for, at jeg også kan gøre verden god for andre. Hvis jeg er deprimeret og intet overskud har, er der i hvert fald ikke noget, som bliver bedre.

wpid-wp-1439390692698.jpeg

(Meningen med livet er små hundehvalpe).

Jeg vil holde fast i min tro på, at alle mennesker er lige meget værd og at vi alle fortjener at blive behandlet ens.

Jeg kan holde fast i mine holdninger og undgå at blive en sur, kynisk gammel person der lever i frygt for, at der skal ske et eller andet og derfor lytter for meget til, hvad Ekstrabladet skriver.

Jeg kan holde fast i, at alle har ret til at blive behandlet godt uanset hudfarve, religion/mangel på samme, påklædning, politisk synspunkt. Hvis vi alle respekterer hinandens holdninger er der ingen grund til at noget skulle blive et problem.

Jeg tror på det gode i mennesket, og det har jeg tænkt mig at blive ved med.

Jeg vil fokusere på de mennesker, der kan lide andre, og som forstår, at alt ikke handler om dem selv.

Jeg vil respektere andres holdninger (men også tillade mig selv at tænke, at nogen mennesker bare er ignorante, og at de ikke ved, hvad de snakker om. Ikke at jeg nødvendigvis ved, hvad jeg snakker om, men jeg prøver som udgangspunkt at undgå at udtale mig om ting, jeg ikke er tilstrækkeligt informeret om).

Jeg vil blive bedre til at undgå at starte diskussioner med mennesker, som jeg aldrig bliver enig med alligevel, men jeg vil stå fast ved min mening uanset hvad.

 

Verden er ikke ideel, og det bliver den aldrig, og på en eller anden måde, så er jeg nødt til at erkende det. Jeg må erkende, at jeg aldrig kommer til at leve i en verden, hvor alt er godt og fantastisk, men at jeg alligevel har været så heldig at blive født i et godt land, hvor der stadig er gode mennesker tilbage, og hvor jeg har mulighed for at gøre en forskel. Måske kommer jeg ikke til at ændre verden eller opfinde noget, men det betyder ikke, at jeg ikke kan gøre verden bare en lille smule bedre. Både for mig selv og andre.

 

Hvad gør du for at håndtere vores ikke-ideelle verden, og hvad gør du for at gøre verden lidt bedre?

/A

2 tanker om “Verden er ikke ideel

  1. Jeg søger for at den del af verden jeg er en del af er til at være i. ved at være i kontakt med de folk jeg kan lide. prøver at have så lidt kaos i mit liv som muligt (mit kaos på nuværende tidspunkt er stadig kommunen). Og ved at arbejde for at opnå min drøm, som primært består i et hus med have og nogle katte ;-).
    Jeg kan ikke ændre folk, og jeg er selv utryg med folk jeg ikke kende, dog oplever jeg at jo flere folk jeg snakker med jo mindre skæmt bliver jeg (hvis de altså ikke prøver at masse sig ind i mit liv, fordi de har misforstået, at jeg small talker og det ikke er lig med at de er velkommen i mit indre liv… -_-” )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.