2016 planen – INDIVIDETS FRIHED OG INGEN PLANER!!!!

Jeg er (u)heldigvis ikke statsminister eller formand for FN, men derfor tillader jeg mig alligevel at lave en 2016-plan. Dog er det ikke rigtigt en plan, da jeg ikke går ind for at lave detaljerede planer for mit liv, da det er spild af tid. Det er noget af det, som jeg har lært i 2015. Nogle mener, at man i en tidlig alder skal have lavet en udførlig plan for sit liv, og at man så skal følge den plan slavisk for at opnå sine mål og til sidst ende op som en fuldendt og lykkeligt menneske. Desværre/heldigvis fungerer verden ikke sådan, og jeg har gang på gang indset, at det oftest aldrig går som planlagt – og at det for det meste viser sig at være en god ting, når andre ting sker i stedet. Derfor er det slut med planer. Jeg har erkendt – og er stadig igang med erkendelsesprocessen – at jeg ikke kan forudsige hvad der sker om et år, en uge eller om et minut. Livet fungerer ikke sådan, så det jeg har tænkt mig at fokusere på fremover, er at gøre det jeg gerne vil fordi det føles rigtigt, og fordi det gør mig glad. Jeg vil ikke styres af en plan, der alligevel ikke holder. Jeg har forhåbninger til fremtiden og ikke en reel plan. Jeg er et frit menneske, og jeg tror ikke på at det gode liv skabes af en kedelig slavisk plan.

Primært er det hvad jeg vil i 2016 – gøre de ting, som jeg har lyst til og som er gode for mig. Jeg vil ikke styres af samfundets eller andre menneskers meninger om, hvad der er bedst at gøre, for jeg er sådan set et selvstændigt individ, der selv har en velfungerende hjerne. Jeg vil vælge uddannelse baseret på hvad jeg har lyst til at beskæftige mig med, ikke baseret på karaktergennemsnit, hvad der giver den højeste løn, prestige osv. Jeg gider ikke bekymre mig om fremtiden, for jeg kan ikke kontrollere den alligevel, så hvorfor ikke gå efter at gøre de ting, som jeg selv synes er rigtige at gøre?
JEG VIL HAVE FRIHED!!!!

Og heldigvis har jeg også rigtigt meget frihed, så det vil jeg gøre brug af. Det gør jeg sådan set i forvejen, men jeg vil huske at fortsætte med det. Jeg vil have lov til at vælge og fravælge – både ift. hvad jeg bruger min tid på, hvilke mennesker jeg er sammen med, og hvad jeg lader fylde noget i mit liv. Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at vi selv har ansvaret for at vælge og samtidig vælge fra. At vi har retten til det. At der ikke er nogen andre, der skal eller kan bestemme, hvad der er bedst for os at gøre.

Jeg ryddede op i mit tøj her den anden dag, og jeg endte med at sortere omkring en tredjedel af det fra – ikke fordi det var gammelt og nedslidt, men fordi jeg aldrig fik det brugt og vidste, at jeg aldrig ville bruge det igen fordi jeg ikke har brug for det. Så nu bliver det givet til genbrug så nogle andre kan få glæde af det.
Det frasorterede tøj kan ses som en metafor for de ting/tanker/mennesker vi har i vores liv, selvom vi egentlig ikke har brug for det mere. De ting, som bare fylder og skriger på vores opmærksomhed, og som ikke gør noget godt for os. De ting, der trænger til at blive sat fri og valgt fra – så de kan komme videre til nogle andre, de måske passer bedre til og som har mere brug for dem.

Så min plan er at rydde ud og vælge fra og til – jeg vil skille mig af med de ting, jeg ikke længere har brug for, og som ikke gør noget godt længere, så der bliver plads til nye ting og mennesker. Jeg vil fokusere på, hvad jeg bruger tid på, og om jeg bruger den på det, der gør mig glad – om jeg læser de rigtige bøger, om jeg bruger tiden sammen med mennesker, der gør mig glad, eller det modsatte. Jeg vil frasortere de ting, der ikke gør noget godt for mig, så jeg har mere overskud og tid til de ting og mennesker, der giver mig god energi (heldigvis er det også de ting/folk, der pt er flest af i mit liv).

Jeg vil (fortsætte med at) tage ansvar for mit eget liv i 2016. Jeg vil behandle andre mennesker godt – hvis de også behandler mig godt – og jeg vil gøre de ting, der giver mig glæde, og som jeg selv føler er rigtige. Jeg vil arbejde på at leve i nuet (det lyder som en cliché men altså), fremfor at leve i fortiden eller fremtiden, for ellers ender livet bare med at gå uden at jeg fik gjort det jeg ville.
Hvad er det så egentlig jeg vil, kunne man så tænke. Lige nu vil jeg læse videre i min bog og bagefter male i min malebog. Jeg vil gerne have at alle mennesker i verden skal være lige og at ingen bliver diskrimineret. Jeg vil også gerne gå med Kalle, selvom det regner. Men skal regnen have lov at stoppe mig i at gøre det jeg vil? NEJ!!! Jeg vil også på bus/vandretur til Kalø Slotsruin på søndag med min bror, selvom det bliver frostvejr hele dagen, og frostvejret skal fandme heller ikke stoppe mig!!! (primært fordi jeg nægter at lade noget stoppe mig lige nu, men også fordi, at jeg har fået langt, varmt undertøj i julegave).

2016 bliver helt sikkert ikke et perfekt år, men det betyder ikke, at det ikke bliver godt.
Verden er ikke ideel, men jeg tror på, at det hele nok skal gå alligevel – hvis vi husker vores ret til frihed og lighed.

 

Hvad vil du gøre i 2016 for at få et godt år? (JA, der gives en meget stor bøde (da jeg ikke går ind for dødsstraf) til den der skriver “Jeg vil starte i fitness og smide 30 kg”. Hvad vil DU gøre for at DU bliver glad og at verden omkring dig måske også bliver lidt gladere indeni?

Glædeligt nytår.

/A

2 tanker om “2016 planen – INDIVIDETS FRIHED OG INGEN PLANER!!!!

  1. Det her er nok mit yndlings af alle de indlæg du har lavet :-). Det var fantastisk, men nok mest fordi det passer så godt til det jeg selv prøver at gøre i mit liv lige nu. 2016 for mig, handler om at fortsætte på min minimalistiske rejse, da jeg oftest føler mig glad når der er orden i mine ting. En af mine grunde til at blive minimalist er at jeg ønsker at gøre det jeg kan lide, og for at få det til at ske skal jeg af med mine for store ambitiøse projekter som jeg har samlet sammen “fordi det er det rigtige at gøre” = “sådan vil jeg gerne være”, som oftest slår fejl, og giver mig skyld følelse når jeg ser det ubrugt i mit skab. Jeg vil også gerne bruge mere tid med mine venner i dette år, og lave filmaftener igen, da det er noget jeg holder af 🙂 .

    1. 😀 Jeg er glad for, at du kunne lide det 🙂 Selv tror jeg også på, at man bliver gladere af at have færre ting, og så sørge for at tænke over, hvad man køber, så man kun anskaffer sig gode ting, som udfylder et behov man har (fx gode vandre/vinterstøvler) 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.