Månedsarkiv: november 2015

Husk hvem den rigtige fjende er – om terrorangrebene, depressive tanker og at stå sammen (inkl. nogle af mine gamle billeder fra 2010-12)

Hej verden.
Jeg har det sidste stykke tid ikke været i det bedste humør. Selvom jeg ikke vil kalde det en depression, da jeg nogle dage har det meget fint, så går det ud over mit overskud. Ikke at jeg normalt er en person der farer rundt og laver 1000 ting hver uge, men det påvirker i hvert fald mit energiniveau. Det har hovedsageligt noget at gøre med årstiden og det faktum, at jeg savner Pelle, der døde for tre måneder siden. Det skyldes også, at jeg føler mig presset ift. uddannelsesvalg, økonomi, at blive voksen osv. Jeg ved, at jeg burde se det som et privilegium at jeg har muligheden for at vælge stort set frit mellem så mange forskellige uddannelser, men det skaber også et vist pres, da der så er større sandsynlighed for at vælge forkert. Hvis jeg skal arbejde til jeg bliver 70-75, så skal det helst være indenfor et område, jeg ikke ender med at køre død i.

DSC_7778

Nok om mig. Det største problem ved min halv-depressive tilstand, er at der ikke skal ret meget til, før min hjerne tænker “Åh nej, det hele går galt, hvad nu hvis alle omkring mig dør, hvad er meningen med verden, når der er så meget ondskab og folk der behandler hinanden dårligt”. Jeg synes generelt, at jeg er en person, som (for det meste) prøver at få det bedste ud af situationen, men når der sker noget forfærdeligt ude i verden, som fx at en person dør eller at der bliver begået et terrorangreb som det i Paris, så synes jeg fandme, at det er svært at være begejstret for livet og nyde det. Selvom det ikke gør nogen som helst forskel, at jeg sidder og er trist på andres vegne, så har jeg svært ved at lade være med det. Måske er jeg bare en sensitiv person eller også fokuserer jeg for meget på det negative, men det er sådan jeg har det i hvert fald lige for tiden.

DSC_7135

Ift. terrorangrebet i Paris for to dage siden, så er der specielt to ting, jeg bliver ved med at tænke på:

For det første, at det må være så forfærdeligt for de pårørende til ofrene at skulle acceptere, det der er sket. Ingen fortjener at få frataget livet uanset hvad motivet er. Det har været, og er stadig, meget svært for mig at acceptere min hund Pelles død, og den var endda gammel og syg. Hvordan må det så ikke være, at skulle leve med resten af livet, at et familiemedlem/en bekendt/en ven har mistet livet bare fordi personen var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Det er så meningsløst. Når gamle mennesker dør af alderdom/sygdom bliver vi selvfølgelig også kede af det, men der kan vi i det mindste trøste os selv ved tanken om, at personen skulle herfra og at han/hun har haft et langt og godt liv. Men angrebene gik ud over uskyldige mennesker, der havde livet foran sig og var sunde og raske. Kan det blive mere meningsløst?

DSC_8149

For det andet, så tænker jeg på, at det er rart at se, at så mange mennesker føler sig berørt af situationen og deler billeder fra Paris/ændrer deres profilbilleder på Facebook til det franske flag. Det er vigtigt, at man står sammen, hvis man vil bekæmpe den slags handlinger.
MEN vi må ikke glemme, at vi skal tænke grundigt over, hvordan vi vil stå sammen og hvad det er, vi står sammen imod.
I forvejen er der en stigende tendens, for mig at se, i Danmark i hvert fald, til at danne fjendebilleder og have et ønske om at bygge høje mure omkring os så vi kan opnå beskyttelse mod “de udefrakommende”/indvandringen. Ligesom da de hvide mennesker i Johannesburg byggede mure omkring deres huse efter apartheids afslutning, fordi de var bange for de sorte. Selvom langt de fleste sorte mennesker ikke var ude på at gøre nogen fortræd, men egentlig bare gerne vil have ordentlige levevilkår, så var de hvide bange (hvilket stadig er tilfældet mange steder). De handlede ud fra en ubegrundet frygt. En frygt, som dybest set er meget menneskelig, da det ligger dybt i os, at vi skal beskytte os selv og vores flok mod fjenden, men det er ikke en frygt, som vi bør lade os styre af. Medmindre der står en sabeltiger foran dig med blottede tænder, eller en person står med en pistol i nærheden af dig, så skal du ALDRIG tage en beslutning baseret på frygt og vigtigst af alt ikke lade det styre dit liv og hvordan du ser på andre mennesker omkring dig. Det er så farligt når frygten får os til at blive bange for en hel gruppe af mennesker. Om det så er sorte mennesker under/efter apartheid, punkere, folk med blåt hår eller bestemte religioner.

DSC_8415

Ja, nogle mennesker i verden vil andre noget ondt. De er ligeglade med, at de sårer andre og tager deres liv. Det er DET der er det reelle problem og det, som vi bør stå sammen imod. Uanset hvilken religion/etnicitet/social baggrund vi hver især har, så betyder det ingenting, hvis vi er enige om, at vi skal behandle hinanden med respekt og ALDRIG begå voldelige handlinger (herunder mord).
Ja, det tyder på at folk fra IS står bag terrorangrebene i Paris og mange andre terrorangreb andre steder i verden, men det betyder ikke, at vi skal frygte alle muslimer. Hvis vi begynder at gøre det, bliver det først rigtig farligt, for så står vi ikke sammen længere. Hvis vi vender os mod hinanden og lukker os inde i en boble af frygt og løber for livet hver gang, vi ser en med mørk hud, så er vi for alvor på skideren. Både fordi det er dybt uretfærdigt over for de mange muslimer verden over, der tager afstand fra terrorangrebene og mener, at de er dybt forkastelige. Der er 1,3 mia muslimer i verden, og hvis man bilder sig selv ind at de ALLESAMMEN har samme forhold til deres religion og er ekstremistiske fundamentalister bare fordi, de er troende, så bør man tænke sig om en ekstra gang.
For det andet er det farligt at tænke, at muslimer = terror, da der er talrige eksempler på folk, der har begået forfærdelige handlinger selvom de ikke er muslimer eller generelt troende. Anders Behring-Breivik var jo for eksempel ikke muslim og det han gjorde var noget af det værste og mest uretfærdige, jeg nogensinde har hørt om. Derfor kan vi altså ikke sige, at det kun er muslimerne, vi skal frygte. Det er også meget vigtigt at huske på, at vi kan overse meget, hvis vi har fordoms-brillerne på, og kun ser efter de folk med mørk hudfarve, der ser “mistænkelige” ud eller på den ene eller anden måde virker som om, at de skjuler noget. Hvide mennesker kan også konvertere til islam og blive overbevist om, at de skal være med i IS/andre ekstremistiske grupper. De kan også gøre forfærdelige ting, selvom de ikke har konverteret til noget, og vi må for alt i verden ikke glemme det. Bare fordi en person ikke ligner en “typisk terrorist”, så kan de sagtens ende med at blive det (eller folk kan foretage onde handlinger, uden at der nødvendigvis er tale om en terrorhandling, eller at de er medlem af en ekstremistisk gruppe).

DSC_8402

Dermed ikke sagt, at jeg går ind for, at vi skal frygte ALLE vi kender og møder på vores vej. Nej. Det jeg mener er, at vi ikke skal frygte muslimer mere end vi skal frygte alle andre mennesker. At der er nogle galninge der begår terrorangreb, og måske er muslimer og tilhører IS betyder ikke, at vi skal frygte alle muslimer. For hvis vi først begynder på det, så bliver det svært at få en verden, hvor der er plads til alle og hvor vi kan stå sammen mod det, som 99 % af os kan blive enige om, at vi skal stå sammen imod: at uskyldige menneskers liv bliver taget fra dem uden grund. Jeg ville ønske, at jeg havde en løsning på hvordan man fjerner problemet, men det tror jeg ikke, at der er nogen der har lige nu. Vi får desværre nok aldrig en verden, hvor alle behandler hinanden godt, men vi må tage ved lære af historien og gøre hvad vi kan, for at være gode mod hinanden. Vi må ikke lade ondskaben sejre.

DSC_8286

Til sidst vil jeg gerne nævne, at det er vigtigt, at vi husker på, hvad det hele handler om. Der er en trend med at folk uploader billeder med teksten “Pray for Paris”, og det er dejligt at folk viser, at de er berørte af situationen, men jeg synes også, at det er en smule problematisk af to grunde:
1) Vi ændrer ikke på noget ved at bede. Undskyld, hvis nogle tror på det, og fred være med det hvis I gør, men personligt tror jeg ikke på, at nogen får det bedre eller at vi løser verdens problemer ved at bede. Måske kan man selv få det bedre indeni, hvis man beder for nogen, så det skal man da gøre, hvis man føler for det, men hvis vi rent faktisk vil gøre noget for at forebygge problemet, så skal vi gøre andet end at uploade billeder og bede. Jeg har måske ikke ret til at udtale mig om det, når jeg ikke selv ved, præcist hvordan problemet skal løses, men jeg synes man skal huske på det.

DSC_8389
2) Det handler ikke kun om Paris. Der foregår konstant forfærdelige ting ude i verden og der er sket mange terrorangreb den seneste tid, hvoraf dette så er noget af det der har fået mest omtale. Men vi må ikke glemme, hvordan det står til i Syrien og Irak for eksempel. Vi må ikke glemme, hvordan befolkningen flygter og er i en forfærdelig situation. Fokus skal være på de mennesker, der er berørt af situationen og hvordan vi kan hjælpe dem i stedet for hvordan vi skal hævne os på terroristerne og IS. Vi må ikke glemme ofrene for terrorangrebene i Paris, men vi må heller ikke glemme ofrene for de terrorangreb der skete i London, Madrid, København og ALLE andre terrorangreb. De fortjener at blive mindet lige så meget uanset hvor lang tid det er siden.

DSC_8348

Vi skal huske at stå sammen og vi skal huske, hvem den rigtige fjende er. “Remember who the real enemy is” som de kloge siger i The Hunger Games.