Idealer

Jeg har haft denne blog i et år i næste måned, der som bekendt starter i morgen.
Derfor ville det vel være passende at tænke over, om jeg har opnået det jeg ville med min blog. Har den udviklet sig i en god retning eller skal der strammes op?

Det har jeg ikke tænkt mig at filosofere alt for meget over, for det hele er sådan set meget enkelt.
Min blog bliver aldrig en af de store populære blogs som tusindevis af mennesker læser dagligt, og som jeg opdaterer flere gange om ugen. Jeg har aldrig rigtig stilet efter det, men jeg indså for nylig, at det faktisk ikke er noget jeg har lyst til at “opnå”.
Med det mener jeg ikke, at jeg ikke vil have at folk læser hvad jeg skriver, for det vil jeg gerne. Alligevel, så har jeg bare ikke en lyst til at have tusindvis af følgere. Hvorfor ikke, spørger du så; fordi jeg ikke har lyst til at blive læst af alle. Mange af mine venner/bekendte ved ikke, at jeg har denne blog, af den grund at jeg ikke har fortalt dem det. Det virker måske fjollet, at jeg skriver ting jeg lægger ud på nettet, uden at vise det til de mennesker, jeg rent faktisk kender først. Det kan godt være det ikke giver mening. Hovedsageligt har jeg ikke denne blog for at blive læst af masser af mennesker, men for at få skrevet. Hvis jeg ikke havde dette sted at skrive indlæg til, så ville der være meget, jeg aldrig ville få ud.
Det er de færreste af mine indlæg der er vildt gennemtænkte og planlagte, og det kan jeg egentlig godt lide. Hvis jeg brugte et par timer på at redigere dem efter at have skrevet 1. udgave, så ville jeg sikkert kunne få mine budskaber endnu bedre frem, men det er oftest ikke det jeg føler for at gøre. Det er også sådan min hjerne fungerer. Den er ofte et stort rod af en masse tanker, der ikke nødvendigvis hænger sammen eller som der er en konklusion på.
Nej, jeg er ikke en smart journalist der går op i at gøre alt perfekt. Jeg kan godt lide at hurtigskrive om et eller andet emne uden at tænke for meget over, hvad jeg skriver, da jeg oftest når frem til nogle ting, som jeg egentlig ikke vidste, at jeg havde tænkt over. Det kan godt være, at det er rodet og kunne blive bedre, men jeg kan godt lide det. Det er i hvert fald sådan jeg føler for, at det skal være lige nu. Jeg skriver indlæg om de ting jeg går op i og tænker over, og når jeg er færdig og kan trykke på ‘udgiv’ så er det en lettelse. Jeg føler, at jeg har fået udtrykt mine meninger, og det betyder, at jeg føler mig tilfreds, uanset om nogen læser det eller ej.

Dog vil jeg også sige, at der er en vis tilfredsstillelse i at skrive noget, der er gennemarbejdet og som folk kan lide. Et eksempel var det indlæg jeg skrev i forbindelse med valget. Det brugte jeg omkring 3-4 timer på, hvilket var meget for mig. Jeg tænkte over hvert et ord, fordi det var virkelig vigtigt for mig, at jeg fik formuleret alt så klart som muligt. Det blev jeg så ret glad for, at jeg havde gjort, da det endte med at blive mit mest læste indlæg. (Fordi min mor linkede til det på sin blog). Det føltes godt, at folk læste det, og mange meldte positivt tilbage, så det gjorde mig glad.

Grundlæggende, så handler denne blog for mig ikke om at blive læst af masser af folk, men om at udtrykke mine meninger og få dem UD. Jeg skriver det jeg vil, og jeg skriver hvornår jeg vil. Jeg har opgivet projektet med at tvinge mig selv til at skrive indlæg hver uge, for jeg synes det er formålsløst. Hvis jeg ikke har noget, jeg vil ud med, så vil jeg ikke skrive et indlæg. Dog er der altid et eller andet jeg har at sige, men det er ikke altid, at jeg har lyst til at fortælle om det. Jeg kommer utroligt hurtigt til at føle mig fanget i det, hvis jeg forpligter mig på den måde ift. noget. Fx lavede jeg for nogle måneder siden en Instagram-konto udelukkende til at lægge billeder ind af de bøger, som jeg læser. Det var sjovt nok den første måned, men derefter begyndte jeg at føle, at det var overfladisk og at jeg forsøgte at være en anden end den jeg egentlig er. Jeg tænkte først “uhh nu tager jeg et flot billede ligesom alle de smarte bogbloggere”, men jeg endte op med at indse, at jeg aldrig bliver en smart bogblogger der tager fantastiske billeder. Hvorfor ikke? Fordi jeg ikke gider.
Jeg vil læse fordi jeg kan lide det, og jeg er nået frem til, at jeg ikke har lyst til konstant at skulle dokumentere det. Det er ikke alt i mit liv, som jeg føler for at dokumentere.
Jeg bliver aldrig én af dem der tager selfies og lægger dem på diverse sociale medier. Jeg bliver aldrig en smart blogger.
Ikke at jeg har noget imod smarte bloggere, folk skal gøre lige hvad de vil.

For at opsummere/komme tilbage på sporet: Det jeg forsøger at sige er, at jeg ikke gider at tvinge mig selv til at gøre ting, fordi det kunne være “smart” eller se godt ud. Jeg vil aldrig tvinge mig selv til at skrive et indlæg, hvis jeg ikke har lyst til at skrive det, og jeg vil aldrig skrive noget, som jeg ikke mener. Jeg vil ikke forsøger at gå efter at skrive perfekte indlæg, for det er ikke det der er formålet med min blog.
Måske har min blog ikke noget formål?
Det har den nok ikke. Men jeg synes der er noget rart ved, at der ikke skal være en grund til alt man gør. Hvis jeg har lyst til at skrive et indlæg som dette, som måske kunne blive bedre men ikke bliver det (fordi jeg skal se Den Store Bagedyst om fire minutter og ikke vil gå glip af ét sekund af det), så gør jeg det.
Hvis der er nogen der læser mine indlæg. fint. Hvis der ikke er andre end min far og min ven Iris, så er det lige så fint. Det vigtige er at udtrykke sine meninger, ikke at der er mange der skal høre dem.
Og ja, jeg vil jo dybest set gerne overbevise hele verden om, at de skal behandle hinanden godt og være gode mennesker, men jeg må erkende, at det nok ikke kommer til at ske lige nu. Men hvis det er det der er mit mål (hvilket det ikke er, da det er et urealistisk mål) så skal jeg stadig starte et sted, og det er at øve mig i at udtrykke mig. Så det er det jeg gør nu, og det jeg bliver ved med.

Slut.

/A

En tanke om “Idealer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.