Månedsarkiv: september 2015

Idealer

Jeg har haft denne blog i et år i næste måned, der som bekendt starter i morgen.
Derfor ville det vel være passende at tænke over, om jeg har opnået det jeg ville med min blog. Har den udviklet sig i en god retning eller skal der strammes op?

Det har jeg ikke tænkt mig at filosofere alt for meget over, for det hele er sådan set meget enkelt.
Min blog bliver aldrig en af de store populære blogs som tusindevis af mennesker læser dagligt, og som jeg opdaterer flere gange om ugen. Jeg har aldrig rigtig stilet efter det, men jeg indså for nylig, at det faktisk ikke er noget jeg har lyst til at “opnå”.
Med det mener jeg ikke, at jeg ikke vil have at folk læser hvad jeg skriver, for det vil jeg gerne. Alligevel, så har jeg bare ikke en lyst til at have tusindvis af følgere. Hvorfor ikke, spørger du så; fordi jeg ikke har lyst til at blive læst af alle. Mange af mine venner/bekendte ved ikke, at jeg har denne blog, af den grund at jeg ikke har fortalt dem det. Det virker måske fjollet, at jeg skriver ting jeg lægger ud på nettet, uden at vise det til de mennesker, jeg rent faktisk kender først. Det kan godt være det ikke giver mening. Hovedsageligt har jeg ikke denne blog for at blive læst af masser af mennesker, men for at få skrevet. Hvis jeg ikke havde dette sted at skrive indlæg til, så ville der være meget, jeg aldrig ville få ud.
Det er de færreste af mine indlæg der er vildt gennemtænkte og planlagte, og det kan jeg egentlig godt lide. Hvis jeg brugte et par timer på at redigere dem efter at have skrevet 1. udgave, så ville jeg sikkert kunne få mine budskaber endnu bedre frem, men det er oftest ikke det jeg føler for at gøre. Det er også sådan min hjerne fungerer. Den er ofte et stort rod af en masse tanker, der ikke nødvendigvis hænger sammen eller som der er en konklusion på.
Nej, jeg er ikke en smart journalist der går op i at gøre alt perfekt. Jeg kan godt lide at hurtigskrive om et eller andet emne uden at tænke for meget over, hvad jeg skriver, da jeg oftest når frem til nogle ting, som jeg egentlig ikke vidste, at jeg havde tænkt over. Det kan godt være, at det er rodet og kunne blive bedre, men jeg kan godt lide det. Det er i hvert fald sådan jeg føler for, at det skal være lige nu. Jeg skriver indlæg om de ting jeg går op i og tænker over, og når jeg er færdig og kan trykke på ‘udgiv’ så er det en lettelse. Jeg føler, at jeg har fået udtrykt mine meninger, og det betyder, at jeg føler mig tilfreds, uanset om nogen læser det eller ej.

Dog vil jeg også sige, at der er en vis tilfredsstillelse i at skrive noget, der er gennemarbejdet og som folk kan lide. Et eksempel var det indlæg jeg skrev i forbindelse med valget. Det brugte jeg omkring 3-4 timer på, hvilket var meget for mig. Jeg tænkte over hvert et ord, fordi det var virkelig vigtigt for mig, at jeg fik formuleret alt så klart som muligt. Det blev jeg så ret glad for, at jeg havde gjort, da det endte med at blive mit mest læste indlæg. (Fordi min mor linkede til det på sin blog). Det føltes godt, at folk læste det, og mange meldte positivt tilbage, så det gjorde mig glad.

Grundlæggende, så handler denne blog for mig ikke om at blive læst af masser af folk, men om at udtrykke mine meninger og få dem UD. Jeg skriver det jeg vil, og jeg skriver hvornår jeg vil. Jeg har opgivet projektet med at tvinge mig selv til at skrive indlæg hver uge, for jeg synes det er formålsløst. Hvis jeg ikke har noget, jeg vil ud med, så vil jeg ikke skrive et indlæg. Dog er der altid et eller andet jeg har at sige, men det er ikke altid, at jeg har lyst til at fortælle om det. Jeg kommer utroligt hurtigt til at føle mig fanget i det, hvis jeg forpligter mig på den måde ift. noget. Fx lavede jeg for nogle måneder siden en Instagram-konto udelukkende til at lægge billeder ind af de bøger, som jeg læser. Det var sjovt nok den første måned, men derefter begyndte jeg at føle, at det var overfladisk og at jeg forsøgte at være en anden end den jeg egentlig er. Jeg tænkte først “uhh nu tager jeg et flot billede ligesom alle de smarte bogbloggere”, men jeg endte op med at indse, at jeg aldrig bliver en smart bogblogger der tager fantastiske billeder. Hvorfor ikke? Fordi jeg ikke gider.
Jeg vil læse fordi jeg kan lide det, og jeg er nået frem til, at jeg ikke har lyst til konstant at skulle dokumentere det. Det er ikke alt i mit liv, som jeg føler for at dokumentere.
Jeg bliver aldrig én af dem der tager selfies og lægger dem på diverse sociale medier. Jeg bliver aldrig en smart blogger.
Ikke at jeg har noget imod smarte bloggere, folk skal gøre lige hvad de vil.

For at opsummere/komme tilbage på sporet: Det jeg forsøger at sige er, at jeg ikke gider at tvinge mig selv til at gøre ting, fordi det kunne være “smart” eller se godt ud. Jeg vil aldrig tvinge mig selv til at skrive et indlæg, hvis jeg ikke har lyst til at skrive det, og jeg vil aldrig skrive noget, som jeg ikke mener. Jeg vil ikke forsøger at gå efter at skrive perfekte indlæg, for det er ikke det der er formålet med min blog.
Måske har min blog ikke noget formål?
Det har den nok ikke. Men jeg synes der er noget rart ved, at der ikke skal være en grund til alt man gør. Hvis jeg har lyst til at skrive et indlæg som dette, som måske kunne blive bedre men ikke bliver det (fordi jeg skal se Den Store Bagedyst om fire minutter og ikke vil gå glip af ét sekund af det), så gør jeg det.
Hvis der er nogen der læser mine indlæg. fint. Hvis der ikke er andre end min far og min ven Iris, så er det lige så fint. Det vigtige er at udtrykke sine meninger, ikke at der er mange der skal høre dem.
Og ja, jeg vil jo dybest set gerne overbevise hele verden om, at de skal behandle hinanden godt og være gode mennesker, men jeg må erkende, at det nok ikke kommer til at ske lige nu. Men hvis det er det der er mit mål (hvilket det ikke er, da det er et urealistisk mål) så skal jeg stadig starte et sted, og det er at øve mig i at udtrykke mig. Så det er det jeg gør nu, og det jeg bliver ved med.

Slut.

/A

Uge 38 – ting jeg har lært/oplevet/tænkt over

Hej verden.
Jeg er lige pt i gang med at skrive en novelle, som jeg skal indsende til en konkurrence. Deadlinen er om to døgn, så jeg er under pres, men skidt pyt. Jeg skal nok blive færdig.

Jeg føler, at jeg har oplevet mange ting på det sidste, hvilket er interessant, eftersom jeg ikke har lavet andet end at være herhjemme og være på arbejde. Men det betyder ikke, at jeg ikke har lavet noget. Langt fra. Så her kommer en liste over alt det jeg har lavet/oplevet/tænkt over den sidste uges tid:

  1. Efter TRE MÅNEDER har jeg læst Les Misérables færdig!! Jeg har brugt de sidste to uger på at læse de sidste 1000 sider i den, og det gik faktisk hurtigere end jeg havde troet. Da jeg først havde besluttet mig for at læse den fokuseret, og ikke springe videre til en ny bog efter kun et par sider, kom jeg hurtigt ind i historien og jeg begyndte at se, hvad det er, at folk så godt kan lide ved den. Jeg forstår godt hvorfor den er en klassiker, og jeg er enormt glad for, at jeg har læst den. Ikke kun fordi det er sofistikeret at kunne sige, at jeg har læst den, men mere fordi, at der er noget meget tilfredsstillende ved at bruge så lang tid på at læse en bog på 1231 sider. Det føles som en form for rejse, hvilket lyder åndssvagt, men det er sådan, at det føles.
    wpid-dsc_2472.jpg
  2. Pga. Les Misérables har jeg indset, at jeg gerne vil læse flere klassikere. Og det nye ved det, er at det ikke er fordi, at jeg gerne vil læse dem, for at være smart, eller for at kunne betegne mig selv som “vellæst” eller et eller andet snobbet. Nej, jeg vil gerne læse flere klassikere, fordi de kan lære mig noget, som jeg ellers ikke ville have lært. Det er fx også af den grund, at jeg er blevet ret glad for George Orwell’s bøger på det sidste. For dybest set læser jeg jo for at lære. For at lære om mig selv, men også om andre mennesker, deres holdninger og historiske begivenheder. Og det er noget, som jeg har glemt lidt i løbet af den sidste tid.
    Jeg har været meget fokuseret på, at jeg gerne ville læse enormt mange bøger i 2015, og at det var vigtigt for mig at læse mange nyudgivne bøger. Jeg blev til sidst så opsat på at nå op på 100 læste bøger, at jeg glemte at tænke over, hvad jeg læste. På en måde i hvert fald. Jeg har mest af alt læst YA i år, og det har overvejende været en god oplevelse, men i de sidste par måneder synes jeg, at der næsten har været flere dårlige end gode. Det er ikke alt YA der er lige godt, og jeg har på det sidste følt, at jeg kan identificere mig mindre og mindre med det meste af det. Dermed ikke sagt, at YA ikke kan være godt, for det kan det. Mange af mine yndlingsbøger er Young Adult romaner, og de indeholder masser af dybe ting, selvom de er skrevet til en ung målgruppe og ikke indeholder masser af fancy ord. Og jeg vil gerne blive ved med, at se positivt på de bøger. Jeg vil ikke have mit syn på dem ødelagt, og det er lidt det, som var ved at ske. Og måden jeg kan ændre det på, er ved at læse andre genrer og tage en pause for at huske på, hvad jeg kan lide ved at læse.Jeg har i den sidste tid læst nogle bøger, som jeg udelukkende har læst, fordi de stod på min hylde, og jeg havde det dårligt med, at jeg ikke havde fået dem læst, specielt fordi de var populære bøger (The Book Thief, Divergent m.m.) Men jeg havde aldrig rigtig selv den store lyst til at læse dem. Hvorfor gjorde jeg det så? Det er det gode spørgsmål. Hvorfor ligger jeg et ubevidst pres på mig selv, som egentlig er fuldstændig unødvendigt?
    Det er noget, som jeg heldigvis er blevet opmærksom på, og det har allerede ændret sig meget. Jeg kan se nu, at jeg ikke får noget ud af at tvinge mig selv igennem bøger, som jeg egentlig ikke bryder mig vildt meget om (det har jeg nok gjort med 10 bøger her indenfor de sidste par måneder). Hvis jeg kan mærke, at jeg ikke kan lide en bog selvom jeg kun har læst en tredjedel af den, så er der ingen grund til at fortsætte, hvis jeg ikke har lyst.
    Efter jeg har været mere opmærksom på alle de ting, så har jeg tydeligt kunnet mærke, at noget har ændret sig. Jeg går mindre op i hvor mange bøger jeg har læst og går mere op i, at jeg rent faktisk har lyst til at læse. Jeg føler ikke det pres som jeg før har følt, i hvert fald ikke på samme måde.
    Jeg vil gerne læse fordi jeg elsker det, ikke fordi jeg skal presse mig selv til det.
    wpid-d7694450-d3f6-41fa-8c4e-8be876650ee0.jpg
  3. Der er brug for børnebøger om transkønnethed/homoseksualitet/børn der på den ene eller anden måde føler sig anderledes. Jeg ved ikke, hvorfor Danmark (i hvert fald bibliotekerne) ikke er mere med ift. LGBT bøger for de yngre læsere, da der i disse år kommer flere og flere på det engelske/amerikanske marked. Men der er vel ikke andet at gøre end selv at blive børnebogsforfatter og ændre tendensen.
  4. Generelt går jeg meget ind for, at man skal være bedre til at acceptere forskelligheder og ikke være så satans indskrænket når det kommer til kønsroller osv. Køn er et relativt begreb, og har det egentlig den store betydning?
  5. Jeg kan godt lide biblioteket.
  6. Det er længe siden at mit liv har været så u-stressende som det er for tiden. Jeg har mere fritid end jeg har haft længe og selvom jeg i starten var bange for, at selvstudie ville blive ensformigt og trist, så er det ikke sket endnu. Jeg er ret god til at underholde mig selv, også når jeg ikke engang prøver bevidst på det. Og ellers sørger den lille hund for at holde mig beskæftiget.
    Det er utroligt længe siden, at jeg sidst har kedet mig. Det skyldes hovedsageligt, at jeg altid har en masse tanker om livet osv., som jeg aldrig bliver færdig med at tænke over, og desuden aldrig løber tør for bøger jeg vil læse.
    wpid-dsc_2539.jpg
  7. Jeg kan faktisk virkelig godt lide mit liv for tiden. Der sker ikke voldsomme dramatiske ting, og det kan jeg godt lide. Desuden har det aldrig gået så godt i skolen som det gør nu. Det skyldes hovedsageligt at jeg elsker mine fag (dansk og engelsk), men også at jeg er god til at lære ting selv. Jeg koncentrerer mig meget bedre når jeg arbejder med tingene selv. Det er vel grundlæggende en god ting, da jeg også godt kan finde ud af gruppearbejde, men det er bare ikke den måde jeg lærer optimalt på.
  8. Jeg er mere humanistisk anlagt end samfundsvidenskabelig, hvilket er en skræmmende ting, da det ikke var den retning jeg havde planer om at gå i. Men det giver god mening, og som det er nu, kan jeg slet ikke forestille mig at arbejde som psykolog, som ellers var min plan i lang tid.
  9. Måske har jeg ikke en fuldstændig klar plan for min fremtid, og jeg er ikke engang sikker på, hvad jeg laver om et år fra nu. Men jeg ved, at jeg finder ud af det, og at det hele sgu nok skal gå.
  10. Det faktum, at jeg har fem uddannelser jeg kunne se mig selv tage, er ikke en dårlig ting. Det er godt. Det er bare et udtryk for, at jeg har flere muligheder end kun én, og det kan aldrig være negativt. Så længe jeg ikke hopper rundt mellem 10 forskellige uddannelser og først bliver færdiguddannet når jeg er 50 og dermed ikke når at bidrage tilstrækkeligt til samfundet og dermed er skyld i landets økonomiske tilbagegang osv., så går det vel nok.
  11. For at tale om noget jeg rent faktisk har oplevet og lært: Jeg har været på Kristrup Bibliotek mange gange denne måned og sidste måned for at være afløser. Af det har jeg lært mange ting, vigtigst af alt at der er hyggeligt, men også at Kristrup slet ikke er så farligt et sted, som jeg troede det var engang.
  12. Der findes utroligt mange irriterende og skrigende børn, men der findes også gode børn, som er gode mod dyr. Det oplevede jeg i dag sammen med Kalle da vi var ude at gå.
  13. Jeg elsker Nirvana, men jeg elsker også dyster depressions-musik.
  14. Jeg kan finde ud af at skrive et analyserende oplæg, endda så godt at min lærer kaldte mig ‘en mester i at analysere og fortolke og at skrive’.
  15. Helle Helle er et af mine største litterære forbilleder.
  16. Vandbakkelse er godt, men det kan også blive meget voldsomt og vulgært meget hurtigt, hvis man ikke formår at stoppe mens legen er god.
  17. Jeg har tørret opkast op to dage i træk i denne uge. Først fra hunden, så fra katten. I dag var turen så kommet til tis på gulvet. Hvad bliver det mon imorgen?
  18. Jeg fik 76/85 rigtige i en kommatest, så jeg mener godt, at jeg officielt kan erklære, at jeg kan sætte komma, hvilket er en stor begivenhed.
  19. Jeg er åbenbart blevet utroligt god til engelsk grammatik.
  20. Der er intet bedre end at spise morgenmad i stilhed.
  21. Jeg har snakket engelsk på arbejdet både i dag og igår. Der er noget ved mig, der får de engelsktalende borgere til at komme og spørge om alt muligt.
  22. Jeg har også lært, at håndarbejdsbøgerne er blevet flyttet.
  23. At have en hundehvalp er en kilde til mange diskussioner/konflikter, men det er også sjovt, selvom den skal tisse 50 gange i døgnet.
    wpid-img_20150915_170536.jpg
  24. Jeg så en limousine i dag.
  25. Jeg er nået den alder, hvor jeg godt kan lide jazz og nyder at spise en ostemad. =symptomerne på at jeg er blevet voksen.
  26. Jeg har stadig ikke lyst til at få børn, og jeg tror virkelig ikke, at det kommer til at ændre sig nogensinde. Jeg ved, at alle mulige voksne mennesker mener, at jeg ændrer mening når jeg bliver 30 og “det biologiske ur begynder at tikke” og alt muligt pis, men det håber jeg sgu ikke kommer til at ske.
  27. Der er mange negative mennesker i denne verden, men der er flere der er positive, man skal bare lede efter dem.
  28. Jeg er træt

Slut.

wpid-dsc_2150.jpg

Generelle overvejelser om livet osv.

Hej verden. Min hjerne koger over. Men på den gode måde. Her er en liste over alt (næsten) hvad jeg har tænkt over de seneste par dage:

  1. Børne-litteratur. Hvorfor har jeg været i bogopsætter i snart 3 ½ år og ALDRIG stødt på en bog der handler om homoseksualitet/transeksualitet/noget andet end heste, kærester og venindedrama/’uhh min familie er så pinlig’-historier? HVORFOR?!
  2. Hvem er jeg? Er jeg den jeg gerne vil være, og hvis jeg er, hvordan bliver jeg så ved med det? Hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke glemmer, hvem jeg er, og hvad jeg gerne vil? Hvad kan jeg gøre for at være sikker på, at jeg gør hvad jeg vil i mit liv og ikke ender op som en samfundsslave der gør alt det som jeg tror, at jeg bør gøre, men egentlig ikke har lyst til?
  3. Hvilken uddannelse skal jeg tage? Her er alle dem jeg ser som muligheder pt: Engelsk, Litteraturhistorie, Psykologi, Filosofi, Lingvistik, Journalistik, Dansk, Fiskehandleruddannelsen (man skal aldrig sige aldrig).
  4. Hvor skal jeg bo? Skal jeg blive boende i Randers? (Ja). Er jeg en taber hvis jeg bliver boende i Randers? Bliver jeg træt af at pendle til Aarhus hver dag i 5-6 år? Hvad nu hvis jeg indser, at jeg hader Aarhus og får stress af at være der hver dag? Hvad nu hvis jeg vælger den forkerte uddannelse? Hvad nu hvis jeg aldrig får et godt arbejde? Hvad nu hvis mit liv går rigtig dårligt?
  5. Er mit liv interessant nok? Gør jeg de ting, som jeg gerne vil?
  6. Er jeg interessant nok? Er jeg selv-centreret hvis jeg mener, at jeg selv er interessant?
  7. Burde jeg få en anden frisure?
  8. Hvilken ansigtsform har jeg, og har det overhovedet nogen relevans?
  9. Hvorfor har så mange kvinder det dårligt med sig selv og deres udseende? Er det pga. kønsforskelle og i så fald er det de biologiske eller samfundsskabte faktorer der spiller ind?
  10. Burde jeg tage på en længerevarende udlandsrejse alene som en del i find-mig-selv-processen? Eller er det nok med en togtur alene til Aalborg/København/en éndagstur generelt?
  11. Hvordan ved jeg, om jeg er et selvstændigt individ?
  12. Er det sikkert at tage toget til Malmö eller skal jeg forvente at blive beskudt?
  13. Hvorfor er så mange mennesker imod flygtningen i Danmark når de selv har det så godt, at de har tid til at bekymre sig om ting, der ikke engang vedrører dem selv?
  14. Hvad er meningen med livet?
  15. Vil der komme robotter med kunstig menneskelig intelligens i fremtiden? Hvilke problemer vil det medføre og hvilke fordele? Er der nogen som helst måde vi kan undgå at jorden ender med at blive et forfærdeligt sted hvor den rigeste fjerdedel af befolkningen ejer alt og resten har det forfærdeligt? (Det er allerede ved at ske).
  16. Bananmuffins smager godt.
  17. Vi har en rotte i haven, som vi har døbt Rotte-Per. Jeg ved ikke hvor den er lige nu, og det er som en dårlig gemmeleg.
  18. Biblioteket er et smukt sted, og jeg kan ikke lide mennesker der kritiserer biblioteket og/eller bibliotekarer.
  19. Det er et godt liv
  20. Hvorfor sker der altid noget dårligt når jeg netop har tænkt “Hurra alt er godt”?
  21. Hvorfor er mennesker så forskellige og samtidige så ens?