Tilbage til virkeligheden – plads til ALLE og JA til moderne ligestillings-eventyr

Hej verden!

Hverdagen er i gang. Det har den sådan set været siden sidste uge, men det er først nu at jeg føler, at den rigtigt er startet. Dog er den meget anderledes nu end sidste skoleår, da al min undervisning i år foregår som selvstudie. Der er så aften seminarer på skolen en gang om måneden som man kan deltage i hvis man har lyst (det er frivilligt), og ellers er det op til en selv at få lavet sine afleveringer til tiden. Jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå, og om jeg ville komme til at kede mig i løbet af dagen når der var gået lidt tid. Dette er dog langt fra tilfældet. Faktisk går det fantastisk og jeg har lært en masse på meget kort tid. Dog har jeg også brugt mange timer på at stå ude i haven og sige “tis tis tis tis”. Det skyldes primært denne her:

wpid-dsc_2150.jpg

 

Ja, den ser vældigt sød ud hvilket den også er, men den er også rigtigt god til at gå rundt og bide i alle de ting den ikke må bide i, heriblandt mennesker m.m.
Vi har nu haft Kalle i otte dage, og der er sket meget på den tid. Det vil jeg så ikke gå i detaljer med her, da i nok er ret ligeglade med hvordan min hund har udviklet sig personlighedsmæssigt indenfor den sidste uge.
Men det fungerer ret godt. Jeg er foran med mine afleveringer og jeg har lært alt muligt interessant. Jeg har også fået læst nogle bøger og har generelt hygget mig. I går og tirsdag var jeg til aften seminar på skolen. Tirsdag var det dansk, hvilket var virkeligt godt. Jeg var aktiv i timen og sagde nogle interessante ting, hvilket jeg har det rigtig godt med. Det var det samme med engelsk, hvilket jeg har det endnu bedre med, da jeg før i tiden havde det ret skidt med at skulle tale engelsk foran mennesker. Nu har jeg så fundet ud af, at det er slut med det, så det er jo rart, specielt fordi jeg er god til engelsk og at der ikke er nogen grund til at holde mig selv tilbage. Så generelt har det været en rigtig god oplevelse at komme op på skolen igen, også fordi jeg indså, at det ikke rigtigt gør noget, at jeg ikke kender nogen af de andre. For det første fordi de heller ikke kender hinanden og for det andet fordi HF er et sted der altid giver mig en følelse af, at der er plads til alle og at man ikke skal være på en bestemt måde for at blive accepteret af det store frygtindgydende fællesskab som alle vil være en del af.

I går da jeg havde engelsk var vi elleve personer der mødte op. Det var ret godt, da det betød at alle var deltagende i timen, og at der faktisk ikke var nogen der bare sad i et hjørne uden at sige noget. Folk virkede faktisk til at de gerne ville lære, og eftersom vi allesammen var helt forskellige mennesker, så var der den der rare fornemmelse af, at der ikke skete noget, hvis man sagde noget forkert. Desuden var læreren vildt god (jeg har haft hende før til psykologi), og det hjalp nok også på det. Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke havde den samme frygt for at komme til at sige et eller andet, der ikke var 100 % korrekt, og jeg tror at de andre havde det på samme måde.
Der var en masse forskellige typer. Der var folk fra en masse lande, bla. afrikanske lande og Portugal. Så var der folk der havde voksne børn – der var også en mor, som havde en søn der netop selv var startet på skolen, en der havde et fuldtidsarbejde og derfor var igang med HF som selvstudie, folk der havde brug for at genopfriske deres engelsk eller bare blive bedre. Alle så forskellige ud, og det var fantastisk. Nogle var gode til engelsk, andre havde svært ved det. Nogle var gode til at skrive pænt på tavlen da vi skulle det, andre var dårlige. Nogle var overvægtige, andre var undervægtige, nogle var lige midt imellem.
Og det er det jeg elsker allermest ved den skole; at jeg gang på gang ser eksempler på folk, der bryder med de stereotypiske forestillinger, som så mange folk har (og som jeg også selv nogen gange har/haft). Det er så fantastisk når det sker! For det bekræfter mig bare endnu mere i min grundholdning, som er, at alle mennesker er lige meget værd, og at man ikke skal dømme nogen på forhånd.
Jeg ved, at jeg skriver meget om det, men det er fordi det er så grundlæggende vigtigt for mig: at INGEN fortjener at blive behandlet på nogen måde anderledes pga. en hudfarve/religion/etnicitet/seksualitet/beklædning/alder/profession/politisk overbevisning, (Med mindre du er nazist, så tillader jeg mig at holde afstand). Men egentlig så mener jeg bare, at alle der behandler mig godt, skal jeg også behandle godt. Og uanset hvem de er, kan det aldrig komme dårligt tilbage hvis jeg behandler dem godt før jeg ved noget om dem. Jeg kan lige så godt regne med at de er gode mennesker, for 99 % af alle mennesker er flinke og rare og vil ikke nogen noget ondt/begå terrorhandlinger.

wpid-dsc_2212.jpg

(Stemningsbillede fra tirsdag aften hvor jeg spiste min spændende aftensmad med mig selv imens skolen var næsten tom, og jeg havde hele kantinen+udeområdet HELT for mig selv)

Men ja, jeg går meget ind for at alle skal behandles ens.

Det andet jeg gerne vil ud med, er lidt i sammenhæng med det. Jeg går jo også meget ind for ligestilling på alle punkter, særligt ift. kønsroller og seksualitet. Dette har jeg tænkt en del over her den sidste uges tid, hvor jeg har arbejdet med eventyr i engelsk. Vi ved jo allesammen at eventyrerne fra de gode gamle dage ikke indeholder meget ligestilling, og det har jeg jo altid vidst, men det er først nu, at jeg er begyndt at tænke over, hvad det virkeligt betyder for vores samfund, hvis det ikke bliver ændret. Og nej, jeg går ikke ind for, at de gamle eventyr skal fjernes/gøres forbudte eller revideres. Til gengæld går jeg ind for, at folk tænker over hvad de fortæller deres børn fra de er helt små. Og jeg går stærkt ind for at det skal gøres forbudt VED LOV at forældre/andre voksne kalder små piger for prinsesser/generelt kun komplimenterer dem for deres udseende/godhed/lydighed og derved fastholder dem i den stereotypiske forestilling om den naive uvidende prinsesse, som ikke kan klare sig uden en prins.
Og så går jeg meget ind for moderne eventyr. Dermed ikke eventyr der tydeligvis kun er skrevet for at fremme et feministisk budskab, men eventyr hvor det egentlig er lidt ligemeget, om prinsen og prinsessens roller er byttet om, og der ikke er en kæmpe stor forskel på, hvilke personlighedstræk de hver i sær har. I dag skulle jeg fx læse ‘Petronella’ af Jay Williams. Den var utroligt interessant, og den er blevet mit nye yndlings-eventyr (hvilket var relativt simpelt at blive, da jeg ikke havde et yndlings eventyr før, men alligevel).

Dette inspirerede mig så. Jeg skal til næste uge skrive min egen version af ‘Sleeping Beauty/Tornerose’. Dette er en meget interessant opgave, som jeg egentlig troede at jeg havde lavet færdig for nogle dage siden. Men så indså jeg, at jeg følte for at gøre det anderledes og lidt mere interessant end det først var blevet. Så jeg besluttede at lave min version om til et lesbisk eventyr, hvor prinsessen der holdes fanget på slottet ender op med at blive reddet af en ung, modig kvinde der kommer ridende på en kridhvid ko, og har øjne der funkler som stjernerne og kort, mørkt, flot hår.
Nu jeg tænker over det, så tror jeg at jeg ligger det herind, så alle i verden kan få lov at læse det. For jeg synes selv at det blev ret godt. (Jeg er ligeglad med om det lyder selvhøjtideligt, for det blev altså godt, FANDME!)
Nåh, men det gjorde mig i godt humør at få det lavet færdig. Nu bliver det bare interessant at se hvad min lærer siger til det. Det skulle fylde omkring 200-400 ord, men mit fylder 1100. Dog er det mig en gåde hvordan man kan skrive et eventyr på 200 ord. Uanset hvad er jeg glad for at have skrevet et moderne og nytænkende eventyr om en lesbisk prinsesse. Men det fik mig samtidig til at tænke over hvor forkert det er, at jeg aldrig før i mit liv er blevet præsenteret for et eventyr om en lesbisk prinsesse. Det er egentlig ret forfærdeligt.

Så ja, budskabet for i dag bliver at jeg gerne vil opfordre hele verden til at skrive eventyr der omhandler rigtige mennesker frem for kedelige naive prinsesser og irriterende prinser der altid har en hvid hest.

wpid-dsc_2189.jpg

wpid-dsc_2198.jpg/A

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.