Starten på ferien

Hej verden.

Efter at have skrevet så mange seriøse blogindlæg på det sidste, kommer her et indlæg med billeder af, hvad jeg har lavet i feriens første dage.

Fredag og lørdag var jeg på arbejde. Det var fint som altid.

wpid-dsc_1567.jpg

 

Lørdag satte bibliotekaren mig til at rulle plakater sammen. Det var jeg rigtigt god til, så jeg fik meget ros. Oveni købet fik jeg tid til at sidde og tænke over livet imens, hvilket jo altid er rart. Desuden fik det mig til at indse, hvorfor det er en god idé at få en uddannelse. Det kan godt være, at jeg er god til at rulle plakater sammen, men 45 minutter af det var nok for nu.

wpid-dsc_1577.jpg

 

En af dagene fik jeg (igen) nye bøger.

 

wpid-img_20150618_104455.jpg

 

 

Jeg fik også færdiglæst “The Martian”. Den var utroligt god, og det undrer mig ikke, at de allerede har filmatiseret den. Dog føler jeg ikke det store behov for at se den som film, så det tror jeg ikke, at jeg har tænkt mig at gøre.

wpid-img_20150611_130016.jpg

 

Jeg fik også skrevet en artikel/klumme til Youth Culture Denmark, som er en side der primært indeholder boganmeldelser af engelske ungdomsbøger. Den kan læses her: http://youthculturedenmark.com/2015/06/20/why-ya-cure-all-romance-sucks/

190615_1

Jeg fik også taget dette (hvis jeg selv skal sige det) meget kreative billede til artiklen.

I dag for nogle timer siden blev min første rigtige anmeldelse færdig, så den kan også læses nu her. Det er en anmeldelse af bogen “Simon vs. The Homo Sapiens Agenda” af Becky Albertalli. Det er en af mine yndlingsbøger, så derfor er jeg glad for at kunne skrive en rigtig anmeldelse af den.

DSC_0132

 

Søndag lavede jeg ikke ret meget udover at læse og forsøge at motivere Iris til at læse op til matematik-eksamen. Begge dele gik ikke specielt fantastisk, da jeg samtidig sad og lavede alt muligt andet, og Iris sad og spillede Farmville 2 (og blev ved med at invitere mig til det, selvom det sidste jeg har tænkt mig at gøre nogensinde, er at spille Farmville eller noget andet spil på Facebook). Men det var en hyggelig dag alligevel. Jeg spiste også noget rabarberkage, hvilket var forfærdeligt fordi jeg ikke kunne stoppe igen. Det fungerer nogenlunde ligesom afhængighed af heroin (selvom jeg aldrig har været afhængig af heroin, skal det lige nævnes) (jeg har generelt aldrig taget stoffer, bare hvis I var i tvivl)

Nåh, men mandag tog jeg to ekstravagter på arbejdet, så jeg arbejdede i 4 timer. Det var meget fint, bortset fra at jeg tilbragte halvanden time nede på lageret, hvor der ikke rigtig er udluftning, og jeg derfor var ved at koge ihjel. Jeg glemmer altid, hvor varmt der bliver på biblioteket om sommeren, hvilket er skidhamrende dumt.
Før jeg tog på arbejde læste jeg “The Honest Truth” af Dan Gemeinhart. Det var en meget kort men fin historie, som jeg rigtig godt kunne lide.
Om aftenen var jeg vågen til kl 24 fordi jeg sms’ede med en masse mennesker, og desuden ikke følte for at sove, da jeg har vænnet mig til først at gå i seng kl 24 og stå op kl 8 hver dag.

Dette fortrød jeg rigtig meget tirsdag morgen kl 6 hvor jeg skulle op. Jeg skulle tidligt op og med bussen op til skolen, fordi Iris blev student, og jeg skulle fejre hende bagefter sammen med hendes familie.
wpid-wp-1435092209209.jpeg

(Dette viser mig der er meget træt imens jeg spiser en banan som man ikke kan se).
Men det var en hyggelig dag. Jeg kom op på skolen lige inden hun skulle ind til eksamen, og kunne derfor lige nå at sige held og lykke og alt det. Derefter sad jeg og snakkede med nogle folk fra hendes matematik-hold. Det er meget interessant hvordan det altid bliver meget lettere at snakke med folk, når der er eksamen. Det giver faktisk ingen mening, da alle egentlig burde være så nervøse, at de ikke kan snakke. Men det er altid noget af det hyggeligste ved eksamen – at tale med folk, som jeg normalt ikke taler med.
Efter lidt tid kom Iris’ familie så, og så stod vi og ventede på, at hun skulle komme ud. Der var sådan en “uhhhhh” stemning, som der altid er, når nogen bliver studenter.
Men til sidst kom hun ud, og hun havde klaret det godt, og alle var glade og lettede. Så fik hun sin smarte blå hue på (som var en smule for stor), og hendes familie havde selvfølgelig købt nogle iriser til hende, da røde roser er for mainstream.

wpid-wp-1435092155821.jpeg

 

Derefter kørte vi hen til hendes søster, hvor der var kagebord og fancy sodavand+appelsinjuice. Det var faktisk et utrolig fint og simpelt kagebord med et gennemgående blåt tema, men jeg tog ikke billeder af det, da jeg ikke tænkte over det, og det desuden ville være underligt.
Så sad vi og snakkede i nogle timer, og jeg fik ENDELIG mulighed for at give hende min gave, som jeg havde haft planlagt i lang tid.

wpid-wp-1435092171777.jpeg

 

Jeg synes selv, at den blev rigtigt pæn og desuden er rigtigt gavepapir en åndssvag opfindelse som kun skader regnskoven og alt muligt andet.
Gaven bestod af tre nøje udvalgte bøger: “The Little Prince” af Antoine de Saint Exupery, “Simon vs. The Homo Sapiens Agenda” af Becky Albertalli og “All The Light We Cannot See” af Anthony Doerr.

Det er altid rart at have en grund til at give folk bøger.

Om aftenen var det Sankt Hans, så vi kørte til Mariager for at finde et Sankt Hans bål, da vi for første gang i mange år ikke var tvunget til at skulle til Sankt Hans i Haslund, da min far ikke længere er formand for grundejerforeningen og tvunget til at være med.
Ikke at der er noget galt med Haslund, men det er ikke et specielt inspirerende sted at se på et bål.
Så vi købte nogle sandwich hos Kylling & Co. og kørte derefter afsted.

wpid-wp-1435092140740.jpeg

wpid-wp-1435092132912.jpeg

Det var en hyggelig dag/aften, og bålet var meget mere voldsomt end i Randers (hvilket er godt). Dog tog jeg ikke billeder af det.

I dag har jeg læst lidt og bagt nogle knækbrød der blev mislykkede, så nu tror jeg, at jeg vil læse noget mere.

Hyg jer.

/A

En tanke om “Starten på ferien

  1. Pelle~ (=w=)

    Det var ikke rigtig sodavand, det var Lorina som er en slags fransk lemonade med brus ;-).
    Jeg kan godt lide dette indlæg, også selvom jeg ser dum ud på billedet (selvom det var med vilje).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.