Eksamenslæsnings-stress-opdatering

Hej verden.

Jeg har brugt den sidste uge på at forberede mig til biologi eksamen, hvilket egentlig er gået fint nok. Jeg føler mig ikke specielt stresset over det, hvilket er rart.

wpid-wp-1432923415897.jpeg

 

Da biologi ikke er et fag som jeg har voldsomt nemt ved, valgte jeg at jeg ville forsøge at snyde min hjerne til at lagre hele pensum i min langtidshukommelse. Derfor besluttede jeg at skrive små kort/sedler med forskellige ord/begreber på, og forklaringen på dem på den anden side, så jeg ville kunne bruge det til at lære det hele uden ad. Det var sådan set en fin idé, da jeg kan huske langt de fleste ting i hovedet nu. Dog endte der op med at være over 100 små kort, og jeg har lidt problemer med at få det organiseret, men det har fungeret som en måde at lære de forskellige ord på. Jeg husker tingene lettere hvis jeg har skrevet dem ned, og samtidig har været tvunget til at skulle udtænke en simpel og ukompliceret måde at forklare dem på. Det er ikke altid muligt, fx er proteinsyntesen ikke helt simpel eller den kvindelige menstruationscyklus (jeg hader den på alle planer). Men alligevel kan de fleste ting forklares på en måde, der ikke nødvendigvis er helt vildt svær og med et højt lix tal med lange sætninger og underlige latinske ord.

Jeg har brugt de sidste to dage på at forberede eksamensspørgsmålene, som vi fik udleveret onsdag aften. Der er 12 i alt, og indtil videre har jeg nået 7 af dem. Min plan er at blive færdig med resten i weekenden. På mandag skal jeg til skriftlig matematik eksamen, så der regner jeg ikke med at få lavet så meget andet. Onsdag skal jeg til biologi eksamen kl. 13.48 (et tidspunkt som højst sandsynligt ikke ender op med at være så præcist i virkeligheden, men smart ser det ud). Men jeg vil gerne være færdig med det hele søndag, så jeg kan bruge tirsdag på at gå det hele igennem igen, og derefter ikke skal spekulere mere på det.

Det har overrasket mig lidt, at jeg har brugt så lang tid på at forberede mig til denne eksamen. Ikke at jeg havde regnet med ikke at forberede mig, men jeg havde måske troet, at jeg ville kunne nå igennem det meste i løbet af to-tre dage. Det har så ikke helt været tilfældet. Dog er jeg også voldsomt grundig, da jeg forsøger at undgå at komme i den situation til eksamen, hvor jeg trækker et emne jeg ikke har forberedt ordentligt. Da jeg i dag sad og brugte 3 timer på at forstå den kvindelige cyklus og mandens sædproduktion overvejede jeg da lige, om jeg måske skulle springe over hvor gærdet var lavest, men det kunne jeg alligevel ikke gøre mod mig selv. Jeg føler mig egentlig rimelig motiveret for at forberede mig, og jeg tror det skyldes, at jeg, endnu en gang, har indset, at jeg faktisk kan lære langt de fleste ting, hvis jeg bare bruger tilstrækkeligt på det. For mig er det ikke en mulighed bare at bruge min læseferie på alt muligt andet (hvilket jeg indså ville være at læse, bare i andre bøger jeg selv har valgt, og ikke min biologi bog, så derfor kan jeg ligeså godt læse biologi nu). Jeg kan ikke bare gå ind til en eksamen og ikke være forberedt. Jeg har ikke prøvet at gøre det endnu, men jeg har ikke lyst til at forsøge at gøre det, da jeg ikke gider at udsætte mig selv for unødig stress. Efterhånden kender jeg mig selv godt nok til at vide, at der ikke er nogen grund til at gøre den slags.

Problemet er bare, at det er let at blive perfektionistisk omkring det, når jeg først har sat mig for, at jeg vil bruge al den energi på det, som er nødvendig. Men jeg føler mig egentlig ikke ramt af perfektionisme i år (endnu). Jeg bruger tid på at forberede mig fordi jeg synes det føles godt, og fordi det jo er det der er meningen med læseferien. Så forfærdeligt hårdt er det jo ikke, selvom det da ikke er hele tiden, at jeg er lige fyldt med energi. Og det er ok.

Generelt tror jeg, at det handler om at acceptere, at jeg nogen dage får udrettet helt vildt meget, som jeg fx gjorde i går, og andre dage er en smule langsommere, som fx i dag. Begge ting er helt fine. Jeg har fået gjort det jeg skulle, og er sådan set foran i forhold til planen, så hvorfor skulle jeg bebrejde mig selv, at jeg ikke har arbejdet koncentreret 10 timer i træk i dag? Hvorfor skulle jeg bebrejde mig selv, at jeg lige nu bruger tid på at skrive dette blogindlæg, selvom det teknisk set ikke er ‘vigtigt’?

Når det kommer til stykket, handler det om at stoppe med at tænke negative tanker omkring eksamen som fx “åh nej jeg når det ikke, jeg bliver aldrig ordentligt forberedt, hvad hvis jeg trækker et dårligt emne åh nej åh nej”. Jeg synes egentlig, at jeg er meget god til at tænke positivt omkring eksamen, men det skyldes også, at 90 % af de eksamensoplevelser jeg har haft, har været positive, så det er ikke min første indskydelse at tænke ‘åh nej’. Dog er biologi alligevel en udfordring, da de naturvidenskabelige fag altid har været dem jeg har haft det sværest med. Det gode er, at jeg ikke skal lave forsøg eller noget hvor jeg skal blande væsker sammen der skal lave en kemisk reaktion, og det gør mig mere tryg.

Egentlig er jeg bare nået til den konklusion, at jeg kan se, at jeg faktisk godt kan finde ud af biologi, når jeg bare bruger nok tid på at finde ud af de ting, som jeg igennem hele året har syntes har været svære. Og det giver mig en god følelse. Jeg har en god mulighed for at klare eksamen rigtig godt, og selvom jeg hele tiden har tænkt “jeg skal bare have 7 i biologi”, så har jeg ikke tænkt mig at bilde mig selv ind, at jeg ikke kan præstere mere end det. Ikke, at jeg går efter at få 12, men hvis jeg trækker et af de emner jeg føler mig mest sikker i, så tror jeg godt at jeg vil kunne få 10. Og hvis jeg trækker et af de emner jeg føler mig mindre sikker i, så vil jeg stadig sagtens kunne få 7, da der er ting i hvert emne jeg kan finde ud af, og at der ikke er noget af det, som er så forfærdeligt svært, at jeg intet forstår.

Heldigvis findes internettet, som er et smukt sted hvor der er masser af viden. Så hvis der er noget jeg har haft brug for en ekstra forklaring på, så er der masser af steder at finde det. Det er en rar ting, og samtidig lidt underligt, at jeg nu ikke har nogle undskyldninger for ikke at lære at forstå noget.

I starten af ugen tænkte jeg meget over, at det virker åndssvagt at bruge 30-40 timer på at forberede mig til eksamen i et fag, hvor jeg kommer til at trække ét spørgsmål ud af 12, og derefter ikke skal bruge biologi til noget resten af mit liv. Men efter at have brugt 30 timer på det, så er jeg nået dertil, hvor jeg egentlig godt kan se, at der er mange brugbare ting i det, som jeg også kan bruge bagefter. Og hvordan kan jeg på forhånd vide nu, hvad jeg får brug for at vide senere i livet? Hvordan kan jeg vide, at jeg ikke får brug for at kunne forklare kvælstofkredsløbet til nogen, på et tidspunkt? Uanset hvad, kan der ikke ske noget ved at jeg lærer alle disse ting, da jeg får mere ud af det, end at sidde og spilde tiden foran Go’ Morgen Danmark hele læseferien. Det kan aldrig komme dårligt tilbage, og det har faktisk været en udelukkende positiv oplevelse indtil videre. Det har overrasket mig lidt, at jeg faktisk er ved at få så godt styr på det, som jeg føler, at jeg har.

(Ja, nu har jeg nævnt mange gange, at jeg selv synes at jeg har styr på det, men lige nu består 90 % af mit liv af eksamensforberedelse, og derfor har jeg brug for de positive tanker. Og jeg har styr på det, og det skal jeg fandme også anerkende!!)

Jeg er nået frem til, at jeg synes, at jeg fortjener at klare biologi eksamen godt. Måske har jeg aldrig helt troet at jeg ville kunne det, men jeg vil ikke forhindre mig selv i det, eller sætte mine forventninger ned, bare fordi min hjerne i flere år har haft en idé om, at jeg ikke er så god til de naturvidenskabelige fag.

Jeg ved, at det umuligt kan gå fuldstændig galt, men karakteren er egentlig ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at jeg føler at jeg har gjort alt det jeg kunne, og sådan har jeg det allerede på nuværende tidspunkt. Så hvorfor helvede skulle jeg ødelægge det hele for mig selv med ‘åh nej det går galt’ tanker?

Og helt ærligt. HVIS det skulle ske, at denne eksamen “går galt” eller at en af de andre gør, betyder det så, at verden stopper med at fungere?

Nok ikke. (Medmindre det lykkes mig at få adgang til eksplosive kemikalier, selvfølgelig).

Det er i disse situationer, at man skal stoppe op og overveje, hvor stort universet er, og hvor lille og ubetydelig jeg og mine såkaldte problemer er, når man ser på jordkloden ude fra rummet.

Vi mennesker har en tendens til at tro, at vi selv udgør universets centrum, og det er nok det, der skaber de største problemer for os selv.

Det var alt for nu.

Hyg jer.

/A

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.