Filosofiske overvejelser – meningen med livet og diverse andre ting

Hej verden.
Jeg ved ikke præcist hvad dette indlæg kommer til at omhandle, da der pt er 1000 forskellige emner der flyver ind og ud af mit hoved, uden at jeg føler, at jeg kan vælge noget bestemt.

Jeg har tænkt en del på alt muligt det seneste stykke tid, fx miljøet, madspild, ensomme mennesker, stress, at blive voksen, uddannelsesvalg, folk der smider skrald i naturen og om jeg bruger min tid på det rigtige.
Jeg føler, at jeg bruger forholdsvist meget tid på at lave ting der ikke som sådan har et formål, som fx at se videoer på YouTube omhandlende ligegyldige emner/folk der bager kager, eller generelt bruge en del tid på nettet. Nogen gange føler jeg, at jeg bruger min tid forkert, og det gør jeg måske også. Men jeg synes egentlig, at jeg er god til at gøre de ting jeg gerne vil. Det er lykkedes mig at begynde at læse bøger igen, hvilket er utroligt rart. Senest har jeg læst “I’ll give you the sun” af Jandy Nelson og “Very good lives” af J.K. Rowling, og nu er jeg igang med “Doppler” af Erlend Loe. (jeg fik den ‘anbefalet’ af en af mine venner, da jeg havde læst Animal Farm og at vedkommende mente at det lød til at være en underlig bog, og at jeg derfor også burde læse Doppler, nu hvor jeg har en interesse for underlige bøger. Det interessante ved det er, at jeg hverken følte at Animal Farm eller Doppler er specielt mærkelige. Jeg ved ikke helt hvad det siger om mig).

Da jeg cyklede hjem fra arbejde så jeg en person der stod og samlede skrald i vejkanten, hvilket fik mig til at tænke på hvor forfærdeligt det er, at så mange folk i nutidens samfund er så ligeglade med naturen/andre mennesker/alt der ikke involverer dem selv. Jeg tror ikke der er noget der kan gøre mig mere hidsig end folk der smider deres skrald i naturen. Jeg får lyst til at smadre ting bare ved at tænke på det.
Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man kan være så skide ignorant, at man føler, at man kan smide sit skrald i naturen/på gaden. Jeg ved ikke, om folk bare automatisk regner med, at hvis de betaler skat, så behøver de ikke at finde en skraldespand til deres skrald, fordi der burde være folk fra arbejderklassen der kommer og samler det op for dem. Eller også tænker folk bare ikke. Det er forfærdeligt.
Der kommer et uddybende indlæg omkring folk der smider skrald en anden dag, for det kan blive meget langt.

Her i sidste uge så jeg en dokumentar omkring madspild, hvilket var en forfærdelig oplevelse, da jeg bagefter var fyldt med en masse frustration over verden og det faktum at omkring 70 % af alle ferskner bliver kasseret allerede før de når til butikken (hvis jeg husker rigtigt). Desuden er der bestemte mål for, hvordan en banan skal se ud, for at butikkerne vil sælge den. Hvis den ikke lever op til kravene, bliver den smidt væk, og nej nej, ikke noget med at give de kasserede varer til hjemløse eller sælge dem til folk der er ligeglade med frugters udseende.
Omkring en tredjedel af alt mad der produceres bliver aldrig spist.
HVAD ER DET FOR EN VERDEN?!

Jeg kan slet ikke håndtere det, og efter at have set dokumentaren færdig var jeg meget irriteret på menneskeheden.
Jeg har ikke noget imod at smide rådne fødevarer ud, men jeg har noget imod, at der er så meget mad der ikke bliver spist, når der samtidig er millioner af mennesker i verden der sulter.
Jeg ved at vi i Danmark er bedre til at passe på miljøet end i diverse andre lande, og at Fakta og Netto har diverse kampagner der skal hjælpe folk til at stoppe madspild, hvilket er rigtig godt. Men der bliver stadig smidt alt for meget ud, og det er forfærdeligt at leve i en verden, hvor vi i Vesten svømmer i penge og ikke gider at gemme resterne fra aftensmaden til den næste dag, fordi vi har råd til at købe nyt mad, og ikke gider at spise det samme to dage i træk.
Jeg er meget taknemlig for at være vokset op i et hjem med gode værdier på madspildsfronten. Måske var jeg ikke helt vildt begejstret da jeg var lille, for at skulle spise rester fra dagen før, men nu kan jeg se, hvor vigtigt det er at tvinge sine børn til at spise resterne fra igår. Jeg håber at alle vil gøre det, og at folk vil stoppe med kun at tænke på sig selv.

Det er skidhamrende urimeligt overfor naturen og miljøet at vi behandler det så dårligt som vi gør. Alle mennesker opfører sig som om, at de ejer naturen, og at de er bedre end den. At miljøet ikke betyder noget som helst, så længe vi befinder os i en lavkonjunktur og ikke har så meget økonomisk vækst som politikerne mener, at vi skal have.
Vi køber alt muligt pis og lort, som vi dybest set ikke har brug for. Og det gør jeg da også selv. Jeg har fx fem-seks forskellige slags shampoo (hvilket er lidt ift. for et år siden hvor jeg nok havde 15), og det er åndssvagt for jeg har kun brug for én shampoo. Jeg har voldsomt meget kosmetik, meget mere end jeg har brug for. Jeg har en computer, en iPad mini, en telefon.
Jeg ejer over 100 bøger, hvilket jeg i teorien ikke har brug for. Jeg har en masse tøj som jeg dagligt forsøger at mase ind i mit skab, så det kan lukkes.
Jeg bor hjemme, betaler ikke husleje (hvilket er heldigt da min indtægt pt ikke er specielt høj), Hvis jeg mangler noget, kan jeg skrive det på indkøbssedlen, eller købe det selv.
Jeg har en elcykel og kan køre hvorhen jeg vil, (så længe det ikke er over 15 km. væk, hvis jeg også har planer om at skulle komme hjem igen). Vi har to biler (selvom de skiftes til at være på værksted næsten permanent for tiden). Hvis det regner om morgenen eller er for koldt, tilbyder min far at køre mig til skole. Jeg kan tage bussen, jeg kan gå diverse steder hen. Jeg bor i et land med gratis uddannelse og demokrati. Jeg har flere muligheder end nogensinde før, for at kunne gøre hvad jeg vil med mit liv.

Jeg har alt, mere end jeg overhovedet har brug for.
Og alligevel, når jeg glemmer at tænke over, at jeg intet mangler, så bliver jeg ved med at købe ting. Jeg har i denne uge købt nyt tøj og nye bøger over nettet, også selvom jeg har nok i forvejen. Og jeg er allerede nu igang med at finde ud af hvilke bøger jeg skal købe næste gang, selvom jeg har 30 bøger jeg ikke har læst endnu.

Jeg kan godt lide at kunne købe ting, men jeg har ikke lyst til at være sådan her.
Det triste ved det er, at mit forbrug egentlig ikke er så stort, sammenlignet med en masse andre folks. Mine forældre beskriver mig som fornuftig og sparsommelig, og jeg ejer 6-7 par sko (inkl. støvler) fremfor 50 som andre gør. Men jeg føler stadig, at jeg ejer meget mere end jeg har brug for.
Jeg er inspireret af den minimalistiske livsstil som Iris (www.denlilleregnbue.blogspot.com), går ind for, og jeg ville på mange måder ønske at jeg selv formåede at smide de ting ud, som jeg ikke har brug for. Udover at give nogle bøger væk til familiemedlemmer har jeg ikke gjort specielt meget for at komme af med ting jeg ikke har brug for.
Men hvordan vurderer jeg, hvad jeg har brug for, og hvad jeg ikke har brug for?

Der er mange problemer forbundet med alt det her, fx hvad jeg egentlig kan gøre i praksis. Jeg vil gerne ændre verden, få folk til at behandle hinanden pænt, købe de bananer der ikke er perfekte, og stoppe med at smide skrald/cigaretskodder overalt.
Men hvordan skal jeg så lige gøre det?

Det har jeg tænkt voldsomt meget over i de seneste par uger, og det fører altid til, at jeg ender op med at føle mig voldsomt deprimeret over det faktum, at jeg kun er én person, og at jeg set ude fra universet er utroligt ubetydelig. Jorden kommer til at gå under en dag uanset hvad jeg gør, så er det overhovedet det værd? Skal jeg have det dårligt med mig selv hvis jeg er nødt til at smide noget mad ud? Burde jeg give (næsten) alt mit tøj og ting til Røde Kors og bo i en papkasse i haven resten af mit liv?

Hvad skal jeg gøre, for at gøre verden til et bedre sted?

Jeg har overvejet at blive miljøaktivist, men det har jeg ikke rigtigt lyst til, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Så i stedet er min plan, at jeg vil tage ansvar for det jeg selv gør, og stoppe med at fokusere helt vildt meget på, hvad andre gør, da jeg alligevel ikke kan ændre på dem.
Derfor har jeg nu taget ansvar for mit eget liv, hvilket jeg bl.a. har gjort ved at stoppe med at spise sukker igen og starte med at spise mange grøntsager igen. Desuden er min bror og jeg begyndt at gå en lang tur med vores hund hver aften, hvilket er godt for både os og den. Jeg er begyndt at cykle til skole om morgenen igen, også når der er koldt og det regner lidt. Jeg er blevet bedre til at gå tidligere i seng, selvom jeg stadig skal arbejde på det. Jeg laver mine lektier, og er kommet ud af den ikke så effektive periode jeg var inde i indtil for en måned siden. Jeg var ude at samle ind til Kræftens Bekæmpelse for to uger siden, og samlede 2150 kr. ind helt selv. (pudser glorien). (Min mor samlede også over 2000 kroner ind, så det blev i alt til 4300 for hele Haslund). Dette gjorde mig glad, og det gjorde også en masse folk glade, samtidig med at der blev samlet penge ind til kræft, og at jeg fik nok motion for hele året den dag.

wpid-image-20f8ed9bad2c8914102cc5d6ae6d2830062f80aa893f06d80b0289e691300cbf-v.jpg

Jeg tror på, at hvis jeg gør hvad jeg kan for at gøre mig selv glad, så gør jeg også andre mennesker glade. Det kan godt være, at jeg ikke kan ændre hele verden, og at der altid vil være folk der sulter imens jeg selv altid har adgang til mad, men jeg kan gøre hvad jeg kan for at gøre mit eget liv godt, så jeg får mulighed for at gøre noget for andre mennesker.

Jeg har længe haft en plan om at skulle være besøgsven, men da jeg ikke var blevet 18 endnu på det tidspunkt hvor jeg fandt på det, udskød jeg planen. Siden hen har jeg tænkt på det jævnligt, og så blev jeg 18 for over et år siden, og jeg har ikke fået gjort noget som helst ud af det. Men nu har jeg lige set en dokumentar omkring ensomme mennesker, og desuden er der en udstilling på Randers Bibliotek lige nu, hvor der er fokus på ensomhed. Og da det er et område som jeg mener er meget vigtigt at fokusere på, så har jeg tænkt mig rent faktisk at gøre noget ved det.
Lige nu har jeg lyst til at gøre alt muligt godt for andre mennesker, og bruge alle mine dage på at tale med mennesker, der ikke har andre at tale med. Men det må jeg desværre erkende er urealistisk på nuværende tidspunkt, hvor eksamen kommer tættere og tættere på, og jeg er ved at gå ned med stress mere eller mindre hele tiden. Jeg har en tendens til at sige ja til alt for meget i perioder, og jeg har efterhånden lært, at det er en skidt idé. Hvis jeg skal være besøgsven, så skal jeg have overskud til det, og ikke bare gøre det fordi jeg gerne vil føle, at jeg gør noget godt for verden. Så derfor er min plan, at melde mig som besøgsven efter sommerferien, hvor jeg skal have færre timer på skolen, fordi jeg tager nogle af mine fag som selvstudium. Jeg skal også lige have taget kørekort, men jeg burde kunne få tid til begge dele.

Hvis jeg ikke har to timer af min tid hver uge, som jeg kan bruge på et menneske der har brug for det, så er jeg nok igang med at gøre noget forkert i mit liv, for sådan skal det ikke være. Vi har en tendens til at være alt for stressede og egocentriske i nutidens samfund, og jeg tror at løsningen på stress og depressive tanker, i mange tilfælde er at gøre noget for andre mennesker. Hvis jeg hele tiden fokuserer på mig selv, får jeg det personligt ikke bedre, for hvad kan jeg bruge det til?

Hvis jeg vil gøre verden til et bedre sted, så må jeg starte med at gøre mig selv til en bedre person, og det er ikke noget som kræver planlægning eller forberedelse, nej, det er noget alle kan starte med lige når de vil.

Jeg har så mange muligheder – og jeg gider ikke, at være ved at gå ned med stress over det mere. I stedet vil jeg vælge at gøre de ting, som jeg rent faktisk har lyst til at gøre, og som samtidig kan gøre en forskel for andre mennesker. Måske kan jeg ikke ændre hele verden (lige nu), men det betyder ikke, at jeg bare skal ignorere de ting, som jeg rent faktisk kan ændre på.

 

Jeg ved ikke om dette indlæg gav mening, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal afslutte det, men jeg tror mest jeg skrev dette som en form for terapi for mig selv, så hvis I ikke synes det hænger sammen, er det sådan set ligegyldigt.

Det var alt for nu.
Hyg jer.
/A

4 tanker om “Filosofiske overvejelser – meningen med livet og diverse andre ting

  1. Dejligt indlæg!

    Danmarks madspild er heldigvis på skrump. Men men, der er lang vej endnu. Fakta og Netto kører kampagner mod madspild, fordi vores NGO Stop Spild Af Mad har startet hele madspilds debatten for 7 år siden. Og det virker. Vi prikker til dem. Men der er lang vej endnu.

    1. Tusind tak for kommentaren 🙂
      Jeg er også meget begejstret for Fakta og Nettos kampagner, og generelt har vi ikke et stort madspild i min familie, men det irriterer mig stadig voldsomt at det står så slemt til i resten af verden. Jeg føler mig en smule magtesløs, da jeg har svært ved at se, hvad jeg konkret kan gøre, udover at være opmærksom på mit eget madspild- og forbrug.
      Men takket være organisationer som jer, er der heldigvis kommet mere fokus på problemet, og det er jo noget af det vigtigste, hvis der for alvor skal ske en ændring.

  2. du glemte at nævne tygge gummi!!!! busterminalen er nærmest lamineret i tyggegummi klatter.

    Det er forfærdenligt svært at blive minimalistisk, da det i bund og grund er et spørgsmål om ens holdning. Og i en så materialistisk verden som den vi lever i er det nærmest umuligt at blive minimalist fordi der er så mange omkring os der hele tiden prøver at sælge os noget.

    Godt indlæg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.