Hvorfor det er ok ikke at gøre alt til perfektion

Hej verden.

I dag lavede jeg geografi rapport med to af mine HF-venner. Da SSO-ugen går i gang i morgen, og vi derfor ikke har tid til at tænke et sekund på geografi, besluttede vi os for at vi ville lave det færdigt i dag. Dette gik dog ret dårligt, for det første fordi opgaven var træls og endte op med at fylde 15 sider, fordi vi skulle have så mange skemaer, modeller, diagrammer og alt muligt pis og lort med. Desuden er jeg/vi ikke så positive for geografi generelt. Dog har jeg fundet ud af, at det er godt for mit stressniveau at have geografi, da det får min puls til at falde så meget, at jeg nogen gange er i tvivl om, hvorvidt jeg stopper med at leve det næste øjeblik. Så tak til geografi for at forbedre mit mentale helbred.

Rapporten skulle handle om demografi (befolkningsbeskrivelse), hvor vi skulle analysere diverse skemaer osv. Da vi nåede til diskussions-afsnittet var alt livsenergien forsvundet fra vores kroppe, og vi var derfor ikke specielt grundige med at lave dette. Faktisk kan jeg ikke præcist huske hvad jeg endte med at skrive, da det er som om, at jeg allerede var i gang med at bevæge mig over på den anden side. Men vi endte op med at blive enige om, at måden man i ulandene samt ilandene kan mindske forsørgerbyrden/ældrebyrden fx er at fjerne prævention så der kommer flere børn. Desuden kan man belønne folk for at ryge cigaretter og spise fed mad, da det kan få dem til at dø tidligere, og de derfor ikke skal være på plejehjem i 30 år. Man kan også indføre børnearbejde, da dette på kort sigt vil gøre forsørgerbyrden mindre for hver person. Generelt skal man bare få folk til at arbejde indtil de dør, så bliver mange problemer løst.
Vi kom også frem til at folk har det med at dø oftere i Nepal end i Danmark, hvilket skyldes diverse faktorer som jeg ikke har tænkt mig at komme ind på nu/nogensinde.

Det hele havde udviklet sig i retning af noget meget fjollet, hvilket er begyndt at ske relativt ofte i skolen (hovsa), men jeg synes faktisk vi gjorde det så godt som vi kunne i denne situation. Vi/jeg har lidt svært ved at fokusere på noget andet inden SSO-ugen starter i morgen, så jeg synes sådan set bare det er godt, at vi har lavet det færdigt.

Det blev nok den værste aflevering jeg nogensinde har været med til at lave, og det ligner ikke mig. Derfor besluttede jeg mig for at skrive en kommentar til afleveringen til vores lærer. Her forklarede jeg ham, at vi har prøvet at lave det så godt vi kunne, og at vi faktisk har brugt 4-5 timer i alt på det, men at vi ikke har mere tid til at lave det pga. SSO. Jeg fik også tilføjet, at vi heller ikke har tid til at lave det i vinterferien, da vi alle tre skal på hver vores skiferie til Østrig. Og så ønskede jeg ham en god ferie, høfligheden skal vi ikke glemme.

I situationen syntes jeg at jeg var hysterisk morsom, og det synes jeg sådan set stadigvæk, selvom det også er lidt angstfremkaldende at opgaven rent faktisk skal rettes igennem, samt at vi risikerer at han spørger os om vi har taget nogle billeder dernede som vi vil vise til klassen. Men så må jeg bare finde på noget snedigt.

Nåh, men det jeg ville frem til med dette, er at det nogen gange er en god idé at prøve at lave ting, der slet ikke lever op til det niveau, man normalt stræber efter at opretholde. Dette synes jeg selv at jeg er blevet meget bedre til indenfor den seneste tid.
Jeg siger ikke, at man bare skal lave sine lektier på en sjusket måde og hoppe over hvor gærdet er lavest, men nogen gange er det fint at vælge sine kampe. Mit fokus lige nu er på SSO, men det har jeg så til gengæld også meget større forventninger til end jeg har til mine geografi-evner. Man bliver nogen gange nødt til at prioritere, for alting kan ikke blive helt vildt godt. Eller jo, i teorien kunne jeg godt blive helt vildt perfektionistisk og blive en person der aldrig er tilfreds medmindre jeg laver alting til et 12-tal, men det ved jeg vil være en skidt idé for mit mentale helbred, og jeg har sådan set heller ikke lyst til at det skal være på den måde nogensinde.

Desuden synes jeg også, at jeg fortjener at lade mig selv have det sjovt ind i mellem (ok, jeg har det sådan set sjovt hver dag, men lad os se bort fra det). Hvis min “vilde ungdom” består af at lyve omkring at jeg har været på skiferie i Østrig, så er det sådan det bliver.

For hvad er det værste der kan ske? At vi får at vide, at vores analyse ikke er dybdegående nok (og at dele af opgaven er ikke-eksisterende)? At jeg dør af skam over at have lavet en relativt frygtelig opgave? At vi får at vide, at det ikke er godt nok?

Hvad sker der mon så?

Ingenting. Det betyder ikke, at jeg ikke er god nok, det betyder bare, at jeg måske efter alt dette SSO halløj er slut, skal prioritere geografi højere hvis jeg gerne vil lave en dybdegående analyse en anden gang.

Det var alt for nu. I må hygge jer.

/A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.