Månedsarkiv: december 2014

Brændte mandler som alle mennesker kan lave (hvis de er i besiddelse af en kogeplade)

Hvis der er noget jeg kan finde ud af at lave, og som jeg selv synes jeg er bedre til end min mor er, så er det brændte mandler, og det gode ved det er, at det ikke er specielt svært, så længe man har to hænder, en pande, et komfur, mandler, sukker og vand. Og det har de fleste mennesker heldigvis, så det vil sige at næsten alle kan lave brændte mandler selv i stedet for at betale mega mange penge for dem et eller andet sted, hvor de ikke engang smager specielt godt.

Opskriften er så simpel at det næsten burde være ulovligt.
Hvis du har 100 gram mandler, skal du bruge 1 dl sukker og 1 dl vand. Min erfaring på dette område er dog, at alt under 300 gram mandler er for lidt og at de ender op med at være spist inden juleaften er begyndt (medmindre du gemmer dem for folk eller truer med at dræbe dem).
Samtidig er det en skidt idé at lave en portion af mere end 300 gram, da det så bliver svært at få plads til det på panden. Så konklusionen er, at jeg synes at I skal bruge 300 gram mandler, men der er ingen tvang.

Sæt panden på høj varme i starten, og bland det hele sammen. Det skal se sådan ud:

DSC_0173

Nu går der nogle minutter før der begynder at ske noget, men hvis man vil lave brændte mandler, så skal man have tålmodighed! Ellers bliver det bare underligt eller forkullet, og det er ikke intentionen.

Kunsten at lave brændte mandler består af fire stadier, og det første ser sådan her ud:

DSC_0175

Skru lidt ned for varmen, og rør godt rundt i det hele. Du behøver ikke at røre i det hele tiden, men man kan ikke bare lade det stå og passe sig selv, imens man laver noget andet som fx at læse avisen. Man skal være 100 % fokuseret og til stede, for ellers kan der ske frygtelige ting!!

Der går cirka 10 minutter før mandlerne træder ind i det næste stadie, som ser sådan her ud:

DSC_0179

 

Nu skal man begyndte at være endnu mere opmærksom end man før var, og desuden skrue ned på middelvarme. Rør KONSTANT i mandlerne, og stop aldrig!
Så når du efter endnu et par minutter til det tredje stadie:

DSC_0180

Her skal du stadig røre i mandlerne konstant og aldrig, jeg gentager ALDRIG forlade dem!! Betragt mandlerne som dine børn (som du er igang med at tilberede ved en meget høj temperatur)

Efter omkring 5 minutter i dette stadie, når du til det fjerde stadie, hvor du skal afgøre, hvornår mandlerne er færdige:

DSC_0181

Teknisk set kunne jeg godt have givet dem to minutter mere, så sukkeret var nået at smelte lidt mere, men skidt pyt. Jeg var panisk angst for at give dem for meget, og det endte op med at blive ret godt alligevel.
Herefter lægger du dem ud på noget bagepapir på en tallerken og venter til de køler af, for ellers brænder du dig. Desuden skal du huske at slukke for komfuret, og sætte panden i blød i varmt vand, for ellers er den umulig at gøre ren.

Det var sådan set det.

Glædelig jul!!!

/A

Dramatiske hændelser, jul og snot overalt

Hej verden.
Indenfor den sidste uge, er der sket så meget, at jeg ikke ved om det hele kan være i ét indlæg, men nu får vi se.

Det startede med, at min mor for præcis en uge siden brækkede sit kraveben fordi hun cyklede et sted hvor der var meget glat og ikke-saltet, dvs. cykelstien på vej til Haslund. Det var sådan set et ret voldsomt styrt, og heldigvis kom der ikke nogen biler på det tidspunkt. Ellers kunne det have endt meget værre end det gjorde.
Det underlige ved sådan nogle ting er, at man ikke rigtigt tænker over alt det der kan ske, uden at vi på nogen måde er forberedte på det. Hvilket nok er meget godt, for jeg ville personligt blive sindssyg hvis jeg hele tiden tænkte på alt det der kunne ske med folk.
Men jeg tænker nogen gange på, hvor meget vi (de fleste) tager for givet at være i live. Vi regner automatisk med, at livet bare fortsætter som det plejer. Og jeg siger altid “Vi ses i morgen(/indsæt en valgfri dag)” til folk, men tænk nu, hvis vi ikke ses i morgen?

Nu blev det alligevel filosofisk, og budskabet med det er, at man skal huske at gøre det man gerne vil så snart som muligt, for måske er der ikke noget ‘i morgen’ eller ‘næste år’. (Men jeg vil stadig opfordre alle til at sørge for at have en god pensionsordning, og ikke bruge alle pengene på et eller andet fjollet i stedet, fordi I er bange for at dø). Budskabet er også, at I ikke skal cykle når det er frostvejr.

Tilbage til det jeg egentlig ville sige: Nu hvor min mor ikke kan løbe rundt og gøre alle de ting hun plejer at gøre, har det betydet, at jeg har foretaget mig utroligt mange ting i forhold til hvad jeg plejer. Hvis hun har tabt noget på gulvet, samler jeg det op for hende, da hun ikke kan bukke sig ned og teknisk set ikke kan så meget andet end at gå meget langsomt rundt i huset eller sidde. Desuden har jeg lært at vaske tøj, lægge tøj sammen, rydde op efter folk, bage brunkager, lave julekonfekt og diverse andre ting.
Det vil sige, at halvdelen af familien pt er halv-indvalide, da min bror er blevet opereret i sin arm for halvanden uge siden og derfor heller ikke rigtigt kan noget. Jeg har opdaget, at jeg teknisk set godt kunne arbejde på et plejehjem, dog tror jeg ikke at jeg har tænkt mig at gøre det til en karriere.

DSC_0193

 

Her ses det konfekt jeg lavede i søndags, dog viser dette billede alt det der ikke blev specielt pænt. Den eneste grund til at jeg valgte at dyppe brunkagerne i chokolade, var at jeg havde smeltet for meget chokolade, og ikke går ind for at smide ting ud. Vi får se hvad folket siger til dette, måske bliver det en ny trend.

DSC_0191

I søndags skete der desuden det, at jeg blev voldsomt forkølet. Derfor valgte jeg at drikke hvidløg med kogende vand, da det fik min forkølelse til at gå væk indenfor 24 timer sidste gang jeg prøvede det. Dog skete det ikke helt denne gang, til gengæld lugtede hele huset (og jeg) af hvidløg i en ret lang periode.

DSC_0183

 

(Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg vil med dette billede, men det er vel lige meget)

IMG_20141222_110937

I går lavede jeg alt muligt. Først gjorde jeg badeværelset rent, hvilket tog omkring 45 minutter da jeg fandt ud af, at det måske er flere år siden, at nogen har tænkt på at gøre toilettet rent udvendigt og bagpå, så det gjorde jeg. Derefter brugte jeg en halv time på at gøre gulvet rent og fjerne diverse hår der lå overalt, og gøre vasken ren. Det hele endte op med at ligne en reklame for noget fancy rengøringsmiddel.

Efter det tømte jeg opvaskeren, hentede vasketøjet ind og lagde det sammen og så var det min intention at vaske vores hund, det kom dog ikke til at ske, fordi den på daværende tidspunkt var i en dyb søvn, og mine forældre mente at det var synd for den hvis jeg vækkede den..

Så kørte vi ind til byen, hvor jeg først skulle på biblioteket og aflevere nogle bøger jeg havde erkendt at jeg ikke ville få læst nogensinde, og hente endnu en bog om stress. (Jeg har nu lånt i alt 6 bøger om stress, dog skyldes dette ikke at jeg selv har stress, i hvert fald ikke kronisk stress, men at jeg skal skrive SSO om stress hos ungdommen i det senmoderne samfund, hvilket er en god anledning til at låne en masse bøger).

I den forbindelse fik jeg også sagt god jul til min chef og andre biblioteks-mennesker, så det var alt sammen meget godt. Derefter bevægede jeg mig hen til biografen, hvor jeg skulle se Mockingjay part 1 sammen med en af mine HF-venner. Selvfølgelig begyndte det at regne helt af helvede til lige da jeg kom udenfor, og det gjorde det desuden også da jeg skulle hjem igen, og var nødt til at vente en halv time på bussen fordi verden er uretfærdig. Men filmen var god, nu skal vi bare vente et år til at den sidste del kommer, hvilket virker ret dumt. Jeg håber at der er en god grund til at de har valgt at lave den til to film, og at det ikke bare skyldes at de gerne vil tjene flere penge.

DSC_0204

 

Julebelysning på Østervold, som teknisk set ikke kan ses ordentligt fra den vinkel jeg har valgt at tage billedet fra..

DSC_0188

 

Nu er mit næste projekt at læse bøgerne, som min fine ven Iris har givet mig, fordi hun ikke har tænkt sig at læse dem igen, og derfor ikke mente at hun havde brug for dem mere. (Det er fordelen ved at have venner) (Der er også andre fordele end det selvfølgelig, men dem gider jeg ikke at komme ind på nu).

I går aftes fik jeg pakket de sidste gaver ind, hvilket endte op med at jeg har pakket alting ind i meget store kasser og 5-7 lag af bobleplast/pap. Det er ret upraktisk taget i betragtning af, at min mor og bror skal åbne alle deres gaver med én hånd, og at det er deres gaver jeg har valgt at pakke ind på den mest avancerede måde..

DSC_0209

(Dette beskriver meget godt hele situationen)

Nu har jeg brugt 2 timer på at spise to tomater og en avocado, fordi jeg er så forkølet at jeg ikke føler for at spise noget. Jeg kan sådan set heller ikke smage noget, så det er jo timet skide godt med julen.
Pt er mit hoved ved at sprænge i luften af snot, men det er der ikke så meget at gøre ved, for jeg skal ud at lave risengrød og skrælle 30-40 kg kartofler.

Glædelig jul til alle!!

/A

Opdatering på det sidste stykke tid

 

Hej verden.
Det er nu ved at være relativt længe siden at jeg sidst har skrevet et indlæg, og eftersom jeg ikke har kunnet tage mig sammen til at skrive om nogle aktuelle/rigtige emner, så kommer der nu en opdatering på de sidste par uger(egentligt bare denne uge, nu jeg tænker mig om, da der ikke skete noget spændende i sidste uge, ud over at jeg fik nye vanter, som I kan se på følgende billede)

DSC_0108(1)

Men i denne uge er der rent faktisk sket en del. Ugens højdepunkt er, at jeg for første gang i 2 ½ år har fået en ny telefon!! Normalt plejer jeg at skifte telefon ca. en gang om året, men denne gang har jeg ventet i meget lang tid, synes jeg selv. Jeg har købt en Sony Xperia Z3 Compact, og den er indtil videre mega awesome. Og den er vandtæt, så jeg skal ikke bekymre mig om at komme til at hælde vand ud over den (selvom jeg alligevel vil forsøge at undgå det).

Tirsdag var jeg sammen med Iris, hvor vi for første gang i historien var hjemme ved mig, i stedet for hos hende. Vi så tv, snakkede, spiste omelet med bacon og tilbragte relativt lang tid på Ikeas hjemmeside, fordi det er hyggeligt at se på lamper/gulvtæpper.
Hun endte op med at få et dybt venskab med både min hund og kat, så det var en succes for alle.

Generelt har ugen stået i julekagernes og specielt pebernøddernes tegn. Min mor (www.nogetiovnen.dk), er begyndt at bage nogle pebernødder der er så gode, at man ender med at spise 50, når man først har spist én. Derfor valgte jeg at tage nogen af dem med i skole i torsdags, fordi jeg har det med at bestikke folk med kage, så de vil blive ved med at være venner med mig (og det virker altid). Jeg gav en pose til Iris, og den anden pose endte Maria og Svane med at spise helt selv indenfor 10 minutter, da vi havde mellemtimer. De var så begejstrede for pebernødderne, at de valgte at skrive et brev til min mor, hvor de bad om nogle flere. Det siger en del om hvor gode pebernødder det er, da de normalt ikke er typerne der skriver breve.
Og det virkede, da hun i dag bagte en ny og ret stor portion, så min taske er nu fyldt op med pebernødder i stedet for bøger, og jeg ser frem til at blive populær i morgen.

I dag har jeg rent faktisk været social, selvom det er søndag, og søndag normalt er sådan en dag hvor jeg nægter at tale med nogle folk, og sidder og laver lektier/læser hele dagen. Men ikke i dag.
Jeg tog for første gang i historien bussen på en SØNDAG, hvilket føltes meget forkert og underligt. Det var dog meget godt, da der ikke var specielt mange mennesker med, som I kan se på billedet:

DSC_0101

Jeg skulle til bogopsætter-julearrangement på Dronningborg Bibliotek, hvilket jeg havde store forventninger til, da jeg aldrig har været derinde før.

DSC_0105

Det er et ret lille sted, som overhovedet ikke ligner et bibliotek, men det er det. Det endte op med at blive et vældig hyggeligt arrangement hvor jeg rent faktisk fik talt med folk, og dannet diverse interkommunale relationer (det er et nyt begreb jeg netop har besluttet findes).
Vi spiste mad og ris a la mande, spillede pakkespil og fik en rundvisning på biblioteket, som varede i alt 30 sekunder da der ikke er specielt meget at se.

Da arrangementet havde varet 3 timer, vurderede jeg at jeg godt kunne tillade mig at gå, da halvdelen af de andre også var gået. Så gik jeg hen til min ven Bokkas hus, som ligger meget tæt på biblioteket. Jeg havde nogle pebernødder med som jeg gav til hende og hendes mor, fordi de er nogle af de hyggeligste mennesker i verden.

DSC_0106

 

Bokka var i gang med at lave marengs-julepynt, hvilket blev ret fancy og fint ^^

DSC_0074

Til sidst får I dette billede som min telefon har taget, efter jeg gik ind i en eller anden sjov funktion, som giver en en følelse af, at man har taget LSD eller noget andet syntetisk (ikke fordi jeg kan udtale mig kvalificeret om hvordan det føles, men jeg har en hypotese om at det er sådan det er).

Det var alt jeg havde at sige for nu.

Hyg jer.
/A

Rationalitetens irrationalitet – filosofiske overvejelser del 6

Hej verden. (Jeg håber ikke, at overskriften får jer til at løbe skrigende væk. Denne blog har nogle identitetsmæssige problemer nogle gange, og er stadig ved at finde ud af, hvem den er som blog, hvilket forklarer den pludselige brug af alle disse fancy faglige termer)
Jeg havde samfundsfag i dag, og for tiden arbejder vi med ideologier og velfærdsmodeller. I den forbindelse havde vi en opgave om en teori af den tyske sociolog Jürgen Habermas; “Systemverdenens kolonisering af livsverdenen“. (Lidt avanceret skal det jo være, når det er B-niveau).
I denne forbindelse bruger han begreberne om rationalitetens irrationalitet, systemverdenen og livsverdenen til at beskrive, hvorfor det er problematisk, at vores velfærd uddeles til folk ud fra tanken om, at alle har ret til det samme, selvom folk er forskellige og nogle har brug for mere og andre har brug for mindre. Rationalitetens irrationalitet er netop, at systemet behandler mennesker som én homogen gruppe, der alle skal have samme behandling, selvom mennesker er forskellige og ikke kan sættes i bås – nogle har brug for mere og andre har brug for mindre velfærd, men eftersom systemverdenen koloniserer livsverdenen (dvs. at den tager over og styrer menneskers livsbetingelser) tildeles velfærd ud fra princippet om, at alle har ret til det samme (i hvert fald ud fra den socialdemokratiske velfærdsmodel). Man ser ikke på mennesket bag.

Systemverdenen er alt det, der kan opgøres i tal, dvs. økonomi, regler og love og den slags. Livsverdenen er så vores værdier og normer, som vi har fået på baggrund af vores kultur. Det Habermas mener, er at systemverdenen har overtaget magten, hvilket er problematisk fordi han ikke mener, at mennesker kan sættes i bås. Alle er forskellige, og har som følger heraf forskellige behov, der bør opfyldes på forskellig vis. Når velfærd skal fordeles ud fra den socialdemokratiske velfærdsmodel (som er den af de tre velfærdsmodeller der ligner den danske mest), vil der ske det, at mange mennesker vil modtage velfærd, selvom de teknisk set ikke har brug for det. Man kan ikke framelde fx børnechecken eller folkepensionen, fordi alle skal have det samme. På den anden side kan du være i en stor personlig krise pga. alt muligt, der kan være sket i dit liv, uden at du kan få så meget hjælp som du behøver. Der sker mange ting i menneskers liv, og du kan have brug for en velfærdsydelse, som du ikke kan få, fordi du ikke opfylder de krav, der er sat fra systemets side. Folk kommer i klemme i systemet. Et eksempel er alle de folk, der bliver sendt ud af Danmark, selvom de taler dansk, er fint integrerede i samfundet og har boet her i mange år. Måske har de nogle papirer, der ikke er i orden, og så dør deres ægtefælle, og så er det ud, fordi sådan siger loven (systemverdenen).

Folk bliver ofre for systematiseringen, fordi de bliver sat i bås – dette er rationalitetens irrationalitet. Alle har ret til velfærd, og alle har ret til den samme velfærd, men i bund og grund er alle mennesker forskellige og har forskellige behov. Derfor giver det ikke mening at tildele velfærd til mennesker ud fra et princip om, at alle har ret til det samme, fordi de er ens.

For folk bliver aldrig ens.
Dette synes jeg er det mest relevante og interessante ved teorien. Vi har et samfund, som er opbygget omkring et ønske om lighed og lige muligheder/rettigheder til alle, og vi kan godt lide tanken om, at vi alle i teorien har mulighed for at gøre det samme som alle andre.

Men sådan fungerer virkeligheden sjovt nok ikke. Selvom vi har gratis velfærdsydelser såsom uddannelser, behandling på sygehuse m.m., så kan alle aldrig få helt de samme muligheder. Som sociologen Pierre Bourdieu siger, så har vi alle en social, kulturel og økonomisk kapital, som er afgørende for, hvordan vores liv bliver. Det har betydning hvilken familie du er født ind i, hvor du bor og hvordan din sociale status er.
Ingen lov kan give alle mennesker den samme kapital/de samme muligheder.
Dette skal man ikke bruge som en undskyldning for at være på kontanthjælp hele sit liv, hvis man ikke fejler noget og sagtens kan arbejde, men man kan bruge det som en metode til at forstå folk på. Vi glemmer tit at andre mennesker ikke er født med de samme livsvilkår som os selv, og at det derfor ikke er så sort/hvidt, som det måske ser ud fra vores eget synspunkt.

Det jeg gerne vil sige med alt dette, er at vi skal huske, at alle mennesker er forskellige, og at vi aldrig kan blive helt ens – og det er heller ikke meningen at vi skal det. Det er godt, at vi har de samme muligheder (på papiret), men vi kommer aldrig til at blive en stor gruppe af den samme type person. Vi skal ikke være ligesom alle andre. Vi skal bare koncentrere os om, at være den person vi er født som, og ikke at prøve at være ligesom alle de andre, for når det kommer til stykket, så er de også bare en stor gruppe af forskellige personer. Men vi skal huske på, at vi alle har en baggage med os, og at vi må se på mennesket bag i stedet for at forsøge at systematisere alting.

Håber dette indlæg gav mening/måske var inspirerende for nogen.

Hyg jer.
/A