Hvad nu, hvis jeg gerne vil være buschauffør, eller ikke ved hvad jeg vil med mit liv? – filosofiske overvejelser del 4

Hej verden.

Dette indlæg har jeg haft lyst til at skrive længe, da jeg nogen gange kan blive SÅ frustreret over nutidens senmoderne samfund, hvor det føles som om, at man ikke kan tillade sig ikke at have en klar plan for, hvad man vil når man er færdig med gymnasiet/HF. Faktisk starter det allerede når man er 12 og går i 6. klasse, og bliver tvunget til at lave en såkaldt “uddannelsesplan”, hvor man allerede på det tidspunkt bliver spurgt om, hvad man vil efter skolen og hvilket arbejde man godt kunne tænke sig. Og du skal ikke skrive i din uddannelsesplan, at du drømmer om at blive buschauffør, medmindre du gerne vil høre din UU-vejleder bede dig om at tage dig sammen og tage opgaven seriøst. Du skal stile efter et PERFEKT arbejde, hvor du kan tjene masser af penge og helst have magt over andre.

Denne indoktrinering starter meget tidligt i livet, også før vi overhovedet begynder i skole, hvilket medfører, at vi vænner os til ikke at sætte spørgsmålstegn ved, at ens arbejde selvfølgelig er det vigtigste i livet. Vi skal gå i skole for at få en uddannelse, så vi kan få det perfekte job, og tjene penge. Vi skal have en struktureret plan for, hvad vi præcist vil med vores karriere ned til mindste detalje, helst allerede inden vi begynder i gymnasiet, så vi får valgt de rigtige fag på A-niveau. Vi skal hurtigt videre i uddannelsessystemet, og der er ikke tid til at begynde at skifte mening! Og hvis du vælger at tage et sabbatår, så skal du have det rigtig dårligt med, at du ikke bare går i gang med din uddannelse så hurtigt som overhovedet muligt. (Samtidig er der også en masse folk der ser på en som om, at man er fra Mars, hvis man ikke vil have et sabbatår, og ikke føler et behov for at komme ud og rejse rundt i hele verden. Forvirrende? Ja tak). Vi skal en masse ting på én gang, og det bliver set som et nederlag, hvis du vælger noget forkert.

Vi bygger hele vores identitet og personlighed på vores arbejde. Vi skal tage efteruddannelse og være kursus hver anden uge, og for guds skyld ALDRIG stå stille. Vi skal være i konstant udvikling, og hvis vi ikke er det, så er vi gået i stå som mennesker, og findes der noget mere FRYGTELIGT end at være gået i stå som menneske? Du skal ikke bare have et arbejde, du skal have et arbejde der fuldender dig som menneske!

Der er en forventning til, at det perfekte job vil gøre dig til en lykkelig person. Vi skal stile efter at få et arbejde, som vi kan have hele livet, og som vi ALDRIG vil blive trætte af. Man skal vælge noget spændende, helst noget der hedder et eller andet fancy navn på engelsk, og som ingen rigtigt forstår hvad er.

Du vil være “key account manager”? Godkendt. Du vil være skraldemand? (eller, renovationsmedarbejder som det hedder nu til dags). Hvad? Skraldemand? Nååh, du laver sjov! Haha, hvem fanden vil være skraldemand?

Det er åbenbart ikke fysisk muligt, at være skraldemand og være glad i dette samfund. Folk kan umuligt tro på, at en person der IKKE har en lang videregående uddannelse, kan have et godt liv. Det er det samme med buschauffører. Af en eller anden grund er de havnet meget langt nede i hierarkiet, og der er aldrig nogen der overhovedet tænker tanken, at det kan være at de elsker deres arbejde, for deres arbejde er det samme hver dag, og de skal ikke på kursus hver anden uge eller tage en master i et eller andet fancy for at kunne beholde deres arbejde. De har et ensformigt arbejde, og derfor er de gået i stå som mennesker, virker det til at de fleste mener uden at sige det højt.
Af samme grund er der stor mangel på social og sundhedshjælpere. Det bliver ikke anset for at være en fancy uddannelse, og man kan UMULIGT tage sig selv seriøst, hvis man ikke stiler efter andet end det.

Og hvor helvede er logikken i det? Ældrebyrden (Ja Pia Kjærsgaard, det er muligt at du synes at det er et forfærdeligt ord, men nu bruger jeg det!!) bliver større og større, og der er meget mere brug for social og sundhedshjælpere/assistenter end der er brug for key account managers/folk med en doktorgrad i ‘anvendt filosofi’. Og der er OGSÅ brug for skraldemænd og buschauffører og folk der renser kloaker!!

Jeg HADER at folk har denne her forestilling om, at uddannelse og arbejde er det vigtigste i livet, for det synes jeg ikke det er. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange indenfor det seneste år jeg er blevet spurgt om, hvilken uddannelse jeg vil tage efter HF, og hvilket arbejde jeg vil have. Jeg er glad for at folk interesserer sig for mig, det er ikke det, men det er som om, at det bliver fastholdt i at være det vigtigste i verden, når det første vi spørger et menneske vi møder om er “Nåh, men hvad laver du så til daglig?”.

Vi kan ikke finde på andet at tale om, for hele vores person er opbygget omkring arbejdet.

Hvorfor ikke spørge om noget relevant, som f.eks. “Hvad gør dig glad?”, “Hvad tror du meningen med livet er?”, “Hvad holder du allermest af at gøre”?
Der er SÅ MEGET andet der er mere vigtigt i livet end hvilket job man har, og jeg ville så inderligt ønske, at vi ville nå til et sted, hvor vi ikke ville se anderledes på en buschauffør end en person der har læst International Business på CBS. De kan begge to være ulykkelige, og de kan begge to være rigtigt glade. Det er ikke alt i verden der afhænger af ens arbejde, og bare fordi du har en lang uddannelse, gør det dig ikke mere kvalificeret eller berettiget til at få et godt liv.

Nej, jeg ved faktisk ikke helt præcist, hvad mit drømmejob er. Jeg siger til folk, at jeg vil studere psykologi, og det vil jeg også gerne, fordi jeg synes det er spændende. Men jeg har ikke lyst til at arbejde som psykolog. Faktisk vil jeg allerhelst være forfatter, men det nævner jeg ikke rigtigt, da det ikke virker som en sikker fremtidsplan. Og det skal det jo være, for jeg skal være sikker på, at jeg finder på noget som jeg ALDRIG bliver træt af at lave de næste 80 år.

Jeg vil ikke have så mange forventninger til et arbejde. Jeg behøver ikke at tjene 800.000 om året og have en rigtigt god pensionsordning. Jeg behøver ikke at få et perfekt liv og være i konstant udvikling. Jeg vil sådan set bare gerne have det godt, og have penge nok til at overleve, for det er vel det det handler om, ikke? Hvorfor skal jeg absolut have et drømmejob, hvis mindre sagtens kan gøre det?

Hvis dette samfund ikke skal ende med at nedbryde sig selv (som jeg har en teori om, at det er i gang med), så skal vi acceptere at der er brug for alle, og at alle mennesker er lige meget værd, uanset om de har planlagt deres liv ned til mindste detalje eller ikke, uanset om de vil være ingeniører eller buschauffører,

Og så vil jeg opfordre ALLE til at stoppe med konstant at spørge unge mennesker (børn på 10 år og opefter) hvad de vil uddanneses som, hvad de vil arbejde som, og alt i den dur. De skal nok finde deres passion, hvis man lader dem leve deres liv, i stedet for hele tiden at forstyrre dem, og spørge hvor det egentlig er, at de er på vej hen, og hvad de nu vil med det.

Respekt til alle dem der tør at stå ved, at de INGEN idé har om hvad de vil endnu, men samtidig også dem der tør stå ved at deres største drøm er at blive mekaniker eller læge. ALLE er lige gode uanset om de har en plan eller ej.

Det var alt for nu.
Hyg jer.
/A

8 tanker om “Hvad nu, hvis jeg gerne vil være buschauffør, eller ikke ved hvad jeg vil med mit liv? – filosofiske overvejelser del 4

  1. Da jeg var lille ville jeg være hjemmegående husmor. (det var ikke noget folk mente var fedt)…
    Jeg vil være indretningsarkitekt (men jeg har ikke 200.000 kr)
    Jeg vil være make up artist og stilist (men ikke nok til at gå de ekstre længder eller betale 58.000 kr)
    Jeg vil være multimediedesigner (det er muligt)

  2. Åh hvor er jeg dog enig! Jeg tror, at det forventningspres er med til at skabe grobunden for stress både nu og senere i livet. Det var det i hvert fald for mig. Jeg har en ganske almindelig kontoruddannelse uden nogen fancy overbygning. Og ja, jeg er lykkelig. Jeg har aldrig tilstræbt en lang uddannelse eller et lederjob. Faktisk går jeg LANGT udenom enhver lederstilling, for det er jeg på ingen måde bygget til. Som jeg plejer at sige: “Jeg hører ikke hjemme på de bonede gulve… jeg vil hellere sørge for, at gulvene er bonede”.

    1. Tak, det er jeg glad for!
      Det spiller helt sikkert en meget vigtig rolle ift. stress, og derfor er det ekstra problematisk. Det ville være meget bedre for alle, hvis vi satte vores forventninger til os selv og verden ned, og i stedet kunne acceptere, at det ikke er givet, at man bliver lykkelig af en fancy lederstilling hvor man tjener kassen. Der skal være plads til at man kan sigte efter at opnå andre ting end det, og at det ikke er ensbetydende med, at man er uambitiøs hvis man f.eks. tager en erhvervsuddannelse.
      Det kunne være så rart med et samfund hvor vi alle accepterer, at vi har brug for alle slags mennesker i MANGE forskellige typer jobs, og at ens job ikke er alt i verden 🙂

      1. Hvor ville verden også være mindre stressene hvis man satte lektiepresset ned for universitet studerende, de stakkels mennesker drukner i lektier. Og dette er muligt fordi der er nogle få folk som har besluttet at “vi skal være bedre”, og for at blive bedre så skal man jo opholde sig i et dårligt ventilerede og overfyldt klasselokale med ødelagte stole og borde, for det er jo den bedste måde at lære. Man har jo også fundet ud af at man også skal være “social” så vi sætter nogle aktiviteter op som er “frivillige” dog ved vi at du vil blive erklæret social død hvis du ikke møder op, også selvom vi godt ved at personen er ved at drukne sig selv i energi drik og lektier. 🙂

        1. PRÆCIS!! Specielt det sidste. Det var sådan det var den ene måned jeg nåede at gå på gymnasiet (lige før jeg skiftede til HF), og jeg var ved at dø af stress til sidst pga. alle de forventninger der var til at jeg skulle være social hele weekenden, være i skole til kl. 16 hver dag, lave lektier hele natten, være populær og ARRGGGH!
          Verden er irriterende nogen gange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.