Månedsarkiv: september 2014

Frihed til at vælge selv – eller hvad?


Hej verden.
Dette indlæg skriver jeg, på baggrund af en artikel fra Berlingske skrevet af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som jeg føler mig utroligt oprørt over.
Overskriften er “De uansættelige – ansigtstatoveringer, rygmærker og niqaber”.
Så er kursen ligesom sat. Han lægger ud med at skrive: “Hvis man lader sit ansigt tatovere som et kranie, så er det det samme som at sige, at der er masser af arbejde, som man ikke vil stå til rådighed for”. 

Dette er en interessant sætning, som jeg har tænkt mig at analysere i dybden, for at understrege, at manden på alle måder måske lige burde overveje sine udtalelser en ekstra gang:

For det første, så var jeg, indtil nu, af den opfattelse, at Liberal Alliance er et liberalt parti. Dette er åbenbart ikke tilfældet alligevel, da de liberale grundholdninger, som bygger på frihed, selvbestemmelse og retten til selv at vælge, ikke rigtigt stemmer overens med Ole Birk Olesens udtalelse. Han siger jo sådan set, at vi ikke selv må bestemme hvordan vi vil se ud, men derimod skal lade samfundet opsætte nogle kriterier for, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. 

Han bruger den argumentation, at hvis man skal stå til rådighed for et arbejde, hvor man har med kunder/mennesker at gøre, så går det ikke, at man “har horn i panden og forsøger at se farlig ud, eller at man klæder sig som Disney’s ‘Sorte Slyngel”(altså at man er iført niqab).. Dette synes jeg er direkte diskriminerende, og han kan på INGEN måde tillade sig at lave den konklusion, at mennesker der har tatoveringer i ansigtet eller har en niqab på, umuligt kan være imødekommende og gode til at servicere kunderne. Med mindre at nogen kan vise mig en videnskabelig undersøgelse der beviser, at det simpelthen er fysisk umuligt for folk at handle ind i Rema 1000, fordi der sidder en person bag kassen med en tatovering i ansigtet (!!!!), så vil jeg tillade mig at sige, at han ikke har noget som helst at have det i. 

Nu er det meget sjældent, at jeg personligt møder mennesker der har tatoveringer i ansigtet/horn i panden, så derfor kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt de er imødekommende eller ej. Jeg har på fornemmelsen (dog kan jeg ikke vide det med sikkerhed), at Ole Birk Olesen og resten af LA ikke er typerne, der tilbringer meget tid med at tale med mennesker, der ser anderledes ud. Dette fører selvfølgelig til en uvidenhed om disse mennesker, og hernæst fordomme og andre uhensigtsmæssige og udokumenterede meninger. 
Han har intet grundlag for at konkludere, at hvis man har horn i panden, så er man et ubehageligt menneske, der ikke er villigt til at tage et arbejde, og heller ikke kan udføre et arbejde, fordi kunderne bliver skræmt væk af en.

Undskyld mig, men hvad sker der efterhånden for vores samfund? Hvad er problemet egentligt i, at der sidder en person bag kassen, som måske har et alternativt udseende? Hvorfor er det blevet sådan, at vi kæmper så meget for, at alle skal se ens ud, gå den samme vej i livet og ALDRIG, aldrig, aldrig må være anderledes? Hvad får vi som samfund ud af, at alle servicemedarbejdere i supermarkederne allesammen ser fuldstændigt ens ud, når vi udmærket ved, at vi mennesker altid vil være forskellige?
Hvorfor ikke sætte pris på forskelligheden? Hvorfor ikke hylde de mennesker, der gør noget andet end alle andre, i stedet for på forhånd at konkludere, at fordi de har en tatovering, så er de ikke villige til at arbejde, og derfor heller ikke skal have ret til kontanthjælp?

“Hvis du ikke ser ud som vi synes du skal se ud, så er du ikke ok, og må derfor sejle i din egen sø” – sådan mener jeg umiddelbart godt at man kan oversætte Ole Birk Olesens udtalelser, og det gør ondt i mit hjerte, at hele vores samfund efterhånden er så gennemsyret af troen på, at man ikke er ok, hvis man bare er sig selv. 

Nej, man skal altid prøve at være mere end det. Det er ikke godt nok bare at gøre det man selv vil. Man skal nemlig gøre det, som samfundet synes man skal gøre.

Hvis vi accepterer, at der nu er en regel om, at man ikke må have tatoveringer, ikke må gå med niqab (og vel heller ikke burka), have piercinger, eller på nogen måde se anderledes ud end andre mennesker, hvad bliver så ikke det næste? Så skal der vel også indføres regler for, at man ikke må farve sit hår og ikke må have tøj på i spraglede farver, for hvis man er sådan en hippie-type, så kan man SELVFØLGELIG ikke udføre et arbejde. Og vi mennesker, der jo åbenbart er ejet af staten, skal konstant stå til rådighed for alle mulige typer jobs, og har derfor ikke råd til at træde udenfor. 

Hvis vi ikke kan få et arbejde, så er det vores egen skyld; vi skal ændre på os selv, for at være gode nok. 


Hvis en person har lyst til at have horn i panden og 30 piercinger i ansigtet, så har personen 100 % ret til det. Jeg har ikke lyst til at dømme den person på vedkommendes udseende, for hvilken relevans har det egentlig, hvis vedkommende sidder bag kassen i Rema 1000? Hvilken forskel gør det egentlig for mig, om den person har horn i panden eller ej? Hvis vedkommende smiler og ønsker mig en god dag, og rent faktisk virker engageret i at servicere mig som kunde (hvilket 90 % af alle kassemedarbejdere der ser “almindelige ud” langt fra er gode til), så vil jeg gå videre ud i dagen med et smil. 


Alle fortjener en chance, også dem der ikke ser ud som jer, Liberal Alliance. 

På eventyr med offentlig transport + en kat

Hej verden. I går og i dag har begge startet en smule stresset, og her kommer en længere uddybende forklaring:
I går var sådan en virkelig typisk mandag, hvor alt bare gik en smule galt. Det startede med, at jeg tog afsted 10 minutter senere end jeg plejer, hvilket var super nederen. Imens jeg cyklede ringede Svane til mig, hvilket fik mig til at tænke “Er der noget galt/ringer hun for at sige at timen er aflyst/åh nej er skolen sprunget i luften”. Jeg kunne selvfølgelig ikke tage telefonen imens jeg cyklede, for sådan en type er jeg ikke (af den simple grund, at jeg ikke kan finde ud af at se på min telefon når jeg cykler, hvis jeg skal undgå at komme til at køre ud midt på vejen og dø/køre ind i en lygtepæl).

Intelligent som jeg jo er, valgte jeg derfor at ringe tilbage til hende IMENS jeg forsøgte at låse min cykel. Dette endte, som den hurtige læser måske har indset, ikke specielt godt. For det første var min cykel ved at vælte, jeg kunne ikke låse den med en hånd, og så tog hun ikke engang telefonen. Derefter valgte jeg at tabe min telefon, så den lå midt på fliserne hvor diverse menneskemængder kom gående. Det var ikke et smukt syn, nej. Da jeg så endelig havde fået låst den elektriske jernhest (min cykels nye navn), fandt jeg ud af, at den under alle omstændigheder ville vælte, fordi underlaget var ustabilt. Så jeg valgte at flytte hele cyklen nogle meter, hvilket var relativt kompliceret, eftersom den vejer 30 kg og var låst to steder.
Det var en prægtig start på dagen. Senere da jeg skulle hjem regnede det selvfølgelig af helvede til, og det var frygteligt og alt muligt forfærdeligt. Jeg blev virkeligt vred og irriteret og kold og fyldt med regn, så jeg endte op med at køre hjem imens jeg sagde diverse irriterede lyde. (Dette viste sig faktisk at være effektivt mod vrede).
Men ellers var det en fin dag.

I dag startede det med, at jeg skulle tage bussen i skole, fordi jeg ikke kunne cykle, da jeg skulle være sammen med Iris bagefter. Dette var en relativt forfærdelig oplevelse (altså at tage bussen). Der var fyldt med en masse mennesker, så jeg var nødt til at stå op, hvilket jeg hader når man står i en bus der kører, og derfor er i konstant fare for at vælte og dø, og desuden starte en lavine af væltende mennesker.
Selvfølgelig var der også helt vildt meget trafik, så jeg endte med at stige ud af bussen 8.03, hvilket var totalt stressende, da jeg skulle gå hele vejen hen til lokale 17, som ligger langt væk. Jeg endte med at være der 8.07, hvilket er to minutter for sent, og overhovedet ikke min stil. Jeg hader sådan noget stress om morgenen. Det resulterede desuden i, at jeg var så udmattet efter hele oplevelsen, at jeg var mega uoplagt under alle tre samfundsfagstimer. Dette skyldtes måske også, at personen jeg sad ved siden af var mega træt, og gabte hvert tredje minut. Men alligevel, så giver jeg offentlig transport og trafikken skylden. Det er ret frygteligt, at det tager dobbelt så lang tid at tage bussen, som at cykle.
Nåh. Men i samfundsfag skete der ikke noget videre interessant.
Da jeg fik fri kl. 11, fandt jeg Iris, og vi gik derefter hjem till hende, efter vi havde været i Kiwi. Her mødte jeg hendes kat Tanja, som var mega lille og hyggelig.
Vi skulle passe hendes søsters lejlighed, fordi der var nogle folk der skulle skifte nogle rør, som skulle lukkes ind. Så vi pakkede katten i dens fancy men upraktiske transportboks, og gik ned til bussen.

Der var en masse mennesker der talte til os, fordi vi havde en kat med. Sjovt som dyr får folk til at snakke. Det var meget hyggeligt.
Da vi ankom spiste vi vores mad, og satte os derefter i sofaen, indtil folkene der skulle skifte rørene bankede på. Herefter sad vi sådan set bare i fire timer og snakkede, og så desuden et afsnit af “Luksusfælden” på TV3, hvilket var en relativt deprimerende oplevelse. Jeg lærte ikke andet af det, end at jeg aldrig skal stifte gæld, da jeg for alt i verden gerne vil undgå at være med i det frygtelige program.

Teknisk set skete der ikke så meget mere end det. Men det var en mega hyggelig dag, selvom konklusionen er, at jeg ikke rigtigt kan lide offentlig transport. Selvom jeg mødte en fra min gamle klasse i bussen på vej hjem, hvilket var awesome, fordi jeg ikke har snakket med hende længe. Desuden var det også rart, ikke at være nødt til at have cykelhjelm på for en gangs skyld. Men ellers var det bare frygteligt.

Til vinter bliver det utroligt trist, da jeg ikke kan cykle samtidig med at der ligger is og sne overalt, hvis jeg altså gerne vil undgå at dø.

Nåh. I morgen er det onsdag, og jeg forsøger at se positivt på dagen, selvom jeg ikke rigtigt kan overbevise mig selv om, at det bliver skide interessant. I geografi skal vi arbejde med vindretningen (wuhuu) og i biologi skal vi lave forsøg. Jeg overlever vel nok.

Hyg jer.
/A

Mandag i psykologiens tegn

Hej alle mennesker i verden.
Jeg har været til foredrag(fællestime) i dag, hvilket var meget interessant, så derfor skriver jeg dette indlæg.
Generelt har denne dage været meget psykologi-orienteret, så jeg er glad og tilfreds.
Det startede med, at vi havde tre psykologitimer. Her skulle vi arbejde i grupper med nogle forskellige psykologiske retninger (psykoanalysen, behaviorisme, kognitionspyskologi, humanistisk psykologi, evolutionær psykologi og socialpsykologi).
Vi måtte selv vælge grupper, men fik at vide, at vi ikke måtte være 5 personer i én gruppe, så vi splittede os op. Svane og jeg valgte at arbejde med behaviorismen, hvilket var et godt valg. Vi lavede en Powerpoint (efter jeg havde fået det installeret, hvilket jeg i sidste uge fandt ud af, at alle kursister på skolen kan gratis. Så hvis du tilfældigvis går på Randers HF & VUC, læser denne blog, og ikke har Office-pakken på din computer allerede, så kan du finde ud af hvordan, inde på skolens hjemmeside under “Alt om IT”.)(Dette er en ligegyldig detalje, eftersom der ikke er andre på skolen (tror jeg..) der læser min blog, udover Iris. Men screw it, nu ved hele verden, hvorfor der er endnu en fordel ved at gå på HF).
Nåh, men vores Powerpoint blev godt, og af en eller anden grund, var jeg fløjtende ligeglad med, at vi skulle fremlægge. Jeg har aldrig været så rolig under en fremlæggelse før, hvilket var meget rart.
Vi fandt desuden en sjov video, som forklarer “Skinnerboxen” på en sjov og forståelig måde, og bruger gaming som eksempel (uhhh, hverdagsting vi kan relatere til, viden forklædt som sjov!!)

Her er videoen, hvis nogen skulle få lyst til at se den:
https://www.youtube.com/watch?v=tWtvrPTbQ_c

Efter psykologi skulle vi have en biologitime, hvilket gik fint. Jeg var igen den første der sagde noget i timen, hvilket er interessant, eftersom jeg aldrig har brudt mig specielt meget om alle naturvidenskabelige fag. Men nu er det som om, at jeg har besluttet mig for, at gøre noget ud af det, og rent faktisk forstå det, så det derved bliver mere interessant. Og nu hvor jeg de sidste par gange har opført mig som om, at jeg forstår det, og synes at det er spændende, er det som om, at det også bliver mere spændende. (Dette er også en psykologisk proces. Der er psykologi over alt!!)
Dog sluttede min lærer af med at sige, at det vi har arbejdet med, ligger en smule under det niveau, som vi egentlig skal være på… Men det er lige meget, for jeg har fået en god start, og det er det vigtigste.
Jeg har indtil nu ikke stilet efter at få højere end 7 til eksamen i geografi og biologi, men jeg synes det virker til, at jeg sagtens kan få en højere karakter, hvis jeg bare vil. Og det vil jeg gerne, tak.

Efter den ene time skulle vi så til fællestime, og gik derfor glip af den sidste biologitime og den første matematiktime, hvilket var fint til en afveksling.
Skolen afholder nogle gange om året fællestimer, hvor de inviterer forskellige mennesker, der på den ene eller anden måde skal inspirere os eller sige noget, vi kan bruge til noget i vores liv.
Jeg havde på forhånd undersøgt hvem det var der skulle holde foredrag, og hvad det nogenlunde handlede om, og var meget positiv omkring det, eftersom det lød både interessant og sjovt. Så jeg var sådan “Wuhuu, hvor bliver det spændende!!”, imens de andre var sådan “Skal vi ikke udvandre i protest hvis det bliver for kedeligt, og sætte os ud i solen”. Men jeg valgte at se bort fra gruppens mening, og stadig forvente at det ville blive godt.

Det var personen bag denne hjemmeside: www.virkeligheden.dk, som holdt foredrag, og det var virkeligt godt og sjovt. Det var en der hed Anders, som er forbrugerpsykolog og alt muligt fancy, men han var slet ikke kedelig at høre på af den grund. Han var faktisk utroligt sjov, og jeg tror at jeg ville gøre det nogenlunde på samme måde, hvis jeg skulle holde et foredrag.
Det handlede om unges brug af de sociale medier, men dog kunne jeg genkende min mor mere i det han sagde, end mig selv, så det var ikke kun for unge det hele gjaldt..
Som sådan sagde han ikke noget, som jeg ikke havde tænkt over selv i forvejen, men på et tidspunkt sagde han noget klogt: Vores hjerner snyder os til at tro, at vi skal interessere os for alt det, der handler om os selv. 
Dette synes jeg var en meget klog tanke, som man kan bruge flere steder i livet. Nogen gange skal man bare lade være med, at tænke så meget over sig selv, for det er for det meste ligegyldigt.
Han havde en utroligt god indgangsvinkel til de sociale medier, og var ikke sådan “Nej altså, kan I så stoppe med at være på Facebook hele tiden, det er dårligt for jer, vær til stede i nuet, arrrhh” agtig, hvilket jeg tror, var det folk havde forventet.
Jeg vil ikke sige, at hele salen var ligeså begejstrede som mig, eftersom mange sad og var på Facebook og diverse andre ting imens.. Lidt tragikomisk, når manden står og taler om, at ingen kan multitaske..Men vi grinede i hvert fald mere, end vi ville have gjort til en almindelig time.

Efter det havde vi en matematiktime, hvilket ikke gik specielt godt. Vi kom til at være lidt for fjollede, eftersom vi var trætte. Jeg var ikke så positiv, og kom flere gange til at sige “Skal vi ikke bare tage hjem”, “Jeg hader det her lort”, og “Jeg har lidt lyst til at slå dig lige nu”, fordi Svane var alt for positiv og energifyldt.
Vi gik i gang med vores afleveringer til på torsdag, som er MEGET sværere end dem vi havde på C-niveau, og derfor var vi alle lidt i chok. Desuden skal vi bruge et program, som var yderst forvirrende at arbejde med, og som pludselig slettede alt man havde skrevet ind, uden grund. Så er det fandemrøvme svært at være positiv.
Jeg endte op med at have hovedpine, hvilket skyldes en blanding af mange ting, tror jeg. Dette er heldigvis gået næsten væk efter jeg er kommet hjem, og har lavet forskellige afslappende ting.

Derudover er der sket det, at Matematik-Kirsten gav mig fravær for matematik, selvom jeg var til stede, og sagde “JA!” da hun råbte navne op. Det samme skete i fredags til samfundsfag. Jeg tror måske, at jeg er blevet usynlig uden at vide det.

Det var alt for nu.
Hyg jer.
/A