DOUBLE RAINBOW

HEJ! Da vi sad og spiste, kiggede jeg tilfældigvis ud af vinduet, og gæt hvad jeg så!!! (Det er nok rimeligt indlysende hvis du har læst overskriften på indlægget..) Men jeg så først en regnbue. Og så fandt jeg ud af, at det var en dobbelt regnbue, og SÅ blev dagen rigtigt god.
Det er omkring to år siden jeg sidst har set en dobbelt regnbue, og jeg har et eller andet med regnbuer, så når der er to på samme tid, så er det dobbelt overdrevet begejstring og entusiasme på én gang.
Jeg bliver begejstret over mystiske ting. De ting der har begejstret mig mest i denne uge er f.eks. da jeg fandt ud af, at min biologibog er HELT ny, og den duftede mega meget af ny bog (fordi den var ny, sjovt nok). Noget andet var da jeg i går for første gang ENDELIG fik succes med at bage glutenfri brød, som ikke var dej indeni!! De var bagt over det hele!!!! Det er jeg stadig helt høj på.
Jeg har også to gange i træk bagt knækbrød som blev mega gode, uden at jeg fulgte en opskrift overhovedet!!!
Det synes jeg personligt er awesome.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle. Jo, nu hvor skolen er begyndt igen, og sådan cirka alle folk jeg taler med ryger (ikke helt alle, men meget tæt på), så er jeg lidt i tvivl om hvorvidt mit liv ender med at blive forkortet, fordi jeg hele tiden bliver udsat for passiv rygning flere gange dagligt. Det skal dog siges, at det ikke er under tvang, men derimod frivilligt, for folk taler altid om alle de vigtige ting imens de ryger (eller, nogen gange i hvert fald)
Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det, udover at jeg måske kun bliver 88 år fremfor 90, hvis det fortsætter på denne måde.
Og så vil jeg lige nævne, at der endnu ikke er én eneste person der har spurgt om jeg ville ryge, eller har prøvet at få mig til det, hvilket er grunden til at jeg ikke har noget imod rygerne. De er ikke frygtelige mennesker, de har bare dårlige vaner ligesom alle andre.

Her er et billede af regnbuen, hvilket er formålet med hele dette indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.