Månedsarkiv: juli 2014

Opskrift på overskudsagtig salat med ristede hakkede mandler ogwienerschnitzler

HEJ!

Denne dag har været meget stressende men også meget god, i hvert fald til sidst. Vi har haft håndværkere som har skiftet vinduerne, kloakmænd der har gravet et meget stort hul foran hoveddøren, og desuden var skorstensfejeren her også. Der har fandenrøvme været gang i den. Og jeg som troede at jeg skulle hjem og slappe af, efter vi kom hjem fra ferie i tirsdags. Men nej da. Her på jorden er der tydeligvis ingen steder man kan få fred (heller ikke i Norge, hvor der lige nu er terrortrusler).
Nåh, men udover at have været en smule stresset, så har jeg brugt dagen på at drikke te og lave mad. Og eftersom det er længe siden, at jeg sidst har lavet mad, vil jeg benytte anledningen til at lave det første madindlæg nogensinde på denne blog (udover dengang jeg bragte den yderst komplicerede opskrift på chokolademousse lavet af mælk og indholdet af en pose med pulver i (chokolademousse-pulver, ikke andre substanser) købt i Kiwi i nordbyen).
Nåh. Men opskriften er inspireret af flere forskellige andre opskrifter, som jeg har fundet i løbet af de seneste dage.
Efter vi har været på ferie i over to uger og levet af forarbejdet mad, kartoffelsalat og grillpølser, var jeg ved at være ret træt af det. Jeg kunne virkeligt mærke at jeg havde meget mindre energi oend ellers, og det gider jeg ikke at blive ved med. Så nu er det fandme slut.
Jeg har besluttet mig for at undgå at spise gluten i en uge eller to (eller længere, hvis det viser sig, at det gør en forskel), hvilket lige umiddelbart virker en smule uoverskueligt. Vores kost herhjemme består primært af brød, så jeg var egentlig ikke klar over, hvad fanden jeg skulle gøre. Men heldigvis findes internettet! Der er virkeligt mange opskrifter, og jeg synes egentlig det er meget interessant at spise noget andet end brød hele tiden.
Jeg vil ikke synke så dybt at fortælle jer alle hvad jeg har spist til alle måltider i dag, men jeg vil for en gangs skyld synke så dybt, at bringe billeder af maden, endda i collage-form.
Nu burde jeg så skrive hvad navnet på salaten er. Men eftersom jeg synes at “Frisk sommersalat med ristede sprøde mandler” lyder frygteligt, så vil jeg ikke kalde det noget indtil videre.
Resultatet blev mega awesome, og jeg har helt sikkert tænkt mig at lave noget af det igen.
Problemet ved at jeg har tænkt mig at give jer opskriften, er at jeg ikke har målt noget som helst af, ikke engang risene. Faktisk vidste jeg ikke hvordan man præcist kogte ris, indtil i dag. De blev næsten gode, dog lidt for sammenklumpede. Men her får I en form for opskrift:
Amanda Thylkjær’s unavngivne sommersalat:
5 kopper ris (jeg ved ikke hvor meget der var plads til i koppen… skide godt)
-En ukendt mængde vand

4 gulerødder

-1 agurk
1 gul peberfrugt(fordi de gule peberfrugter altid bliver holdt udenfor)
-2 tomater (eller flere hvis man ønsker det)
2 stilke forårsløg (hedder det stilke?!)
-5 nip havsalt (og hvem ved, hvor meget et nip er?)
En ukendt mængde karrypulver.
-3/4 dl ekstra jomfru olivenolie (eller mere hvis du synes)
Topping (det er vel det det kaldes i disse moderne tider)
3-4 håndfulde ristede mandler
Sådan skal du gøre- beskrivelsen:
I god tid: Kog risene som du vil, og lad dem køle af, gerne i nogle timer.
Når risene er kølet af, hældes de ned i en stor skål, hvor der er plads til det hele.
-Hak gulerødderne (og skræl dem lige først), forårsløgene, peberfrugten, tomaterne og agurken.
Bland det hele sammen med risene.
-Hæld ekstra jomfru olivenolie i, og så meget karry som ønsket.
Rør godt rundt så det hele er fordelt (hvilket jeg ikke fik gjort eftersom, kun halvdelen endte med at være gult, men hvad fanden). Drys til sidst med lidt salt.
Opbevar det i køleskabet indtil servering.
Derefter rist mandlerne i omkring ti minutter indtil de er sprød. Hak dem groft og placer dem i en skål.
-Placer salaten og mandlerne på spisebordet eller terassen hvis det er ønsket, og spis den (du bør nok hælde noget ud på en tallerken, ellers bliver det en smule voldsomt)
Det er sådan set det. Det lyder utroligt simpelt, men alligevel tog det mig omkring to timer sammenlagt.
Til salaten lavede vi nogle wienerschnitzler med panering (og ja, rasp indeholder gluten, men det er vel relativt ligegyldigt så længe man ikke spiser fem kilo). Desuden lavede min bror sovs, som kom fra et brev købt i Norge, hvilket hed “kjøttkakesovs”. Det blev dog alt for tyndt, så jeg havde ikke den store trang til at spise det, men min far og bror var meget begejstrede for det.
Nåh, men det var sådan set det. Måske kommer der flere madindlæg, når jeg har fundet noget andet interessant at afprøve.
I morgen kommer der også handværkere, som skal rive nogle andre vinduer ned. Det bliver en fest.
Hyg jer.
/A

NORGE 2014!!! – dag 5

HEJ!!!

Det er nu den 11. juli, og vi har været i Norge i 5 dage. (Jeg ved ikke lige hvornår jeg får lagt dette indlæg på bloggen, men det kan også være lige meget).
Vi ankom for nogle timer siden til vores hytte nr. 2 i Bjørkedalen i Møre og Romsdal fylke (det siger jer sikkert ingenting, men det er det nordligste vi har været i Norge hidtil). 
Ordet ‘ubeskriveligt’ bliver i disse senmorderne tider misbrugt så grusomt, at det efterhånden har mistet en del af sin kraft, men hvis det skal bruges om noget her i verden, så kommer det fandme til sin ret her. Her er virkeligt, virkeligt, virkeligt pænt og roligt, fredeligt, idyllisk, stille, flot, fænomenalt koloenormt fucking awesome. Kort sagt, her er ubeskriveligt, for alle de mange tillægsord er slet ikke nok.
Nu fik jeg ikke lige taget nogle ordentlige billeder af udsigten imens solen var fremme, fordi jeg jo var til stede i nuet og alt det, men det må komme en anden dag. Men her er nogle billeder alligevel:
Jeg har fået et værelse helt for mig selv!!!! 
OG der er en hylde til mine bøger!! 
Her er mega fint og fyldt med gamle ting, og døren til toilettet er så lav, at man er i konstant fare for at slå hovedet ind i dørkarmen hver gang man går ind og ud. Men lidt spænding skal man jo have, I ved.
Her er virkeligt awesome, og jeg har lyst til at være her for evigt, men det kan desværre ikke lade sig gøre, så indtil videre må 7 dage være nok. Vi snakker allerede om at tage herhen næste år i to uger, så jeg er lykkelig. 
Her er næsten helt øde (der er andre mennesker, men de er 100 meter væk, og der er en skov imellem os og dem). Perfekt for en person som mig som godt kan lide øde steder hvor der ikke er diverse turister der løber rundt og køber ind hele tiden.
Det er sådan her Norge skal være, og jeg er virkeligt glad for at vi har fundet dette sted. Jeg kan allerede mærke den indre ro strømme ud over alt. (dear god, stop dig selv menneske).. Nej men jeg elsker dette sted.
Jeg overvejer stadig at flytte herop i et halvt år eller et år efter HF, for det kunne da være awesome. Men lad os nu se, 

Nåh, men vi tog afsted i søndags, hvor vi tog færgen fra Hirtshals til Bergen. Turen tog 17 timer, så vi slulle sove på færgen. Heldigvis havde vi en såkaldt “luksuskahyt” hvor der var store vinduer og nogenlunde ok senge + et badeværelse, så det var ok, (hvis vi ser bort fra at hele skibet blev vækket klokken 6 af en irriterende dame i højtaleren, der ville informere os om, at morgenmadsbuffeten var åben… På 4 forskellige sprog…) Nåh, men efter jeg blev vækket klokken 6, valgte jeg at stå op, så jeg kunne se når færgen lagde til i Stavanger. Det var ikke specielt interessant.. Der var noget asfalt og en form for havn, men det var ikke noget der var værd at skrive hjem om (hvilket jeg så alligevel gør nu, så det er faktisk et paradoks af dimensioner). 
Vi ankom til Bergen ved 13-tiden. Derefter skulle vi i et storcenter for at købe internet til mine forældre (det er lettere komisk). Men ret frygteligt at det første vi gjorde i Norge i år, var at være i et storcenter..
Nåh. Derefter tog vi hen til campingpladsen. Vores hytte nr. 1 var ikke noget at råbe hurra for. Men det fungerede da.
Tirsdag var vi inde i Bergen centrum, hvor vi først var oppe på et meget højt fjeld som vi gik ned ad, og derefter gik vi rundt og så på diverse forretninger. Der var frygteligt varmt, så jeg var ikke i specielt godt humør, eftersom der også var rigtigt mange mennesker, som gik i hver sin retning. Storbyer og storcentre giver mig altid panikangst, og specielt den dag ret meget. Men jeg arbejder på det.
Onsdag og torsdag var der også mega varmt, og jeg var alene i vores hytte, imens de andre var ude for at se naturen og dagen efter tage til Bergen igen. Jeg var mega fysisk udmattet efter i tirsdags af diverse helbredsmæssige årsager, så jeg trængte bare til at ligge ned i noget tid. Det var ikke specielt interessant, men det var nødvendigt.
Nu har jeg det heldigvis bedre, og vi er i en meget bedre hytte med meget mere plads, så alt er godt.
De andre købte dette skilt til mig som en form for gave, og det er yderst brugtbart nu, hvor der er skov på begge sider af huset.
Norge er awesome.
Slut.
 Hyg jer.
/A