KS-eksamen, Sankt Hans og starten på ferien

HEJ!

Denne dag har været virkeligt awesome! 
Det startede med at jeg stod op og gik i bad. OMG hvor spændende. Nej, men så spiste jeg noget havregrød og sad lidt. Så gik jeg lidt rundt. Øvede mit oplæg en sidste gang, og det tog 14 minutter og 57 sekunder, hvilket var tre sekunder under tidsgrænsen.
Så ringede Iris og sagde at hun havde fået 10, hvilket gjorde mig glad, fordi hun har fortjent det. Hun sagde også, at de tre andre fra min gruppe allesammen var på skolen allerede, og eftersom jeg ikke havde andet at lave end at gå rundt frem og tilbage derhjemme de næste tre timer, valgte jeg at begive mig hen på skolen. 
Da jeg var 100 meter fra skolen begyndte det selvfølgelig at regne helt vildt, så det var ret heldigt at jeg var taget afsted lidt før. 
Undskyld, jeg skal nok stoppe med at skrive om vejret.. Det er fandme for trist.
Nåh, men da jeg så kom ind på skolen, skulle jeg først aflevere mine skolebøger. Derefter gik jeg over til lokale 15, hvor to fra min gruppe sad og ventede. Jeg var der over to timer for tidligt, men det var fint, for det var længe siden jeg havde set de andre sidst, og det var rart at få snakket med dem inden. De var allesammen ret nervøse, og jeg varnok den der tog det mest roligt. Selvom jeg må indrømme, at jeg var mere nervøs end jeg var til matematik eksamen, eftersom denne eksamen var så vigtig for mit samlede gennemsnit. 
Den første fra min gruppe der var inde fik 12, hvilket var skide godt klaret. Den næste fik også 12, hvilket jeg havde regnet med, eftersom hun har haft helt vildt meget styr på det igennem hele året. Det var fuldt fortjent, og eftersom det var hendes sidste og afsluttende eksamen på HF var det mega fedt at se hvor glad hun var. Jeg elsker når folk der har fortjent det får høje karakterer. Det er awesome. 
Den sidste i min gruppe før mig fik 7, hvilket jeg også havde regnet med, eftersom han ikke havde læst op på noget overhovedet, siden vi afleverede vores synopsis for over en måned siden. Så det var meget rimeligt efter omstændighederne. 
Og så var det min tur. *trommehvirvel*. 
Jeg var faktisk meget rolig da jeg kom ind. Det hænger måske sammen med, at jeg forinden havde hørt jazz og derefter Amy Winehouse. Eller måske har det slet ikke noget at gøre med det. Men jeg havde det meget godt. Jeg startede godt ud, og jeg tror jeg overholdt tidsrammen, for jeg blev i hvert fald ikke stoppet før jeg havde sagt det hele. Det var egentlig en meget afslappet atmosfære. 
Efter jeg havde fremlagt synopsen i 15 minutter, skulle resten af de 40 minutter bruges til at lærerne og censor stillede uddybende spørgsmål. Det var denne del jeg var mest spændt på, eftersom jeg plejer at have problemer med at skulle tale imens jeg tænker, og ikke være forberedt på hvad de vil spørge om. Men jeg klarede det overordnet ret godt. Der var nogle ting, hvor jeg først kunne svare når læreren havde uddybet det lidt, og nogle få ting som jeg simpelthen ikke kunne huske. Men de var gode til at få ledt mig den rigtige vej, og jeg kunne da også svare på det hele. Der var ikke noget af det jeg sagde som var forkert, hvilket jo er meget heldigt. 
Så var de 40 minutter pludselig gået, og jeg blev sendt ud. Lige da jeg kom ud, tænkte jeg, at jeg ville få 10, eftersom jeg ikke havde været 100 % skarp på det hele. Og da jeg så blev sendt ind igen kort tid efter, og min lærer sagde: “Ja, nu har jeg jo fået den sure pligt at være den der giver karakterer”, tænkte jeg “FUCK” (indså bagefter at hun bare havde forsøgt at inddrage humor i den ellers alvorlige situation). Men så sagde hun alt muligt med, at det var rigtig fint, og super godt, og at jeg havde styr på det og at det var en god dialog og samspil mellem de tre fag (religion, historie, samfundsfag), og at de få ting jeg ikke havde helt styr på var nogle ting som vi ikke havde gennemgået så meget i undervisningen, og at jeg derfor fik 12.
FUCK YEAH!!!!
Holy shit hvor følte jeg mig lettet da jeg fik det at vide. Jeg havde virkelig håbet meget på det, men jeg ville samtidig ikke forvente noget, så det var bare skide fedt at det lykkedes. Den karakter betyder mega meget for mit gennemsnit, fordi det tæller lige så meget som et A-niveau fag, så det var virkelig rart. 
Da jeg kom ud var der ingen mennesker og klokken var 15.45, så jeg skrev og ringede til folk og skrev den oligatoriske “Jeg har fået 12 igen” status på Facebook. Da jeg ringede til min mor var hun som altid helt chokeret og lød som om, at hun lige havde hørt en hund sige en sætning til hende eller noget i den stil. Sådan “NEEJ! DET ER LØGN! DET ER LØGN! HVOR ER DET VILDT!”. Hendes reaktion er noget af det bedste ved at få 12. 
Jeg gik igennem skolen, og så alle mulige mennesker med studenterhuer. Der var sådan en speciel stemning.
Det er lidt underligt, at der kun er to år til at det er mig. To år går fandme hurtigt. Men jeg har bare tænkt mig at være glad for, at der stadig er to år tilbage. Jeg er virkeligt, virkeligt glad for at jeg skiftede til HF, for det er det helt rigtige på alle måder. Det er noget af det bedste jeg har gjort. 
Det var en perfekt afslutning på et skoleår der har gået over al forventning. Jeg har lært alt muligt nyt, og lært en masse hyggelige mennesker at kende, og heldigvis skal jeg også have timer med folk jeg kender efter sommerferien, så det er ok at det er slut. Det bliver rart at holde ferie, komme til Norge igen (!!!), have tid til at være social(og HUSKE at være social), og kun læse for fornøjelsens skyld igen. 
Jeg er mega lettet nu, og det føles samtidig lidt tomt, men på en meget god måde. Følelsen af tomhed har jeg tænkt mig at udnytte til at motivere mig selv til at rengøre hele huset i morgen, eftersom jeg har lovet det, og at jeg godt kan lide at gøre rent, så længe der ikke er andre hjemme som går i vejen og alt muligt. Så det skal jeg i morgen, og jeg skal nok også bare sidde og kigge ind i væggen. 
Tror det var alt for nu. Konklusionen på det hele er, at jeg er glad og tilfreds med at 3 ud af 4 eksamener er endt med 12, og at jeg generelt synes at andre mennesker og livet er meget fint for tiden. 
Hyg jer.
/A
Og glædelig Sankt Hans, btw. Hvis man kan sige det. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.