Månedsarkiv: juni 2014

Studenterhue-debat – hvorfor kan vi ikke bare være glade på hinandens vegne?

I dag har jeg tænkt mig for en gangs skyld at skrive et indlæg der omhandler et aktuelt emne, eftersom der ikke er sket noget i mit liv de sidste par dage, som er oplagte at skrive om. (Udover at jeg havde besøg af Randi og Bokka i torsdags, og at vi spiste bacon og var ved at falde i søvn).

Nåh, men det har været svært at undgå at opdage alle de folk der er blevet studenter i denne uge. De er over alt! Og det medfører som altid, hvert eneste år, en heftig debat om forskellige studenterhuer.


Det er sjovt som sådan en ting, kan få folk til at blive helt etnocentriske. (Jeg har VIRKELIG glædet mig til at få lejlighed til at bruge det ord længe!!). Det er som om, at der altid er en evig krig mellem de forskellige hue-farver. Ligesom der altid er en evig krig mellem STX og HHX. Alle vil overbevise hinanden om, at lige præcis deres uddannelse er den bedste og den mest rigtige. Men hvorfor? Kan det ikke være fløjtende ligegyldigt, hvilken uddannelse man går på, og hvilken farve ens hue har, så længe det er det rigtige for en selv?

Langt hen af vejen er det vel mest for sjov, og ikke som sådan fordi man inderligt hader dem, der går på (f.eks.) handelsskolen. Men jeg kan ikke helt se det sjove i det, når det bliver til så stor en debat, som det er nu.
Hvorfor kan vi ikke bare allesammen sætte os ned i en rundkreds på gulvet og synge hyggelige fællessange? Hvorfor kan man ikke være ok med, at nogen har taget et andet valg end en selv, og at det ikke gør dem til forkerte mennesker?

Det gør mig lidt irriteret på samfundet. Der er en tendens til, at vi konstant rivaliserer hinanden, og har nogle holdninger til ALT hvad andre foretager sig, selvom vi ikke har noget som helst at have det i. Sådan har jeg det da også selv nogen gange, selvom jeg prøver at være opmærksom på det.

Helt grundlæggende handler det bare om, at man skal kunne være glad på andres vegne og respektere andres valg. Og det er tydeligt, at mange er rigtigt dårlige til det, når debatten kommer til forskellige studenterhuer.

Der er kommet mange nye studenterhuer til på det sidste. (Og allerede her vil nogen sige “DET ER KUN DEN RØDE DER ER EN RIGTIG STUDENTERHUE!!). Men der er altså mange flere huer nu, end der var for nogle år siden. Og det kan fandme sætte folks pis i kog på linje med debatten om kamphunde eller regeringens politik.
Der er stadig rigtigt mange der mener, at STX er den mest rigtige gymnasiale uddannelse, både unge og gamle. Og det er vel meget naturligt, eftersom det er den gymnasiale uddannelse der har været mest udbredt igennem tiden. Mange mener, at det kun er med en STX at man bliver rigtigt student.
For lidt siden læste jeg en kommentar på Twitter, hvor der stod “Det er kun de 3-årige gymnasiale uddannelser, altså STX, HHX og HTX der fortjener en studenterhue”. De gjorde mig en smule irriteret, men der er så mange af den slags kommentarer over alt, at jeg vurderede, at jeg ikke orkede at starte en diskussion med vedkommende. Så her kommer nogle argumenter for, at det ikke kun er HHX, STX og HTX der fortjener studenterhuer, og at HF (og andre uddannelser) fortjener det mindst lige så meget:

1. Selvom HF tager to år i stedet for tre, så betyder det ikke, at dem der går på den toårige HF har mindre at lave. (Ja, hvis man fordeler uddannelsen over tre år som jeg selv gør via HF-enkeltfag så har man samlet set ikke et lige så højt ugentligt timetal som man har på de treårige uddannelser). Men når det er presset sammen til et toårigt forløb, opleves det altså lige så intensivt som de andre uddannelser.
2. De mennesker der kommer med den slags udtalelser bør kun sige  noget som helst om den sag, hvis de har gennemført både en HF og en STX (eller HHX eller HTX), og rent faktisk har et rimeligt sammenligningsgrundlag. Dem der siger “HF er den nemme udvej” går sjovt nok (i langt de fleste tilfælde) ikke på HF. Det er SÅ let at udtale sig om noget man ikke aner noget om.
3. Og hvis det så endelig var sådan, at HF var lettere end STX (hvilket det på nogle punkter er, hvis man sætter det op i mod hinanden, bl.a. i det at man ikke er tvunget til at have fire A-niveau fag og ikke er tvunget til at have et sprogfag), så berettiger det INGEN til at sige, at en person der er blevet HF-student er kommet lettere til det, eller at personen ikke fortjener en studenterhue.
4. Det samme gælder for dem der f.eks. har gået på HG (handelsskolens grunduddannelse). Der er mange der mener, at de ikke bør få en studenterhue, fordi HG ikke er en gymnasial uddannelsen. Og nej, HG er ikke en gymnasial uddannelse. Men hvis de har lyst til at have deres egen personlige studenterhue, hvorfor skal man så stoppe dem i det? Det gør ikke ens egen røde studenterhue mere rigtig, at man ikke under andre den glæde, som det er at gennemføre en uddannelse, uanset hvad fanden det er for en uddannelse.

Det jeg prøver at sige er, at vi ikke bør være så skide selvhellige og være så optagede af at promovere os selv og hvor rigtige vi selv er, at vi ikke kan udtrykke/føle oprigtig glæde på andres vegne, når de har gjort noget andet end os selv. I stedet for at opdele os i grupper og kaste sten efter hinanden pga. noget så fucking ligegyldigt som farven på en hat, så burde vi virkelig finde noget nyttigt at bruge energi på.

Hvis en nyuddannet frisør(eller landmand, sosu-medhjælper, pædagog osv.) har lyst til at få en hue på, selvom vedkommende TEKNISK SET ikke er blevet student, så skal personen da for helvede have lov til det, uden straks at blive rakket ned på af alle mulige mennesker der ikke har nogen idé om, hvor hårdt personen kan have arbejdet for at opnå sit mål.
Ligesom det for nogle i sig selv er en stor sejr at gennemføre folkeskolen (hvilket det f.eks. var for mig, da jeg gennemførte 9. og 10. klasse). Selvom mange vil sige, at det ikke er noget specielt i sig selv, så kan man aldrig vide, hvor meget hårdt arbejde der kan ligge bag, og hvor vigtigt det kan være for den enkelte person. Det handler ikke bare om, hvor mange år ens uddannelse har taget, men det handler om meget mere end det, og det håber jeg at menneskeheden snart indser. Der er så skide meget snobberi omkring dette emne, og jeg håber at folk en dag erkender, at uddannelse ikke betyder alt, og at man fandme skal være glad på andres vegne og gemme sine gammeldags holdninger til studenterhuer langt væk og låse dem inde i et skab.

Det var alt for nu.

Hyg jer.
/A

KS-eksamen, Sankt Hans og starten på ferien

HEJ!

Denne dag har været virkeligt awesome! 
Det startede med at jeg stod op og gik i bad. OMG hvor spændende. Nej, men så spiste jeg noget havregrød og sad lidt. Så gik jeg lidt rundt. Øvede mit oplæg en sidste gang, og det tog 14 minutter og 57 sekunder, hvilket var tre sekunder under tidsgrænsen.
Så ringede Iris og sagde at hun havde fået 10, hvilket gjorde mig glad, fordi hun har fortjent det. Hun sagde også, at de tre andre fra min gruppe allesammen var på skolen allerede, og eftersom jeg ikke havde andet at lave end at gå rundt frem og tilbage derhjemme de næste tre timer, valgte jeg at begive mig hen på skolen. 
Da jeg var 100 meter fra skolen begyndte det selvfølgelig at regne helt vildt, så det var ret heldigt at jeg var taget afsted lidt før. 
Undskyld, jeg skal nok stoppe med at skrive om vejret.. Det er fandme for trist.
Nåh, men da jeg så kom ind på skolen, skulle jeg først aflevere mine skolebøger. Derefter gik jeg over til lokale 15, hvor to fra min gruppe sad og ventede. Jeg var der over to timer for tidligt, men det var fint, for det var længe siden jeg havde set de andre sidst, og det var rart at få snakket med dem inden. De var allesammen ret nervøse, og jeg varnok den der tog det mest roligt. Selvom jeg må indrømme, at jeg var mere nervøs end jeg var til matematik eksamen, eftersom denne eksamen var så vigtig for mit samlede gennemsnit. 
Den første fra min gruppe der var inde fik 12, hvilket var skide godt klaret. Den næste fik også 12, hvilket jeg havde regnet med, eftersom hun har haft helt vildt meget styr på det igennem hele året. Det var fuldt fortjent, og eftersom det var hendes sidste og afsluttende eksamen på HF var det mega fedt at se hvor glad hun var. Jeg elsker når folk der har fortjent det får høje karakterer. Det er awesome. 
Den sidste i min gruppe før mig fik 7, hvilket jeg også havde regnet med, eftersom han ikke havde læst op på noget overhovedet, siden vi afleverede vores synopsis for over en måned siden. Så det var meget rimeligt efter omstændighederne. 
Og så var det min tur. *trommehvirvel*. 
Jeg var faktisk meget rolig da jeg kom ind. Det hænger måske sammen med, at jeg forinden havde hørt jazz og derefter Amy Winehouse. Eller måske har det slet ikke noget at gøre med det. Men jeg havde det meget godt. Jeg startede godt ud, og jeg tror jeg overholdt tidsrammen, for jeg blev i hvert fald ikke stoppet før jeg havde sagt det hele. Det var egentlig en meget afslappet atmosfære. 
Efter jeg havde fremlagt synopsen i 15 minutter, skulle resten af de 40 minutter bruges til at lærerne og censor stillede uddybende spørgsmål. Det var denne del jeg var mest spændt på, eftersom jeg plejer at have problemer med at skulle tale imens jeg tænker, og ikke være forberedt på hvad de vil spørge om. Men jeg klarede det overordnet ret godt. Der var nogle ting, hvor jeg først kunne svare når læreren havde uddybet det lidt, og nogle få ting som jeg simpelthen ikke kunne huske. Men de var gode til at få ledt mig den rigtige vej, og jeg kunne da også svare på det hele. Der var ikke noget af det jeg sagde som var forkert, hvilket jo er meget heldigt. 
Så var de 40 minutter pludselig gået, og jeg blev sendt ud. Lige da jeg kom ud, tænkte jeg, at jeg ville få 10, eftersom jeg ikke havde været 100 % skarp på det hele. Og da jeg så blev sendt ind igen kort tid efter, og min lærer sagde: “Ja, nu har jeg jo fået den sure pligt at være den der giver karakterer”, tænkte jeg “FUCK” (indså bagefter at hun bare havde forsøgt at inddrage humor i den ellers alvorlige situation). Men så sagde hun alt muligt med, at det var rigtig fint, og super godt, og at jeg havde styr på det og at det var en god dialog og samspil mellem de tre fag (religion, historie, samfundsfag), og at de få ting jeg ikke havde helt styr på var nogle ting som vi ikke havde gennemgået så meget i undervisningen, og at jeg derfor fik 12.
FUCK YEAH!!!!
Holy shit hvor følte jeg mig lettet da jeg fik det at vide. Jeg havde virkelig håbet meget på det, men jeg ville samtidig ikke forvente noget, så det var bare skide fedt at det lykkedes. Den karakter betyder mega meget for mit gennemsnit, fordi det tæller lige så meget som et A-niveau fag, så det var virkelig rart. 
Da jeg kom ud var der ingen mennesker og klokken var 15.45, så jeg skrev og ringede til folk og skrev den oligatoriske “Jeg har fået 12 igen” status på Facebook. Da jeg ringede til min mor var hun som altid helt chokeret og lød som om, at hun lige havde hørt en hund sige en sætning til hende eller noget i den stil. Sådan “NEEJ! DET ER LØGN! DET ER LØGN! HVOR ER DET VILDT!”. Hendes reaktion er noget af det bedste ved at få 12. 
Jeg gik igennem skolen, og så alle mulige mennesker med studenterhuer. Der var sådan en speciel stemning.
Det er lidt underligt, at der kun er to år til at det er mig. To år går fandme hurtigt. Men jeg har bare tænkt mig at være glad for, at der stadig er to år tilbage. Jeg er virkeligt, virkeligt glad for at jeg skiftede til HF, for det er det helt rigtige på alle måder. Det er noget af det bedste jeg har gjort. 
Det var en perfekt afslutning på et skoleår der har gået over al forventning. Jeg har lært alt muligt nyt, og lært en masse hyggelige mennesker at kende, og heldigvis skal jeg også have timer med folk jeg kender efter sommerferien, så det er ok at det er slut. Det bliver rart at holde ferie, komme til Norge igen (!!!), have tid til at være social(og HUSKE at være social), og kun læse for fornøjelsens skyld igen. 
Jeg er mega lettet nu, og det føles samtidig lidt tomt, men på en meget god måde. Følelsen af tomhed har jeg tænkt mig at udnytte til at motivere mig selv til at rengøre hele huset i morgen, eftersom jeg har lovet det, og at jeg godt kan lide at gøre rent, så længe der ikke er andre hjemme som går i vejen og alt muligt. Så det skal jeg i morgen, og jeg skal nok også bare sidde og kigge ind i væggen. 
Tror det var alt for nu. Konklusionen på det hele er, at jeg er glad og tilfreds med at 3 ud af 4 eksamener er endt med 12, og at jeg generelt synes at andre mennesker og livet er meget fint for tiden. 
Hyg jer.
/A
Og glædelig Sankt Hans, btw. Hvis man kan sige det. 

Eksamensræs og ferieforvirring

HEJ!
Det er længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg. Næsten en måned. Det skyldes ikke at jeg har haft specielt travlt, nærmere det modsatte. Jeg har brugt det meste af tiden på at sidde, læse, se alle Harry Potter filmene to gange, læse noget mere, være til skriftlig matematik eksamen, læse til psykologi eksamen, være til psykologi eksamen, være sur og vred fordi det ikke gik som planlagt pga. min lærer som hele tiden afbrød mig, holde fri, være på arbejde, få 12 i skriftlig matematik (wuhuu!) og læse mere til eksamen.
Ja, masser af spændende ting. Nu er der to døgn til min sidste eksamen, og i går blev jeg endelig ramt af følelsen af, at jeg faktisk har virkeligt meget styr på det, og at jeg kommer til at klare det godt. Eller, jeg har hele tiden vidst, at det efter al sandsynlighed ville gå ret godt, men nu føler jeg mig mere overbevist om det end før.
Det er ikke fordi at jeg har brugt 1000 timer på at forberede mig, og har læst nat og dag. Generelt har jeg taget det ret afslappet. Altså ikke sådan fuck-skolen-jeg er-på-facebook-hele-dagen afslappet, men afslappet på en god måde. Jeg har brugt nogle timer hver dag på at læse op på de ting jeg var i tvivl om, skrive 15 siders noter til alt, og øve mit oplæg igennem en del gange. Nok omkring 15 gange. Det startede med at tage omkring 35 minutter, hvis jeg snakkede langsomt og sagde alt jeg ville. Men det gik ikke, eftersom det højst må tage 15 minutter. Så jeg blev ved med at øve det, og i går endte det så med at det tog 13 minutter, hvilket er perfekt. Jeg snakkede relativt hurtigt, men det er nødvendigt, for ellers går der for lang tid. Jeg kan altid trække vejret bagefter, ingen grund til at spilde tid på det.

Nu skal jeg bare have printet mine noter ud, læst dem igennem en sidste gang, printe min synopsis i den nye opdaterede version, tranportere mig selv op på skolen mandag 15.15 i lokale 15 (og HUSKE at aflevere mine skolebøger, for ellers sker der frygtelige ting!!), og så kan jeg ikke gøre mere. Altså jo, så er der også lige selve eksamen, selvfølgelig, men det bliver ikke noget problem. Selvom det er relativt upraktisk at jeg er den allersidste. Eller måske bliver det en fordel. Jeg har en teori om, at lærerne måske falder i søvn, fordi de er så trætte efter at have hørt på diverse mennesker plapre løs om Kina hele dagen, og så pludselig vågner op og bliver nødt til at give mig 12, fordi de har det dårligt med at de faldt i søvn.
Lad os se om det bliver en realitet.
Og så er der ferie. Helt indtil den 28. juli hvor jeg skal på arbejde igen. Der er 5 UGER til!! Det er mega længe! Det bliver underligt ikke at skulle arbejde i så lang tid. Men det er sikkert fint nok. Så kan det være at jeg bliver bedre til at huske mit sociale liv i stedet for. Jeg er blevet frygteligt dårlig til at huske at kontakte folk. Men jeg er opmærksom på det, så undskyld til alle der føler sig glemt (hvis der overhovedet er nogen der læser dette indlæg, og har orket at læse videre indtil nu)

Efter eksamen har jeg ikke nogen planer for den kommende uge endnu. Udover at der er Sankt Hans om aftenen selvfølgelig. Og så har jeg (måske) en halv aftale med Randi og Bokka om torsdagen, men jeg er ikke sikker på det. Ellers skal jeg bare læse og holde fri.

Vi er pt. igang med at bestille vores sommerferie. (*GIPS* “HAR I IKKE GJORT DET ENDNU?????!!” råber alle). Nej, vi har ikke fået det gjort endnu. Det vil sige, at vi heftigt har diskuteret det i tre måneder, men ikke er blevet enige indtil nu. Eller dvs. vi er stadig ikke enige, men jeg tror vi er blevet enige om, at tage til Norge, selvom alle ikke er enige. WUHUUU!!! Jeg blev så glad da det endte med det. Jeg ELSKER Norge, mere end noget andet. Dette vil jeg nævne mere om i et andet indlæg, tror jeg. Men Norge er det bedste sted i verden, og selvom jeg har været der 7 gange, så vil jeg altid gerne derhen igen. Jeg er begyndt at overveje tanken om at flytte derop, når jeg er færdig med HF og efter al sandsynlighed skal have et år fri, inden jeg (efter planen) skal flytte til Aalborg (forhåbentlig med Bokka). Arbejde deroppe i et år og tjene masser af penge, så jeg ikke behøver at stifte gæld indenfor den nærmeste fremtid, og så komme hjem igen. Selvfølgelig er der er en vis sandsynlighed for at jeg ikke gider at hjem igen, fordi der er så pænt og hyggeligt, men det tror jeg nu alligevel gerne at jeg vil.
Men lad os nu se. Det er mest af alt en hyggelig tanke, som teknisk set ikke er umulig at føre ud i livet.
Det finder jeg ud af til den tid.

Nåh. Men nu vil jeg læse videre i Harry Potter and the Order of the Phoenix, og håbe på, at vi får bestilt ferien uden at dræbe hinanden.

(Hvis I trænger til noget sjovt at foretage jer, så kan I jo evt. tælle hvor mange gange tallet 15 blev nævnt i dette indlæg, for jeg har på fornemmelsen, at det er ret mange gange).

Uhh, så var vi også i Mariager i sidste uge. (Jeg HAR foretaget mig noget andet end at sidde, nu hvor jeg tænker over det!!)

De havde et fint lille bibliotek, som så mega hyggeligt ud. (i hvert fald udefra.)


Deres SuperBrugs havde vist været ude for en ulykke, så det ud som. Meget interessant, faktisk.


Alligevel prøvede de stadig at bilde folk ind at de har åbent hver dag.


Dette ligner et billede der burde ligge på Instagram. Men det gør det ikke. Selvom det ser hipster-agtigt ud, så symboliserer det, at jeg har spist meget frugt og en (lidt for stor, kunne man evt. sige) mængde rosiner og mandler/hasselnødder. Det ved jeg, at I er meget glade for at vide.


Men ikke alt for meget sundheds-pjat. Jeg lavede den bedste biksemad til mig selv i mandags, bestående af nogle kødrester (det lyder drabeligt), kartofler, engelsk sovs, og den hemmelige ingrediens der gør alt bedre: ristede løg. Og så et spejlæg, og RIGTIG ketchup! Ikke det sukkerfri stads som jeg har spist de sidste to måneder, eftersom jeg har vurderet, at det var fjollet, for det er jo ikke fordi at man spiser to kg ketchup dagligt, vel.
Det var alt for nu.

Hyg jer.
/A

Mandag 2. juni – eksamen, frygtelige sko, dårlige krimiserier og gode mennesker

HEJ!

Det har været en god dag i dag. Jeg er lige kommet hjem, hvilket vil sige at jeg har været ude i samfundet i 11 timer i dag. Uha. Endda iført frygteligt upraktiske sko, som jeg ikke har et billede af, og heller ikke gider at tage et billede af nu, fordi det indebærer at jeg skal rejse mig op. Og det er ikke det værd.
Min hjerne var sådan “ihh altså det var godt vejr i går og hele sidste uge, så nu tager jeg nogle koldere sko på i dag”. Det brugte jeg så hele dagen på at fortryde, eftersom det var skidekoldt at cykle til skole, og der også var koldt inde i drengenes gymnastiksal, hvor vi skulle sidde til skriftlig matematik eksamen. Men det gik på trods af hårde odds som smurt. Jeg kunne finde ud af alle opgaverne, og der var ikke noget jeg som sådan var specielt meget i tvivl om, så jeg er tilfreds. Jeg udnyttede tiden godt, og det hele var meget fint. 
Bagefter snakkede jeg med de andre, sagde “farvel, vi ses aldrig igen” til nogen, “farvel vi ses måske den 23.” og “farvel vi ses om to måneder med mindre jeg ser dig på busterminalen en dag og du efter al sandsynlighed ikke ser mig så hej”. 
Normalt bliver jeg frygteligt nostalgisk og melankolsk når noget slutter, men sådan har jeg det egentlig ikke nu. Det hænger nok sammen med at jeg stadig har to år tilbage af HF, og at jeg heldigvis også næste skoleår skal have timer med nogle af dem, som jeg er blevet gode venner med i år. Det er rart. Men når jeg har været til min sidste eksamen, så bliver jeg nok lidt melankolsk efter al sandsynlighed. 

Nu er 2 ud af 4 eksamener færdige, og med lidt hurtig hovedregning vil det sige, at jeg er halvvejs igennem eksamen for i år. Og så alligevel ikke helt, eftersom matematik nok har været det letteste at komme igennem. På fredag er der psykologi, hvilket er omfattende men som jeg alligevel ikke frygter. Og til sidst er der KS den 23., hvilket er den ultimativt vigtigste eksamen i år. Det er den eneste karakter som kommer til at stå på mit eksamensbevis, eftersom jeg opgraderer både psykologi og matematik til B niveau næste skoleår, og karakteren for C niveau derfor ikke tæler med. 
Desuden er KS bare meget mere omfattende og mere krævende, fordi vi har lært så skide meget i løbet af året, og lærerne er virkeligt gode og kloge, og at de forventer noget af os. Uha. Jeg skal have læst meget op, fordi der er sindssygt meget jeg skal vide, og at selve eksamen varer omkring 40 minutter. Uhhh. Heldigvis har jeg 2 1/2 uge til det, så det bliver ikke et problem. Jeg glæder mig til det.

Nåh, det var et sidespor. Efter eksamen var slut og jeg havde sagt farvel vi ses aldrig igen til folk, cyklede jeg hjem til min gode ven Bokka. Vi snakkede, støvsugede (dvs. at hun støvsugede imens jeg sad og så sjove videoer på YouTube), så Bones, som er en krimiserie der ligger på Netflix, som er meget god underholdning men ikke noget der hverken er rigtigt uhyggeligt eller spændende. Og så spiste vi nudler, og så skete der også det, at jeg spiste 5 BOLCHER MED SUKKER!!!!! Det har jeg ikke gjort i 7 uger, så det var lidt interessant, og så alligevel ikke, eftersom det egentlig ikke var så specielt igen. Men alligevel tillader jeg mig at lave udråbstegn, og her er nogle flere: 
!!!!!!
Derefter cyklede jeg hjem, og nu er jeg lidt træt men glad. Det har været en god dag. 
I går læste jeg Harry Potter and the prisoner of Azkaban færdig, hvilket var meget godt klaret, eftersom den er 435 sider og jeg gik i gang med den tre døgn tidligere. Og på de tre døgn var jeg endda på arbejde to gange, så jeg lavede også andre ting imens (se mig jeg har et liv)
Nu er jeg så gået igang med 4’eren
Harry Potter and the Goblet of Fire
Den er 733 sider lang, så det kommer nok til at tage lidt mere end tre døgn at læse den. Og jeg skal altså også forberede mig til psykologi i stedet for at læse alt for meget i den. I hvert fald noget af tiden. Helst. Men der er heller ikke nogen grund til at overforberede mig, for jeg tror ikke altid det er godt. Men hvad helvede, det skal nok gå som smurt uanset hvad. (Ja, jeg ved at jeg kommer til at klare det godt, og jeg er ligeglad med om det lyder egocentrisk, nåh!!) 
I morgen skal jeg på arbejde om eftermiddagen, og inden det skulle jeg gerne nå ar lave et eller andet fornuftigt. Men lad os nu se. Onsdag og torsdag skal jeg i hvert fald forberede det sidste. 
Nåh. Jeg tror ikke jeg har mere at sige. Nu vil jeg læse.
Hyg jer.
/A