Perfektionistisk? Nej da!

Dette indlæg kommer rent faktisk til at handle om noget, som måske endda er aktuelt for andre end kun mig selv! Selvom det næsten er lige meget, eftersom jeg ikke har ret mange andre læsere ud over mig selv.. 


Jeg indså i går aftes, at jeg bliver nødt til at ændre min strategi, hvis jeg skal overleve hele eksamensperioden.
Faktisk troede jeg, at jeg havde totalt kontrol over det hele, og at jeg havde overblik over situationen. Sådan forholdt det sig så ikke helt, fandt jeg ud af. Efter at have analyseret lidt på det, er jeg nu kommet frem til, hvorfor jeg var ved at gå ned med stress, efter at have været i gang med eksamenslæsning i omkring et døgn:
1. Det hele startede med, at jeg i lang tid har tænkt alt for meget på den eksamen som jeg læser op til nu. Jeg havde fået kørt mig selv helt op, og tænkt på det som en mega stor ting. Dette skyldes til et vist punkt, at mine lærere mange gange har sagt, at vi er et super dygtigt hold, og at de forventer rigtig meget af os. Dette sætter et vist pres, eftersom jeg er en pligtopfyldende person, som godt kan lide at gøre det godt, og helst bedre end nogen forventede.
2. Måske den vigtigste grund: Jeg gik igang med at læse, før jeg havde lavet en plan over hvad jeg egentlig skulle læse hvornår. 
Jeg stod op klokken 7 i går, og gik i gang med at læse ved ottetiden, imens jeg følte mig fyldt med overskud indtil omkring middagstid. Derefter var det lidt som om, at overskuddet begyndte at forlade min sjæl. Men jeg blev ved, og det endte med, at jeg var så stresset, at jeg til aftensmaden ikke engang kunne overskue at sige én sammenhængende sætning til min familie. 
Jeg følte at jeg skulle nå det hele på den ene dag, udelukkende fordi jeg ikke havde overblikket over, hvad jeg rent faktisk skulle nå den dag. 
Det er fandme vigtigt at have en plan. Ellers bliver det hurtigt meget uoverskueligt.
3. Jeg kan ikke lide at indrømme det, men jeg må erkende, at jeg har en ret perfektionistisk tilgang til eksamen og hele eksamensperioden.
Ikke fordi jeg føler et pres fra omverdenen, men nok nærmere et ubevidst pres fra mig selv. Jeg elsker følelsen af at have læst helt vildt meget op til en eksamen, og gå ind og få en god karakter. Det er en virkeligt god følelse, og derfor stræber jeg efter at opnå den så meget som muligt. 
Dette kan meget hurtigt vende sig til noget negativt, men jeg nægter altså at sige til mig selv, at det er en dårlig ting at være perfektionistisk omkring eksamen, så længe jeg ikke lader det tage helt overhånd.
Jeg skal bare huske, at jeg ikke behøver at læse 1000 timer, for at at kunne føle mig ordentligt forberedt. Det er i orden at lave fejl, og når alt kommer til alt, så er universet nok ret ligeglad med hvilken karakter jeg får. 
4. Jeg skal arbejde på mit stress-niveau. Hvis jeg i to måneder skal sidde og stresse mig selv helt vildt over det jeg skal nå, så ender det med at jeg bliver ramt af den dårlige stress, hvilket er noget skidt. 
Jeg skal blive bedre til at tage det roligt og være mere afslappet. Det kommer ingen til gode at jeg er stresset over ting jeg ikke behøver at være stresset over. 
Ud fra dette kan jeg hermed konkludere at jeg skal gøre følgende i fremtiden:
– Altid, ALTID!! have en plan over hvad jeg skal lave hvornår, og hvad der er vigtigst at lave først.
– Holde mange små pauser i løbet af dagen. Det er ikke godt at koncentrere sig om noget 7 timer ad gangen, for der er stor sandsynlighed for, at ens hjerne brænder sammen undervejs, og alligevel ikke kan huske hvad fanden det er man har læst.
Det er bedre at fordele det jeg skal ud over nogle flere dage, frem for at skynde mig helt vildt den ene dag, så jeg kan holde den næste dag fri. 
– Have lige så meget fokus på alt det jeg allerede ved og har godt styr på, som det jeg mangler. 
– Huske, at det er ok ikke at have totalt styr på alt. Der er efter al sandsynlighed ikke nogen der dræber mig, bare fordi jeg ikke kan huske præcis hvornår den kinesiske filosof Konfucius levede. 
– Fokusere på at gøre det så godt som muligt, og ikke tænke på hvilken karakter jeg får. Ja, jeg vil sgu da gerne have 12, men hvis jeg ikke får 12, bryder verden ikke sammen. Forhåbentlig ikke.

– Lade være med at sætte eksamen på en pedistal hvor det ikke hører til. Det kan godt være at det er en relativt omfattende eksamen jeg er igang med at læse op til, men det er ikke fordi den i sig selv er afgørende for min fremtid. Der er ingen grund til at gøre det til en større ting end det er.
Well. I denne sammenhæng gælder udtrykket “Livet er hvad man gør det til” også. For det er bare hvad man gør det til, og man bestemmer selv. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.