Månedsarkiv: maj 2014

Opdatering på de sidste par dage

Hej!

I fredags regnede det, men det stoppede mig ikke i at tage ud i samfundet. Først var jeg på arbejde fra 9-12, og derefter skulle jeg hjem til Iris, for at se hendes nye lejlighed. Jeg fik den idé at jeg ville gå derhen, eftersom jeg troede jeg havde en klar idé om, hvilken vej jeg skulle gå. Det fandt jeg så ud af, at jeg ikke havde. Jeg gik den største omvej nogensinde, uden at det var meningen, hvilket var røvirriterende eftersom der pludselig var mega varmt, og jeg havde taget varmt tøj på eftersom jeg troede at det skulle regne hele dagen. Smukt. Nåh, men jeg fandt derhen efter omkring 45 minutter, (selvom det burde have taget 15), og så var alt godt. Det var en hyggelig dag. 
Lørdag skete der ikke rigtigt noget, udover at jeg læste en hel bog og ikke gad at sige specielt mange ord til nogen mennesker. Sådan nogle dage er nødvendige ind imellem. 
Søndag var der valgdag, og jeg skulle stemme for første gang. Det gik meget godt. Jeg kunne finde ud af hvordan jeg skulle gøre, helt uden at have læst dette i forvejen!:

Så bliver det fandme også forklaret så en på 2 år kan forstå det. 

Mandag, i går, var jeg først på arbejde i fire timer, og derefter var jeg på Café Kræs med Randi og Bokka, mine to fine venner som jeg ikke har set i et stykke tid. Det var virkelig rart at se dem igen, og jeg opdagede hvor meget jeg egentlig har savnet dem. 

Vi spiste nachos og fik derefter kaffe. Jeg tog ikke et billede af nachos’ene(hvad HELVEDE hedder nachos i flertal??!), men her er et billede af kaffen, hvis I skulle være i tvivl om hvordan sådan noget ser ud:
I dag har jeg lavet ingenting der kan betegnes som værende fornuftigt. Jeg har set Venner, og læst Harry Potter og ellers ikke noget. Jeg havde en plan om at jeg skulle gå i gang med forberelserne til psykologi eksamen i dag, men det blev ikke til noget. Jeg går nok i gang i morgen, og helt sikkert torsdag, eftersom biblioteket er lukket pga. at det er “helligdag”. (Dette får mig til at lyde som et trist socialt tilfælde der tilbringer hele dagen på biblioteket, men det er jeg ligeglad med, så længe jeg bliver betalt for det, nåh) Har det svært med at kalde det for en helligdag, når det har noget med kristendommen at gøre. Nåh, men det kan jeg komme ind på en anden gang. Jeg har ikke mere at sige lige nu. 
Nåh jo, her er til slut et billede af min morgenmad, som jeg lavede i morges (sjovt nok). Jeg havde lyst til at spise noget andet end havregrød, som jeg har spist hver morgen de sidste 6 uger. Så jeg lavede scrambled eggs med vand og en lille smule mælk, og en form for bananpandekager lavet af to bananer , et æg og noget havregryn. Det var meget simpelt men samtidig godt. 

Det er ret underligt at jeg ikke har spist sukker i 6 uger. (Hvilket jeg alligevel har lidt, eftersom jeg har fundet ud af, at der også er sukker i leverpostej.. Der er sukker i alt!) Jeg kan sagtens undvære det, men det er altså ved at blive lidt irriterende at sige nej til kage hele tiden. Jeg tror jeg skal finde en balancegang hvor jeg kan spise en lille smule kage en gang i mellem, uden at det tager overhånd, og det udvikler sig til hver dag. Det burde kunne lade sig gøre.
Nåh, men det var alt for nu.
Hyg jer.
/A

Torsdag 22. maj – årets første eksamen

HEJ!

I dag har været en awesome dag. Den har været så god, at jeg er helt psykisk overvældet.
Dagen startede generelt bare godt. Da jeg vågnede, vidste jeg, at det ville blive en god dag. Det var meget heldigt, eftersom at jeg skulle til min første eksamen i dag. Faktisk min første eksamen på en gymnasial uddannelse nogensinde! Uha. Det var mundtlig matematik, og jeg er ligeglad med om dette får mig til at lyde som et egocentrisk selvhelligt møgsvin, men jeg var totalt rolig hele vejen igennem, eftersom jeg havde forberedt mig virkelig godt og havde styr på alle emnerne.
Ja. Desværre. Der er ikke nogen simpel opskrift på at klare sig fejlfrit igennem eksamen, udover hårdt arbejde. (Eller der er selvfølgelig altid nogen som bare kan gå ind og lire et eller andet af uden at have forberedt sig overhovedet, men efter min mening er det på den lange bane at foretrække at man rent faktisk har forstået det man står og siger).
Jeg var på skolen en time før jeg skulle ind, eftersom jeg godt kan lide at være i god tid. Jeg sad og snakkede med nogle af de andre fra mit hold, hvilket var meget hyggeligt. Efter 10 minutter kom Svane ud. Hun var den første af alle. Og hun fik 12, hvilket var awesome og totalt fuldt fortjent. Jeg blev virkeligt glad på hendes vegne, for hun har virkeligt arbejdet for det.
Da klokken blev omkring 9.40 fik jeg at vide at jeg gerne måtte komme ind og trække et emne, eftersom den person der skulle have været før mig, ikke var mødt op. Det sagde jeg ja til, eftersom jeg ikke rigtigt kunne se grunden til at sidde og vente 24 minutter mere.
Nåh. Men så kom jeg ind, og der lå nogle spillekort på bordet med forsiden nedad (surprise). Jeg trak hjerter 3, hvilket vil sige spørgsmål 3 (igen, surprise), som var geometri og trigonometri; retvinklede trekanter og pythagoras.
Det var jeg meget glad for, eftersom jeg har øvet mig en del på beviset for Pythagoras sætning i denne uge, og jeg både forstod og kunne huske det. (Hvilket var meget praktisk, eftersom man ikke må have nogle noter med ind til selve eksamen overhovedet).
Først havde jeg 24 minutters forberedelse. Hvem helvede er det der har besluttet, at det lige præcis skal være 24 minutter? Undervisningsministeriet har tilsyneladende haft det sjovt.
Det var upraktisk, eftersom der ikke var noget ur inde i forberedelseslokalet. Så jeg kunne ikke holde øje med, hvor hurtigt de 24 minutter gik. Men det var ikke et problem. Jeg havde lavet gode noter hjemmefra, og jeg havde forstået meningen med det hele, så jeg gjorde ikke så meget andet end at sidde og kigge det igennem og skrive en disposition, som blev meget kort, og som jeg slet ikke kiggede på til selve eksamen.
Nåh. Men så gik de 24 minutter, og jeg kom ind, og begyndte at tale. Og så begyndte jeg samtidig at skrive ting op på tavlen og tegne retvinklede trekanter, hvilket gik skide godt. Igen, nu lyder jeg som en egocentrisk idiot, men hold kæft hvor følte jeg at jeg ownede lokalet.
Det hele gik som smurt lige ind til at jeg var igang med at bevise pythagoras sætning, og de spurgte mig, hvorfor (a+b) * (a+b) = a^2+b^2+2ab. Jeg sagde noget med, at sådan var det bare når man gangede ind i paranteser, og havde slet ikke tænkt over, at jeg skulle sige, at når man ganger to paranteser med hinanden, skal man gange alle led med hinanden. Det vidste jeg jo godt, og da de spurgte lidt ind til det, kunne jeg også godt huske det.
Men det var en mindre detalje, og de spurgte kun ind til det, fordi jeg havde nået at sige alt andet og virkede til at vide hvad jeg talte om, så derfor håbede de, at jeg ville kunne forklare det. Men nej.
Og så var tiden pludselig gået, og de sagde tak. Så kom jeg ud, og alle var sådan “uha hvordan gik det”, og jeg var sådan “det gik godt”, og så var de færdige med at votere og jeg skulle ind igen, og så sagde de, at de var enige om at give mig 12.
FUCK YEAH!!
Jeg vil ikke sige, at jeg blev overrasket, for jeg havde faktisk set det komme. Hele skoleåret i matematik har været én stor fest rent fagligt, og jeg har været virkeligt god til at forberede mig i dagene op til. Jeg havde altså fortjent det, synes jeg selv.
Det føltes så underligt at komme ud igen. Alle var sådan “wuhuu tillykke”, og jeg kunne allerede der mærke tomheden komme snigende. Hvad fanden skulle jeg nu lave, når jeg ikke skulle koncentrere mig om at huske cosinusrelationen og arealformlen mere? Totalt antiklimaks.
Men det føltes skide godt. Jeg ringede først til min mor, som blev helt forvirret fordi hun troede jeg først kom ud 10.48, og så sagde jeg “Jeg fik 12”, og så blev hun som altid helt chokeret, og var sådan “nej! Er det rigtigt?! Det er løgn! Neeej Amanda!! HUN FIK 12!!! Arrhhh!”, og fortalte sine kolleger det og var utroligt begejstret og alt muligt. Det er altid så sjovt når hun reagerer sådan.
Derefter sad jeg og snakkede med de andre i relativt lang tid, imens jeg lavede den obligatoriske “jeg har fået 12 i matematik” status på Facebook. (Mine statusopdateringer handler 90% af tiden om, at jeg har fået 12 i et eller andet). Jeg skrev til folk, og ringede til min far, som først havde glemt at jeg var til eksamen, men derefter var meget glad og begejstret.
Jeg sad på skolen indtil klokken 12, hvor jeg havde fået snakket en del med de andre om hvordan de syntes det var gået og alt muligt. Det var skide hyggeligt.

Derefter cyklede jeg hjem i den frygtelige varme.

Beviset for pythagoras, som jeg tegnede den anden dag, da jeg øvede mig.
Jeg giver min læderjakke en del af æren for at det gik godt. Det går altid godt, når jeg har den på. Selvom jeg dog ikke havde den på inde til eksamen, da der var skide varmt.
Nåh. Men derefter var jeg ret træt. Jeg var hjemme i tre timer inden jeg skulle arbejde klokken 16. Der skete ikke noget specielt vildt derinde, udover at der var varmt og at jeg fandt denne bog:
Jeg er bange.
Nåh ja, da jeg fik fri mødte dette syn mig: en stor form for bus der reklamerede for Dansk Folkeparti. Udenfor den stod Kristian Thulesen Dahl. Jeg stod og stirrede lidt ondt på ham, indtil min far kom og hentede mig. Men han opdagede mig ikke.
Nu tror jeg ikke der er så meget mere at sige. Denne dag var mega vellykket. Nu kan jeg holde lidt fri indtil den næste eksamen. I morgen skal jeg arbejde om formiddagen, og derefter skal jeg hjem til Iris for at se hendes lejlighed. Det bliver en god dag. Lørdag skal jeg intet, for en gangs skyld. Søndag er valgdag. Mandag skal jeg arbejde, og derefter på café med Randi og Bokka, som jeg ikke har set i lang tid.
Livet er godt for tiden.
Hyg jer.
/A

 

 

 

17. maj – Norges nationaldag nr. 200

Hej!

I dag er det Norges nationaldag nr. 200! Det er en vigtig begivenhed! Det giver mig en frygtelig trang til at komme til Norge igen. Eller ok, jeg har hele tiden lyst til at komme til Norge igen. Faktisk ville jeg helst være i Norge hele tiden, hvis jeg kunne. Men det kan jeg desværre ikke på nuværende tidspunkt.
Nåh. Men der er sket sindssygt meget i denne uge, så derfor har jeg brugt dagen på at gøre hvad jeg ville. Først startede jeg med at se to afsnit af Friends. Derefter gik jeg udenfor og læste starten af “The Running Man” af Stephen King. Den minder mig en del om 1984, men jeg er indtil videre meget  begejstret for den.
Bagefter det kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at gøre et eller andet, så derfor besluttede jeg mig for at cykle en tur. Jeg tog mit kamera med, noget sukkerfri Fun Light (som indeholdt for meget Fun Light og for lidt vand), og noget så vildt som… Trommehvirvel…. EN BANAN!
Og så cyklede jeg afsted.

Det var skide idyllisk.
Jeg cyklede til Ørum Kirke, som er et rart og hyggeligt sted, hvor der er en bænk og en yderst prægtig udsigt. Jeg tænkte faktisk ikke på, at jeg sad meget tæt på en kirkegård. Hvilket nok også ville have ødelagt stemningen lidt.
Jeg parkerede min cykel og tog nogle billeder af diverse ting i naturen. Jeg har ikke lige fået set eller redigeret nogle af billederne endnu fra kameraet, men det får jeg vel nok gjort engang.
Efter det sad jeg på en bænk i omkring en time og hørte musik og følte mig naturagtig. Det var lige hvad jeg havde brug for. Det var fandme rart.
Derefter kørte jeg hjem og så nogle flere afsnit af Friends.
Her til aften har jeg været alene hjemme med min bror. Det resulterede i, at vi selv skulle lave aftensmad, hvilket involverede rigeligt bacon og ost.
Man kan ikke se osten, men den er der. Efter at have spist dette, havde jeg lidt lyst til at dø, men så alligevel ikke. Det var det værd. Men nu tror jeg bare, at jeg lever af havregrød det næste stykke tid.
I morgen skal jeg forberede mig til matematik eksamen, som er begyndt at nærme sig. Jeg er ikke nervøs overhovedet, men derfor skal jeg stadig forberede mig rigtigt godt, eftersom jeg virkeligt gerne vil have 12. (Ja, nu sagde jeg det højt, uha). Jeg vil skide gerne have 12, og jeg ved at jeg kan, så jeg har ikke tænkt mig at forvente mindre af mig selv.
Mandag får jeg læseferie officielt, hvilket bliver meget fint. Nu har vi snakket så meget om eksamen i så lang tid, så det bliver rart at komme i gang med det. Jeg har det egentlig ret fint med at skoleåret slutter. Det bliver rart nok med en pause fra det hele. Selvom jeg egentlig synes at ferie er en lidt irriterende ting i længden. Medmindre at jeg kommer til Norge, så er det helt fjong.
Til sidst kommer her resultatet af matematiktimen i torsdags, hvor min ven Svane og jeg tegnede. Først grafer, og derefter en form for væsener. Vurder selv hvad det forestiller.

Transeksuel bjørn og Conchita Wurst lignende person. Smukt ikke?

Hyg jer.
/A

 

 

Uge 19

Halløj. Nu er det tid til et nyt indlæg! “Wuhuuuu” jubler alle.

Nåh. Men der er sket alt muligt interessant i denne uge! Jeg kan ikke fortælle jer om det hele, da det ville tage for lang tid, men her kommer noget af det:
Mandag startede med, at jeg mødtes med min gruppe, inden vi skulle til vejledning kl. 8.40. Vi havde lavet hvert vores udkast til en fællesfaglig problemstilling (uha), som vi så tog med til vejledningen, og læste dem op for lærerne. Det startede med at en af de andre læste hendes problemformulering op. Jeg syntes at den var ret god, og var egentlig meget overbevist om, at lærerne også ville synes det. Men de var ikke helt så begejstrede som vi havde forventet. Så jeg læste min problemformulering op, hvilket resulterede i, at de så meget entusiastiske ud, og sagde, at det var rigtig godt.
Så vi endte med at vælge at tage udgangspunkt i min (dog med små ændringer). Nu vil jeg ikke virke som en selvglad idiot, men jeg må indrømme, at det var ret awesome, da mine dygtige og yderst kompetente+erfarne lærere syntes at det var godt. Specielt fordi jeg havde arbejdet meget fokuseret og målrettet på det i weekenden.
Resten af mandagen og tirsdagen brugte vi på at arbejde på synopsen, hvilket gik ret godt, og oveni købet var det også hyggeligt. Jeg lærte mange nye ting, bl.a. at kovæltning er en myte eftersom køer ligger ned og sover. (Hvilket jeg stadig er meget rystet over. Har levet på en løgn hele mit liv)
Desuden blev jeg (næsten) tvunget af en i min gruppe til at se et afsnit af “Dybvaaaaad”(ved ikke hvor mange a’er der er i det), eftersom jeg aldrig har set det før, fordi jeg ikke har TV2 Zulu. Det var meget fint, men jeg synes dybest set at det er ret overvurderet og ikke specielt sjovt.
Ellers arbejdede vi selvfølgelig koncentreret på det vi skulle.
Onsdag arbejdede jeg hjemmefra (høhø). I går var en god dag. Først havde jeg matematik, hvilket var mega hyggeligt. Vi fik at vide hvilke datoer der er eksamener, og heldigvis ligger mine meget godt spredt ud over den måned det varer, hvilket er mega heldigt. Dog fik vi også at vide, at der kun er to uger til den mundtlige eksamen i matematik. Det er ikke ret lang tid, men heldigvis er jeg gået igang med forberedelserne i god tid, så det er ikke et problem.
Jeg var også på arbejde i går, hvilket var godt, eftersom jeg lånte to nye og yderst brugbare bøger. Den ene er en bog om Kina, som er meget relevant, og den anden er Fantastic Beasts & where to find them af J.K Rowling. Specielt den sidste er jeg begejstet for, fordi det er en helt ny bog, som biblioteket først fik i går, og at jeg derfor er den første nogensinde der læser lige præcis den. Der er noget mega vildt over bøger der er så nye, at de aldrig har været lånt ud. (Ja, jeg forbeholder mig retten til at flippe ud over sådan en ting)
Desuden havde jeg lige for nogen dage siden overvejet at købe den, men dog ikke gjort det.
Så det er mega heldigt.
Det har generelt været en helt vildt heldig uge, hvor alting er gået som det skulle. Faktisk er jeg generelt blevet 10 gange heldigere efter jeg er stoppet med at spise sukker. Men jeg tvivler stærkt på, om det virkelig er grunden. Lad os bare sige det.
Som afslutning vil jeg offentliggøre “10 mennesker jeg med glæde ville slå med en skovl hvis det ellers var lovligt-listen”. Jeg lavede den for et år siden, og den trænger til at blive opdateret, men her får i den altså:
Og med det, vil jeg ønske jer alle en glædelig weekend.
Hyg jer.
/A

 

Perfektionistisk? Nej da!

Dette indlæg kommer rent faktisk til at handle om noget, som måske endda er aktuelt for andre end kun mig selv! Selvom det næsten er lige meget, eftersom jeg ikke har ret mange andre læsere ud over mig selv.. 


Jeg indså i går aftes, at jeg bliver nødt til at ændre min strategi, hvis jeg skal overleve hele eksamensperioden.
Faktisk troede jeg, at jeg havde totalt kontrol over det hele, og at jeg havde overblik over situationen. Sådan forholdt det sig så ikke helt, fandt jeg ud af. Efter at have analyseret lidt på det, er jeg nu kommet frem til, hvorfor jeg var ved at gå ned med stress, efter at have været i gang med eksamenslæsning i omkring et døgn:
1. Det hele startede med, at jeg i lang tid har tænkt alt for meget på den eksamen som jeg læser op til nu. Jeg havde fået kørt mig selv helt op, og tænkt på det som en mega stor ting. Dette skyldes til et vist punkt, at mine lærere mange gange har sagt, at vi er et super dygtigt hold, og at de forventer rigtig meget af os. Dette sætter et vist pres, eftersom jeg er en pligtopfyldende person, som godt kan lide at gøre det godt, og helst bedre end nogen forventede.
2. Måske den vigtigste grund: Jeg gik igang med at læse, før jeg havde lavet en plan over hvad jeg egentlig skulle læse hvornår. 
Jeg stod op klokken 7 i går, og gik i gang med at læse ved ottetiden, imens jeg følte mig fyldt med overskud indtil omkring middagstid. Derefter var det lidt som om, at overskuddet begyndte at forlade min sjæl. Men jeg blev ved, og det endte med, at jeg var så stresset, at jeg til aftensmaden ikke engang kunne overskue at sige én sammenhængende sætning til min familie. 
Jeg følte at jeg skulle nå det hele på den ene dag, udelukkende fordi jeg ikke havde overblikket over, hvad jeg rent faktisk skulle nå den dag. 
Det er fandme vigtigt at have en plan. Ellers bliver det hurtigt meget uoverskueligt.
3. Jeg kan ikke lide at indrømme det, men jeg må erkende, at jeg har en ret perfektionistisk tilgang til eksamen og hele eksamensperioden.
Ikke fordi jeg føler et pres fra omverdenen, men nok nærmere et ubevidst pres fra mig selv. Jeg elsker følelsen af at have læst helt vildt meget op til en eksamen, og gå ind og få en god karakter. Det er en virkeligt god følelse, og derfor stræber jeg efter at opnå den så meget som muligt. 
Dette kan meget hurtigt vende sig til noget negativt, men jeg nægter altså at sige til mig selv, at det er en dårlig ting at være perfektionistisk omkring eksamen, så længe jeg ikke lader det tage helt overhånd.
Jeg skal bare huske, at jeg ikke behøver at læse 1000 timer, for at at kunne føle mig ordentligt forberedt. Det er i orden at lave fejl, og når alt kommer til alt, så er universet nok ret ligeglad med hvilken karakter jeg får. 
4. Jeg skal arbejde på mit stress-niveau. Hvis jeg i to måneder skal sidde og stresse mig selv helt vildt over det jeg skal nå, så ender det med at jeg bliver ramt af den dårlige stress, hvilket er noget skidt. 
Jeg skal blive bedre til at tage det roligt og være mere afslappet. Det kommer ingen til gode at jeg er stresset over ting jeg ikke behøver at være stresset over. 
Ud fra dette kan jeg hermed konkludere at jeg skal gøre følgende i fremtiden:
– Altid, ALTID!! have en plan over hvad jeg skal lave hvornår, og hvad der er vigtigst at lave først.
– Holde mange små pauser i løbet af dagen. Det er ikke godt at koncentrere sig om noget 7 timer ad gangen, for der er stor sandsynlighed for, at ens hjerne brænder sammen undervejs, og alligevel ikke kan huske hvad fanden det er man har læst.
Det er bedre at fordele det jeg skal ud over nogle flere dage, frem for at skynde mig helt vildt den ene dag, så jeg kan holde den næste dag fri. 
– Have lige så meget fokus på alt det jeg allerede ved og har godt styr på, som det jeg mangler. 
– Huske, at det er ok ikke at have totalt styr på alt. Der er efter al sandsynlighed ikke nogen der dræber mig, bare fordi jeg ikke kan huske præcis hvornår den kinesiske filosof Konfucius levede. 
– Fokusere på at gøre det så godt som muligt, og ikke tænke på hvilken karakter jeg får. Ja, jeg vil sgu da gerne have 12, men hvis jeg ikke får 12, bryder verden ikke sammen. Forhåbentlig ikke.

– Lade være med at sætte eksamen på en pedistal hvor det ikke hører til. Det kan godt være at det er en relativt omfattende eksamen jeg er igang med at læse op til, men det er ikke fordi den i sig selv er afgørende for min fremtid. Der er ingen grund til at gøre det til en større ting end det er.
Well. I denne sammenhæng gælder udtrykket “Livet er hvad man gør det til” også. For det er bare hvad man gør det til, og man bestemmer selv. 

Naturens urimelige vilkår – livet og døden

Meget dramatisk overskrift.
Dagen startede med, at der kravlede en kæmpe edderkop rundt på badeværelsesgulvet. Jeg tænkte hurtigt, greb ud efter en flaske Ajax badeværelsesrengøring, og druknede edderkoppen på mest dramatiske vis. Så lå den der, og var gennemblødt og død. Herefter samlede jeg den op med en masse toiletpapir og maste den ned i skraldespanden. Det var ikke kønt, kan jeg godt sige jer.
Da jeg så kom hjem, og i forvejen var lidt oppe at køre over eksamen, så jeg at min kat lå på græsset og kiggede på et eller andet. Da jeg kom tættere på, kunne jeg til min frygt se, at det var et lille dyr den lå med. Den var omkring 5-6 cm lang og grå. Den havde nogle virkeligt små fødder/poter, og var virkeligt lille. Det kunne godt ligne en muldvarpeunge, men jeg tror nærmere det var en form for mus.
Jeg startede med at lukke katten ind, så jeg kunne finde ud af, hvad der var sket. Den lå på siden, så jeg kunne derfor ikke se om min kat evt. havde spist noget af den fra den anden side (hyggeligt, I know). Derfor fik jeg den vendt om, og kunne herefter konkludere, at den ikke så ud til at være såret på overfladen. Et eller andet havde katten (den ONDE kat) dog gjort ved den, eftersom den var helt stille og ikke virkede til at trække vejret ordentligt.
Jeg tog den op i min hånd, og prøvede at se, om der var liv i den, eller om det var for sent. Den begyndte at bevæge sig lidt, og jeg håbede at det betød, at den måske bare var bange og spillede død, og at den ville vågne igen og være frisk.
Men så blev den stille igen. Jeg ventede i noget tid, nok 20-30 minutter. Men der var ikke noget at gøre. Den var stoppet med at trække vejret, og den døde imens den lå i min hånd.
Selvom det var et lille dyr, og at der er tonsvis af små dyr der dør i naturen hver dag, så var det alligevel en oplevelse som gjorde indtryk. Det symboliserede hvor uretfærdig døden oftest er, og hvor lidt man kan gøre for at undgå den. (døden, læs: katten)
Jeg begravede den i haven, og lagde en blomst ovenpå, eftersom jeg vurderede, at man skulle være et kynisk røvhul for bare at smide den ind i hækken eller bag en busk eller sådan.
Sådan kan man også pludselig blive konfronteret med naturens uretfærdigheder.
/A

Fredag 2. maj

Så er det fandme maj. Sjovt. Tiden flyver afsted.

I dag var en vigtig dag, eftersom vi skulle trække emner til KS-eksamen. Helt indtil i går var jeg af den overbevisning, at jeg var ufatteligt rolig omkring det, men da jeg vågnede i morges, indså jeg, at det ikke helt var tilfældet. Jeg vil ikke sige, at jeg var nervøs, men nok nærmere at jeg var meget opsat på, at det var i dag, at vi skulle trække. Nu har vi snakket eksamen næsten hele året, og vi har brugt så lang tid på at spekulere over hvilke emner vi helst ville have, så det var helt underligt at det pludselig skulle afgøres.
Mødte klokken 11, og pinen skulle selvfølgelig trækkes ud så længe som muligt, så derfor skulle vi trække som de ALLERSIDSTE af alle på skolen. Wuhuu. Så vi ventede helt ind til 15.00.
Vi kunne trække enten Muhammedkrisen/kultursammenstød, Nazismen, Terrorisme eller Kina. Jeg ville helst have Kina, eftersom det er et omfattende emne, der samtidig hænger utrolig godt sammen. Så jeg blev mega lettet, da det endelig blev vores tur, og vi rent faktisk trak Kina!! Det er virkelig heldigt, for nu har jeg rigtig gode muligheder for at klare eksamen yderst optimalt.

Men det var faktisk en skide hyggelig dag. Det var sidste gang NOGENSINDE at vi havde KS, så læreren havde taget chips og slik med til alle. Det skabte en hyggelig stemning, selvom jeg ikke spiste noget af det. I stedet holdt jeg mig til min rugbrødsbolle, som ikke var specielt god, eftersom jeg var kommet til at tage den fra igår med, i stedet for en af dem min mor bagte i morges. Den var ret splattet og samtidig tør, hvilket  resulterede i, at Iris meget åbent og ærligt indrømmede, at den så en smule klam ud inden i. Det måtte jeg give hende ret i. Hun er et meget ærligt menneske, hvilket faktisk er utrolig rart, eftersom der ikke er ret mange ærlige mennesker tilbage på denne planet, som samtidig er høflige.
Nåh. Men vi lavede ikke så meget udover at sidde og snakke, og se to tv-programmer. Det var ret hyggeligt.

Jeg er ret melankolsk og nostalgisk anlagt, så når der er noget godt der slutter, har jeg det med at gøre det til en mega stor ting, og flippe helt ud over at det er slut. Sådan havde jeg det også i dag, selvom jeg prøver at arbejde på det. Men jeg er sådan set ikke trist. Egentlig bare glad. Det har uden tvivl været det skoleår hvor jeg har lært mest, på alle planer. Jeg har lært nogle hyggelige mennesker at kende, og det kan aldrig komme dårligt tilbage.

Nu kommer de næste 6-7 uger til at gå med eksamenslæsning, og jeg har en god fornemmelse omkring det. Jeg må nok erkende, at jeg faktisk har ret store forventninger til mig selv, selvom jeg ikke har tænkt det sådan. Det er ikke sådan at jeg kun synes at det er godt nok, hvis jeg får 12 i alle fag. Slet ikke. Det handler ikke om karakteren men derimod den indsats man har gjort. Jeg kan godt lide følelsen af, at jeg har gjort det så ultimativt godt som jeg overhovedet kan. Jeg kan godt lide at kunne bevise overfor mig selv, at jeg kan det jeg bestemmer mig for, at jeg vil. Og ja for satan, jeg kan godt lide følelsen af at få 12, og vide, at det ikke kunne blive bedre.
Det er en meget svær balancegang mellem at ville klare sig godt, og sindssyge. Men hvad fanden. Det er vel ok at være en smule sindssyg nogen gange, hvis det er nødvendigt.

Hyg jer.
/A