Fredag – tilbage i samfundet

HEJ!

Jeg var ude i samfundet i dag! Det var en meget skræmmende oplevelse, efter at jeg har været hjemme hele ugen. Men jeg klarede det, på trods af virkeligt dårlige odds.
Der var terminsprøve i matematik fra 9-12. Jeg var på skolen i god tid, og havde derfor masser af tid til at sidde og vente på at det hele gik i gang. Vi skulle sidde i drengenes gymnastiksal, og jeg har brugt lang tid på at filosofere over hvorfor fanden det hedder drengenes gymnastiksal, når der så vidt jeg er informeret, ikke er noget der hedder pigernes gymnastiksal. Det giver ikke mening.
Nåh, men det var første gang NOGENSINDE at jeg var til terminsprøve på en GYMNASIAL UDDANNELSE. Det er lidt sjovt, men det gik meget bedre end det gjorde sidste år i 10. Generelt har jeg fået meget lettere ved matematik. Ikke fordi niveauet er lavt, nej, men fordi jeg lærer noget. (Uha da)
Jeg var ikke ved at gå i panik under prøven på noget tidspunkt, og jeg tog det meget roligt, selvom der var en opgave med en vilkårlig trekant der var ved at få mig til at flippe lidt ud. (Da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg havde lavet en fejl i den opgave, hvilket er ret irriterende). Men ellers gik det ret godt i forhold til min helbredsmæssige tilstand. Det føltes stadig som om, at mit hived var ved at sprænge i luften, så derfor er jeg ret stolt uanset hvad.
Jeg koncentrerede mig ret godt i forhold til hvor mange mennesker i lokalet der hele tiden gik rundt over det hele og var forstyrrende elementer. Gulvet knirkede voldsomt meget når folk gik nogle bestemte steder, og det var ret irriterende. Der var hele tiden nogen der skulle ud at ryge eller på toilettet eller ville aflevere før tid. Der var én der afleverede efter der var gået en time. EN TIME! Det virkede lidt forhastet, men måske har vedkommende bare en bedre hjerne end jeg hidtil har vidst.
Jeg var færdig efter to timer. Så sad jeg og kiggede opgaven igennem nogle gange, og da jeg ikke kunne gøre mere, afleverede jeg. Der var stadig 40 minutter tilbage, og eftersom der er en regel med at man ikke må tage sin computer med ud fra lokalet før prøven er slut, sad jeg udenfor og ventede til klokken blev 12. Jeg mødte min ven Thea, og så spiste jeg noget brød. (Spændende, I know).
Jeg satte mig på en trappe, som var ret befærdet. Men jeg orkede ikke at stå op, så jeg var ligeglad, og blev siddende. Følte lidt at jeg spærrede for al trafikken på motorvejen i den ene retning.
Så blev klokken 12, og jeg hentede min computer og smalltalkede lidt med folk om hvordan det var gået. Derefter gik jeg hen til bussen. Jeg valgte at tage 12’eren, og da jeg havde god tid gik jeg hen til stoppestedet længere henne ad vejen. Da jeg kom derhen indså jeg at jeg havde mere tid, og derfor gik jeg endnu et stoppested hen. Så var jeg pludselig på Gl. Hobrovej, hvilket var awesome, eftersom jeg aldrig har været helt sikker på, hvor det egentlig lå henne. Jeg gik rundt og kiggede på bygningerne, og indså at jeg havde cyklet der på et tidspunkt. Dengang var jeg bare meget forvirret og stresset fordi jeg slet ikke skulle have cyklet den vej, og var ved at komme for sent til psykologi.
Nåh, men det er spændende når man lægger mærke til bygninger og andre ting omkring sig. Det skal man huske. Der er så mange ting vi går forbi og kigger på hver dag, men som vi aldrig rigtig ser. 
Det er vigtigt at lægge mærke til ting.
Det ser ikke specielt charmerende ud lige her, men det er lige meget.
Jeg indså også at Nordbyen er meget pænere end Vorup og Haslund. Der er noget mere charmerende over nordbyen, selvom der selvfølgelig også er dele af den som er relativt deprimerende, og at den er udnævnt til en officiel ghetto. Men alligevel. Der er noget gammelt og hyggeligt over det, og det hele er ikke kun lejlighedskomplekser.
Alligevel kunne jeg ikke forestille mig at have vokset op i en lejlighed i nordbyen. Selvom jeg klager over Haslund nogen gange, så ville jeg når alt kommer til alt nok ikke have haft lyst til at bo andre steder.
Jeg har det blandet med Haslund. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg glæder mig til at komme væk fra det her hul, eller om jeg godt kan lide dette hul.
Nåh. Men ellers vil jeg takke mig selv for at bruge tre timer i går på at skrive noter til alle emner vi jar haft i matematik i år. Det var rart at have i dag, og det bliver også rart til eksamen.
Uhh uhh, og så vil jeg lige blære mig med dette:

 

Det er fra min historielærer som svar på min historie-aflevering som jeg lavede i tirsdags imens jeg havde feber. Det handlede om det kinesiske styre i 50’erne, og det var relativt kompliceret, men jeg havde besluttet mig for, at jeg ville forstå det. Det er den bedste måde at lære på. (Undskyld, men det er rigtigt). Historie er ikke helt let, eftersom jeg tager det på B-niveau over ét år, og min lærer er mega engageret og dygtig, og at folk på mit hold er ældre end mig og kloge, og at de derfor har oplevet flere historiske begivenheder end jeg har. Men det er kun en god ting. Jeg elsker det faglige niveau.

Hold kæft hvor er det frygteligt at høre på dette, så nu stopper jeg.
Det jeg egentlig ville sige, var at jeg godt kan lide at få ros og at lave noget virkeligt godt. Jeg elsker følelsen af at have lavet alt rigtigt, hvilket godt kan blive problematisk i længden. Men det er jo ikke fordi at jeg hader mig selv hvis jeg ikke laver alt rigtigt, jeg kan bare godt lide det.
Ja ok, jeg har ikke mere at sige.
Hyg jer.
/A

 

En tanke om “Fredag – tilbage i samfundet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.