Månedsarkiv: marts 2014

Inspirerende faktorer i hverdagen (eller hvad man kalder det)

Jeg føler mig inspireret lige nu, af flere grunde:

1. En fra mit matematikhold havde sit barn med til matematik i dag. Barnet var nok omkring 4 år gammelt. Jeg kunne se på hende, at hun ikke havde det godt med at være nødt til det, og at hun var ked af at det forstyrrede timen lidt. Men jeg synes det var mega fedt, fordi det viser at hun går op i sin uddannelse. Og hvis der er noget jeg synes man skal have respekt for, er det unge mødre der tager en uddannelse imens deres børn er små. Det kræver fandme noget at gøre det. 
Unge mødre fortjener generelt noget mere respekt, for de er ikke bare nogle uvindende idioter der ikke kan tage ansvar for deres liv(selvom det er sådan de bliver fremstillet i De Unge Mødre). 
2. Indvandrere der kæmper for at klare deres uddannelse godt er mega inspirerende. Jeg kender flere som virkelig kæmper for det, og det er awesome. Dansk er altså ikke et simpelt sprog at lære, og det fortjener al respekt at de arbejder hårdt for at opnå det de vil. Det er sådan nogle mennesker der fortjener at få 12 i alle fag.
Generelt fortjener indvandrere meget mere respekt end de får. Jeg tror folk undervurderer hvor meget de rent faktisk gør for at klare sig godt. Det er mindstedelen som er kriminelle og ude på at udnytte samfundet, og det burde folk huske.
3. Det er awesome når folk tør at indrømme at der er noget de ikke er gode til. Det kræver noget af en at fortælle andre at man har virkelig svært ved f.eks. matematik, og er bange for ikke at bestå. 
4. Samtidig er det også awesome når folk tør at vise, at de er gode til noget uden at føle, at de blærer sig og er egocentrerede. Det er som om at mange føler et behov for at censurere sig selv, når det kommer til hvad de er gode til. Mange tror at man er et egocentrisk røvhul hvis man fortæller andre om sin succes, men sådan er det ikke.

Alt det fik jeg ud af at være ude i samfundet i dag.
Hyg jer. 
/A

Dette indlæg bliver meget tilfældigt og ligegyldigt.

Lige nu sidder jeg på skolen og har mellemtimer. Jeg har ikke rigtigt noget jeg skal nå, eftersom jeg lavede både min matematik og psykologi-aflevering i går. (fornuftige menneske).
Jeg har lige haft tre timers religion, hvilket var fint nok. Jeg var aktiv i timen i dag. Synes faktisk jeg har ret godt styr på det hele for tiden, hvilket er rart. Håber at den gode energi fortsætter, eftersom vi får vores matematik-terminsprøver tilbage i dag. Jeg prøver at undertrykke at jeg er mega spændt på at se hvordan det er gået, for jeg får alligevel ikke noget ud af at spekulere på det. Jeg ved at jeg har lavet mindst én fejl i opgaven, hvilket jeg fandt ud af da jeg allerede havde afleveret, og var kommet hjem, og derfor ikke kunne gøre noget ved det. Det er derfor man aldrig skal se sine opgaver igennem efter man har afleveret dem. Men hvad fanden.

Der er ikke ret lang tid til at vi begynder på eksamensforberedelserne. Vi får læseferie den 20. maj, men allerede den 2. maj skal vi trække emne til KS-eksamen, og begynde at skrive synopsis. Vi kan trække Kultursammenstød i Danmark efter 1945(Muhammedkrisen), Nazismen, Terrorisme (11. september), og Kina. Jeg har det faktisk fint med alle emnerne, eftersom vi har virkeligt god tid til at forberede os. Men jeg vil helst trække Muhammedkrisen. Eller nazismen og Kina. Dvs. helst ikke terrorisme. Selvom det er ok hvis jeg trækker terrorisme. Vi er opdelt i grupper, som vi har arbejdet sammen med hele året, hvilket er en god ting, så vi ved hvordan de andre arbejder og hvad de er gode til. Jeg er ikke den største fan af gruppearbejde, men jeg tror alligevel det er en god ting at jeg ikke skal arbejde helt selv. Og så er jeg i gruppe med kloge mennesker, så det er godt.

Jeg har kun tre mundtlige eksaminer i år, og én skriftlig. Det er rart, eftersom jeg fik en smule stress sidste år, hvor jeg havde 5 mundtlige og 4 skriftlige eksaminer. Nu er det så også på et liiidt højere niveau end i 10. klasse, så jeg tror det er meget godt. Jeg kan godt lide når jeg ikke skal have stress for at nå det hele. Nu har jeg god tid til at nå alt.
Matematik og psykologi er jeg ikke specielt nervøs for. Tror det bliver relativt simpelt. KS er jeg heller ikke som sådan nervøs for, men det bliver ikke simpelt, eftersom mine lærere er virkeligt dygtige og engagerede, og at de har lært os så meget i løbet af året, at de forventer en del. Men det er kun godt. Jeg skal nok klare det.

Nåh, men ellers er der ikke så meget at sige. Dette indlæg var fjollet.
Hyg jer.
/A

25. marts – fødselsdag!


Hej! Jeg har fødselsdag! 

Det føles faktisk overraskende fint at være 18. Der er ikke som sådan sket noget helt vildt, ud over at jeg har fået min børneopsparing, og at jeg fik et brev fra Folketinget, som indeholdt en opdateret udgave af Grundloven, samt en opfordring til at deltage i demokratiet. Det er da smukt! 
Dagen startede med at jeg stod op. Surprise. Derefter spiste jeg morgenmad som jeg plejer, og det var en meget normal morgen, eftersom jeg havde valgt at jeg gerne ville vente med at have gaver til om eftermiddagen, og at jeg gerne ville undgå at min familie kom og vækkede mig om morgenen, eftersom jeg synes det er ubehageligt at blive vækket af andre, og jeg ikke bryder mig om, at min morgenrutine skal ændres. 
Derefter kørte min far mig til skole. Da vi kom på motorvejen mødte dette syn os: 

Jeg tænkte med det samme, at det da kunne være sjovt at tilføje et L til sidst. Det havde min far og bror ikke tænkt over, så det udløste voldsomme grin i bilen. Det var en hyggelig start på dagen. 

Så var jeg i skole, hvilket var både hyggeligt og lærerigt på samme tid. Det er altså nogle hyggelige mennesker jeg har kulturfag med. Skoledagen var faktisk så vellykket som den kunne blive, så det var jo godt. 
I den første pause købte Iris kakao til mig, hvilket var en meget godartet handling, og sådan cirka noget af det smukkeste man kan gøre for et andet menneske, uden tvivl.
Derefter lærte vi om Kina, hvilket var vældigt spændende. Det er ret tankevækkende at der er så mange mennesker der er blevet slået ihjel for ikke ret lang tid siden, uden at man har hørt specielt meget om det. Kina er fandme et mystisk land, men det er meget spændende.
Da vi fik fri cyklede jeg hjem, og så havde min mor bagt boller og lavet varm kakao + brunsviger. Det var fandme i orden. 
Man bliver aldrig for gammel til at blive fejret med boller og kakao.
Hun havde også købt blomster til mig. Ihh altså! Det er ikke så tit at nogen forærer mig planter, så det var hyggeligt.
Derefter fik jeg gaver. Det var en rar oplevelse. Normalt bryder jeg mig ikke om at få gaver, fordi jeg synes overraskelser er ubehagelige, og jeg aldrig ved hvordan jeg skal reagere på det. Men jeg klarede det faktisk overraskende godt i dag, og det var ikke ubehageligt. 
Alt i alt har det været en meget bedre dag end jeg regnede med. Ikke fordi jeg regnede med at det ville blive en stor gang lort, men fordi jeg normalt ikke bryder mig om at have fødselsdag. Så jeg er positivt overrasket. 
Desuden har jeg modtaget en masse fødselsdagshilsener, heriblandt hilsener fra folk jeg troede jeg aldrig skulle høre fra igen, hvilket egentlig var meget hyggeligt. Det er rart når folk husker ens fødselsdag. 
Hyg jer.
/A 

24. marts – sidste dag som 17 årig

I morgen er min 18-års fødselsdag. Det er vel egentlig den vigtigste af alle fødselsdage, fordi man bliver voksen og ansvarlig. Eller, det går jeg ud fra at jeg bliver. Jeg regner med at vågne i morgen og pludselig være et ansvarligt, voksent og ikke mindst sofistikeret menneske. (Jeg har lov til at leve i troen).

Nåh, men det vil teknisk set også betyde at min barndom officielt er 100% slut i morgen. Nogle vil nok mene at barndommen i dag slutter den dag man fylder 12, men den opfattelse deler jeg ikke. 
Jeg er egentlig ikke så meget i krise over det som jeg regnede med, at jeg ville være, men det kan nå at komme endnu. Men egentlig er der ikke noget uhyggeligt skræmmende ved at blive 18, eftersom jeg tit har det som om at jeg er 57 både fysisk og mentalt. 
I morgen skal jeg i skole og lære en masse om Kina. Når jeg har fri og er helt træt i hovedet efter at have fået så meget viden proppet ind i hovedet i 6 timer, cykler jeg hjem og holder fødselsdag. Min mor har fri og min far arbejder hjemme, så der er sikkert bagt 1000 kg kage når jeg kommer hjem. Og så skal vi have boller og kakao. (Det bliver man ikke for voksen til). Det skal nok blive en god dag.
I dag var en meget almindelig mandag, men den var hyggelig. 
Da jeg havde mellemtimer satte jeg mig et andet sted end jeg plejer, hvilket var meget interessant.
20 meter lige foran en slik og cola og kakaoautomat. Til venstre var der et fysiklokale og til højre var dette:
Udeområdet (dvs der hvor folk ryger) med en fancy form for sø, eller hvad det skal forestille.
Da jeg havde fri gik jeg en ned til et andet stoppested end normalt, hvilket var en interessant oplevelse. Nordbyen er altså et meget pænt sted.(selvom der ser ret uinspirerende ud på disse billeder)
Da jeg kom hjem hørte jeg Monte Carlo med min bror og spiste kage. Derefter kørte vi til Langå Bibliotek, for at hente min mor. Der var mega hyggeligt og pænt. Langå er awesome.
Desuden er der sket det, at vi klippede hunden i går. Eller dvs, at jeg forsøgte på det, og nu ligner den en mishandlet græsk gadehund fra en tv-reklame.
Tro mig, det er værre end det ser ud.
Hyg jer.
/A

Fredag – tilbage i samfundet

HEJ!

Jeg var ude i samfundet i dag! Det var en meget skræmmende oplevelse, efter at jeg har været hjemme hele ugen. Men jeg klarede det, på trods af virkeligt dårlige odds.
Der var terminsprøve i matematik fra 9-12. Jeg var på skolen i god tid, og havde derfor masser af tid til at sidde og vente på at det hele gik i gang. Vi skulle sidde i drengenes gymnastiksal, og jeg har brugt lang tid på at filosofere over hvorfor fanden det hedder drengenes gymnastiksal, når der så vidt jeg er informeret, ikke er noget der hedder pigernes gymnastiksal. Det giver ikke mening.
Nåh, men det var første gang NOGENSINDE at jeg var til terminsprøve på en GYMNASIAL UDDANNELSE. Det er lidt sjovt, men det gik meget bedre end det gjorde sidste år i 10. Generelt har jeg fået meget lettere ved matematik. Ikke fordi niveauet er lavt, nej, men fordi jeg lærer noget. (Uha da)
Jeg var ikke ved at gå i panik under prøven på noget tidspunkt, og jeg tog det meget roligt, selvom der var en opgave med en vilkårlig trekant der var ved at få mig til at flippe lidt ud. (Da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg havde lavet en fejl i den opgave, hvilket er ret irriterende). Men ellers gik det ret godt i forhold til min helbredsmæssige tilstand. Det føltes stadig som om, at mit hived var ved at sprænge i luften, så derfor er jeg ret stolt uanset hvad.
Jeg koncentrerede mig ret godt i forhold til hvor mange mennesker i lokalet der hele tiden gik rundt over det hele og var forstyrrende elementer. Gulvet knirkede voldsomt meget når folk gik nogle bestemte steder, og det var ret irriterende. Der var hele tiden nogen der skulle ud at ryge eller på toilettet eller ville aflevere før tid. Der var én der afleverede efter der var gået en time. EN TIME! Det virkede lidt forhastet, men måske har vedkommende bare en bedre hjerne end jeg hidtil har vidst.
Jeg var færdig efter to timer. Så sad jeg og kiggede opgaven igennem nogle gange, og da jeg ikke kunne gøre mere, afleverede jeg. Der var stadig 40 minutter tilbage, og eftersom der er en regel med at man ikke må tage sin computer med ud fra lokalet før prøven er slut, sad jeg udenfor og ventede til klokken blev 12. Jeg mødte min ven Thea, og så spiste jeg noget brød. (Spændende, I know).
Jeg satte mig på en trappe, som var ret befærdet. Men jeg orkede ikke at stå op, så jeg var ligeglad, og blev siddende. Følte lidt at jeg spærrede for al trafikken på motorvejen i den ene retning.
Så blev klokken 12, og jeg hentede min computer og smalltalkede lidt med folk om hvordan det var gået. Derefter gik jeg hen til bussen. Jeg valgte at tage 12’eren, og da jeg havde god tid gik jeg hen til stoppestedet længere henne ad vejen. Da jeg kom derhen indså jeg at jeg havde mere tid, og derfor gik jeg endnu et stoppested hen. Så var jeg pludselig på Gl. Hobrovej, hvilket var awesome, eftersom jeg aldrig har været helt sikker på, hvor det egentlig lå henne. Jeg gik rundt og kiggede på bygningerne, og indså at jeg havde cyklet der på et tidspunkt. Dengang var jeg bare meget forvirret og stresset fordi jeg slet ikke skulle have cyklet den vej, og var ved at komme for sent til psykologi.
Nåh, men det er spændende når man lægger mærke til bygninger og andre ting omkring sig. Det skal man huske. Der er så mange ting vi går forbi og kigger på hver dag, men som vi aldrig rigtig ser. 
Det er vigtigt at lægge mærke til ting.
Det ser ikke specielt charmerende ud lige her, men det er lige meget.
Jeg indså også at Nordbyen er meget pænere end Vorup og Haslund. Der er noget mere charmerende over nordbyen, selvom der selvfølgelig også er dele af den som er relativt deprimerende, og at den er udnævnt til en officiel ghetto. Men alligevel. Der er noget gammelt og hyggeligt over det, og det hele er ikke kun lejlighedskomplekser.
Alligevel kunne jeg ikke forestille mig at have vokset op i en lejlighed i nordbyen. Selvom jeg klager over Haslund nogen gange, så ville jeg når alt kommer til alt nok ikke have haft lyst til at bo andre steder.
Jeg har det blandet med Haslund. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg glæder mig til at komme væk fra det her hul, eller om jeg godt kan lide dette hul.
Nåh. Men ellers vil jeg takke mig selv for at bruge tre timer i går på at skrive noter til alle emner vi jar haft i matematik i år. Det var rart at have i dag, og det bliver også rart til eksamen.
Uhh uhh, og så vil jeg lige blære mig med dette:

 

Det er fra min historielærer som svar på min historie-aflevering som jeg lavede i tirsdags imens jeg havde feber. Det handlede om det kinesiske styre i 50’erne, og det var relativt kompliceret, men jeg havde besluttet mig for, at jeg ville forstå det. Det er den bedste måde at lære på. (Undskyld, men det er rigtigt). Historie er ikke helt let, eftersom jeg tager det på B-niveau over ét år, og min lærer er mega engageret og dygtig, og at folk på mit hold er ældre end mig og kloge, og at de derfor har oplevet flere historiske begivenheder end jeg har. Men det er kun en god ting. Jeg elsker det faglige niveau.

Hold kæft hvor er det frygteligt at høre på dette, så nu stopper jeg.
Det jeg egentlig ville sige, var at jeg godt kan lide at få ros og at lave noget virkeligt godt. Jeg elsker følelsen af at have lavet alt rigtigt, hvilket godt kan blive problematisk i længden. Men det er jo ikke fordi at jeg hader mig selv hvis jeg ikke laver alt rigtigt, jeg kan bare godt lide det.
Ja ok, jeg har ikke mere at sige.
Hyg jer.
/A

 

Mandag – manflu og årets 2. sygedag

Jeg havde årets 2. sygedag i dag. Det er ret irriterende, eftersom jeg også havde en sygedag i sidste uge, og at jeg lige havde sat en ny rekord med intet fravær i 4 måneder. 
Men det er der ikke noget at gøre ved, eftersom jeg er blevet ramt af manflu. Jeg har ondt i halsen og har feber, og jeg er overbevist om, at det betyder at livet er ved at sive ud af mig, og det hele snart er slut. Jeg har virkelig ondt af mig selv, hvilket er ret frygteligt. 

Har ikke lavet ret meget i dag, ud over at sidde. Wuhuuu. 
Jeg startede med at se et program der hed “Dræbt af sin penneven”, som, sjovt nok, handlede om en der var blevet dræbt af sin penneven. (Pennevennen var en morder der sad i fængsel). Det var et relativt deprimerende program. 
Derefter så jeg “The Truman Show”, som faktisk var en meget god film. Jeg er ret sikker på at jeg har set noget af den før, men jeg kan ikke huske hvor eller hvornår, så derfor så jeg den igen. I forhold til at det er en film der ligger på Netflix, er jeg positivt overrasket, da det for det meste er noget lort der er på Netflix.

Bagefter så jeg et madprogram, med en der lavede en treretters menu på 28 minutter, og blev ved med at snakke om at det var mega simpelt og at alle kunne klare det. Ja, det er godt du, det kommer ikke til at ske. 

Efter det læste jeg det sidste af Paper Towns af John Green. Det er ikke den bedste af hans bøger, men jeg kan ret godt lide den alligevel. Hans bøger minder egentlig ret meget om hinanden, når man tænker over det. Det er den samme type mennesker der er med, og handlingen i bøgerne minder også en del om hinanden, men jeg synes egentlig ikke at det er et problem. Generelt er det nogle awesome bøger han har skrevet.

Nåh. Jeg har feber, så jeg ved ikke helt hvorfor jeg overhovedet skriver dette. Jeg gik også igang med at lave en matematikaflevering, men så indså jeg, at det var virkelig langt ude, eftersom den først skal afleveres den 2. april, og der er over to uger til den 2. april. Men jeg fik lavet fancy overskrifter og skrevet mit navn og sådan, så jeg har da udrettet lidt.

Planen var, at jeg skulle være rask nu, så jeg kunne komme i skole i morgen, men uheldigvis har jeg kun fået det værre i løbet af dagen. Jeg har prøvet at bede til de højere magter, men det hjalp ikke, eftersom jeg har meldt mig ud af Folkekirken i sidste uge. Satans også. Hvis det at betale kirkeskat betyder, at man bliver helbredt hurtigere for diverse sygdomme, så er det måske det værd. Men hvad fanden.

Jeg kan også bare blive buddhist, og tro på evig genfødsel og begynde at meditere hele tiden. 
Well. Måske ikke.

Håber jeg er er rask i morgen, og hvis jeg ikke er det, så håber jeg, at jeg er rask til terminsprøven i matematik på fredag. Og hvis jeg ikke er det, så klarer jeg det alligevel, fordi jeg er awesome.
(Lad mig leve i troen i det mindste, tak)

Farvel. Hyg jer.
/A

Torsdag – billeder fra dagen


Nu er det fandme torsdag igen. Hvorfor skriver jeg kun indlæg om torsdagen? Det er da mystisk.
Jeg har været i skole og på arbejde som jeg også har været alle de andre torsdage, så det har jeg ikke tænkt mig at beskrive i detaljer. Til gengæld vil jeg vise en masse billeder af min spændende cykeltur hjem fra skole. Wuhuuuuu, det var lige det I havde ønsket jer

Det var ikke en helt almindelig cykeltur. Eftersom det var godt vejr i dag og jeg havde fri klokken 11, tænkte jeg at der skulle ske noget nyt. Jeg valgte at cykle over Tebbestrup i stedet for bare at køre på Århusvej som altid. Det var mega hyggeligt og idylisk og jeg mødte masser af spændende vilde dyr:
Se hvor idylisk der er!! 
Køerne var meget begejstrede, da jeg cyklede forbi dem. Jeg tror ikke de har så meget indhold i livet. 
Da ieg kom hjem lavede jeg først lektier, og derefter gik jeg ud i det gode vejr og hørte Monte Carlo og læste lidt i Paper Towns. 
Awesome bog.
På arbejdet var der en stor kurv med påskeæg. Det kunne jeg ikke håndtere, så jeg spiste fire indenfor en time, hvilket resulterede i, at jeg ikke havde det så godt. Men hvad fanden. 
Dette billede er virkelig dårligt, men det skal med alligevel, da dette stykke pizza gjorde min dag 87% bedre end den var i forvejen. I frikvarteret klokken 10 sagde min fine ven Svane, som jeg har matematik med denne sætning: “Vil du have et halvt stykke pizza?” Det resulterede i, at jeg blev meget forvirret, og tænkte om der mon var en skummel bagtanke med det. Men nej, det var der ikke, og det fik mig til at indse, at der stadig findes gode mennesker i denne verden. 
Og oveni købet var pizzaen virkeligt god. Den indeholdt gris i diverse forskellige former; gris i strimler, tern, cirkler og pølser. Det var en god oplevelse.
Desuden er jeg blevet god til matematik igen. Havde en mindre krise i forbindelse med at vi er startet på emnet trigonometri, men det er blevet meget bedre. Jeg har besluttet mig for at blive god til alle emnerne, så jeg ikke skal bekymre mig om hvilket emne jeg trækker til eksamen til sommer.
Jeg glæder mig til eksamen. Der er faktisk ikke så længe til. Jeg er mega motiveret for tiden. 

Nu har jeg ikke mere at sige. 

Hyg jer.
/A

Marts – første indlæg HELE MÅNEDEN!!

Det er torsdag!!!! Igen!!! Det er en hel uge siden jeg sidst har skrevet et indlæg, og jeg beklager meget hvis I har fået ødelagt jeres humør fordi jeg ikke har skrevet nogle nye indlæg. Det beklager jeg meget. 

Det kører i skysovs for tiden, som det gode gamle ordsprog siger. Det har været en virkeligt god dag, hvilket det faktisk altid er om torsdagen. 
Det startede med, at jeg cyklede til skole i morges. Det kørte derud af, bogstaveligt talt, og jeg slog min rekord og kørte hele vejen (10 km) på 22 minutter! Det er ret godt klaret (og så nævner vi ikke noget om, at det skyldes at jeg har en el-cykel og ikke skal gøre andet end at bevæge benene lidt).
Så havde jeg to matematiktimer, hvilket var mega hyggeligt. Det er nogle hyggelige mennesker jeg har matematik med, men det har jeg vist fået nævnt nogle gange nu. Det resulterer nogle gange i, at jeg har det så sjovt at jeg glemmer at koncentrere mig om det jeg burde koncentrere mig om. Men hvad fanden. Og matematiktimerne i dag resulterede også i dette:
(Lad som om at det vender rigtigt, for jeg orker ikke at redigere det nu)
Det eneste af det som jeg tegnede, var de to fine katte, som, hvis jeg selv skal sige det, er yderst kunstneriske. Min fine ven Svane tegnede resten. Ninja Pandaen er en form for portræt af hvordan jeg ville se ud, hvis jeg var en Ninja Panda, og jeg synes den er mega fin. Også selvom det resulterede i, at jeg nu bliver kaldt “Ninja Panda Amanda”. Ihh hvor sjovt, det rimer.

Nåh. Men det var mega hyggeligt at være i skole. Bagefter cyklede jeg hjem igen, sjovt nok, og det var relativt godt vejr at cykle i. Jeg elsker at cykle til og fra diverse steder når solen skinner (bare en lille smule). Der skal ikke mere til at fuldende min dag. (Hold kæft hvor lyder jeg som en lalleglad hippie, men jeg mener det)
Udsigten fra den blå bro
Uhh, jeg skal også lige huske at nævne, at jeg fik 12 i min matematik prøve. Det er awesome, eftersom det betyder, at jeg kun har fået 12-taller i den tid jeg har gået på HF. (Vi får ikke standpunktskarakterer, så den eneste anden karakter jeg har fået, var for min historieopgave som jeg lavede i november. Men jeg kan godt lide at kunne sige at jeg kun har fået 12-taller, fordi det lyder stræber-agtigt) 
Desuden er jeg gået igang med en ny bog:

Fracture, af Megan Miranda.
Jeg har glædet mig meget til at komme igang med at læse den, fordi min fine ven Iris har sagt alle mulige gode ting om den. Og når hun siger at en bog er god, så er den det også. 
Jeg er ikke nået så langt i den, men indtil videre er jeg meget begejstret for den.
Nåh, men jeg var også på arbejde i dag. Det var mega hyggeligt. Jeg mødte min fine ven Irene’s familie, som var på biblioteket for at låne bøger (uha, surprise). De er sådan nogle hyggelige mennesker.
Der var et eller andet danse/synge-arrangement i Kulturhusets sal, hvilket jeg kunne høre meget tydeligt da jeg stod ved vanduatomaten og drak noget vand. Det startede med at de sang Boogie-Woogie. Derefter sang de “Singing in the rain” og jeg følte mig helt inspireret. Dog vurderede jeg at det ville være upassende at begynde at bryde ud i sang og dans i arbejdstiden. 
Efter de havde sunget færdig, begyndte de at klappe af sig selv. Det synes jeg var ret fint. Folk burde klappe noget mere af sig selv i hverdagen. 
På et tidspunkt stod jeg og satte billedbøger på plads, og så var der en mor der sagde dette til sit barn: “Så, nu skal vi til at hjem skattemus”. Skattemus. Skattemus. Skattemus. SKATTEMUS.
HVORFOR?????!!!
Det burde være forbudt VED LOV at kalde sine børn eller NOGEN andre mennesker for “skattemus”. Det burde udløse en meget voldsom straf at bruge det ord. (Som ikke engang kan kaldes et rigtigt ord). 
Jeg skrev om mine frustrationer på Twitter. Det resulterede i, at bibliotekaren som jeg altid har vagt med om torsdagen (og som følger mig på Twitter og læser min blog, hvilket er mega hyggeligt) pludselig kom og sagde “Hej skattemus” til mig, imens jeg var ved at sætte en bog om dinosaurer på plads. 
Det er vist meget godt, at der ikke var nogle lånere der hørte det, da man nok skulle kende sammenhængen for ikke at tro at vi var sindssyge. 
Men alt i alt en mega fin dag. 
I morgen skal jeg først i skole og derefter på arbejde. Jeg skal også arbejde lørdag, hvor der er Kulturhusdag (i hele kulturhuset, surprise) så der kommer sikkert mange mennesker. Men det bliver hyggeligt. Livet er godt for tiden. 
Hyg jer.
/A