Tirsdag – skole, Føtex og lektier

I dag er det tirsdag! 

Jeg mødte først klokken 10, fordi min lærer var syg. Men nej, heller ikke i dag var timerne aflyst, for der var endnu en gang virtuel undervisning, denne gang i samfundsfag. 
Det var faktisk meget rart at møde klokken 10 fremfor klokken otte som normalt. Surprise. 
Vi havde tre timers kulturfag (en kombination af samfundsfag, historie og religion, hvor vi i dag havde historie) hvor vi for tiden arbejder med terror. Det er utroligt spændende, mest af alt fordi jeg rent faktisk forstår det. Wuhuu. Normalt er jeg ikke så stor fan af historie som fag, men min lærer er mega god, og i dag kørte det i skysovs for mig.
Det var rart at have timer med mit kulturfagshold igen, efter en pause på 2 en halv uge. De er nogle hyggelige mennesker, og der er altid nogen der kommer med underholdende kommentarer, eller kommer til at forveksle 9/11 med 7 Eleven. Høhø

Efter skole var jeg i Føtex med Iris og en anden fra vores hold, som tilbød at køre os, på betingelse af at vi tog til Føtex på Mariagervej i stedet for den nede i byen. Det sagde vi ja til, for hvem vil ikke have et lift og samtidig opleve noget nyt?
Grunden til, at jeg så gerne ville i Føtex, var at jeg skulle købe brocoli og tomater. Uhhhh, how exciting!
Jeg ved ikke hvad fanden der er galt med mig for tiden. Jeg bruger mine penge på tomater og brocoli, jeg er begyndt at drikke voldsomme mængder te, jeg bruger min fritid på at rengøre vasken og andre ting, og jeg har ikke spist kage i tre dage.
Turen i Føtex endte med dette:
Jeg købte også en agurk!!!
Så da jeg kom hjem fra Føtex, lavede jeg en fancy anretning af et æble, cherrytomater og nogle blåbær. Jeg tændte for P3 og følte mig som den ultimative hipster.  Det holdt dog ikke ret længe, da P3 pludselig spillede en sang med BÅDE Medina og Burhan G i samme sang, og fordi blåbærerne ikke smagte specielt godt. Det har måske noget at gøre med at de kostede 10 kr. Men hvad fanden, det så fancy ud. Jeg burde have lagt det på Instagram, så jeg kunne have fået 1000 likes. Eller noget.
Uha
Derefter gik jeg igang med at lave samfundsfag. Der stod på opgaven, at det burde tage tre timer, men det endte med at tage 5. Jeg lavede det også ret grundigt, og det var faktisk meget spændende, så det gjorde ikke så meget.
Alt i alt har det været en mega fin og spændende dag, og alt er godt. Det hele kører i skysovs for tiden. Mon det er en god ting taget i betragtning af, at jeg skal starte til kørekort i morgen? Høhøhø

Hyg jer.
/A


En tanke om “Tirsdag – skole, Føtex og lektier

  1. Hvilken sund livsstil du fører! Te, tomater og brocoli. Imponerende! Medina OG BurhanG i samme sang? Er det overhovedet muligt? Jeg glæder mig til “køreskole-blog-amok”. Der må absolut blive noget at skrive om! Hygge hejsa 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.