Chokolade-pulvermousse – opskrift

Da jeg var i Kiwi i dag, var der tilbud på chokolade mousse-pulver. Det kostede 10 kr, og jeg havde lyst til at bruge penge, så det købte jeg. 
I anledning af bloggens 1 uges fødselsdag, valgte jeg at jeg ville glæde min familie med denne smarte dessert. 
Her kommer en opskrift på, hvordan man tilbereder denne avancerede dessert, som ser sådan ud når den er færdig:

Fancy, ikke?

1. Åben posen med pulver. Brug evt. en saks, hvis du ikke er stærk nok til at flå den op.
2. Tag en skål med høje kanter. De høje kanter er vigtige, medmindre du gerne vil have et tyndt lag af pulver spredt ud over hele dit køkken.
3. Hæld pulveret i skålen.
4. Find et decilitermål, og mål 2,5 dl mælk af.
5. Hæld mælken i skålen med pulver.
6. Find en elpisker. Sæt piskerisene i. 
7. Pisk i 4-5 minutter ved høj hastighed, til moussen har en luftig konsistens. 
Herefter har du to valgmuligheder: 
8.a) Lad pulvermoussen blive i skålen, og stil den i køleskabet i mindst en time.
8.b) Find fire vinglas, og fordel pulvermoussen i dem, så der ser fancy ud.
Denne meget avancerede og sofistikerede dessert vil gøre dig populær og med garanti give dig nye venner. 
/A

2 tanker om “Chokolade-pulvermousse – opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.